[REPLY]
Jeg havde købt noget forskelligt oksekød fra Team Annasminde og det meste af det var pakket enormt dårligt, var brunligt og lugtede ganske underligt ved stegning. Jeg kontaktede dem og de mente at det var helt normalt, at oksekød er brunligt når det er vacuumpakket - hvilket er noget værre vrøvl. Jeg vil mene at det er en af de dårligste online handler jeg nogensinde har lavet, og jeg har endda handlet utroligt meget på nettet.
Jeg kan i øvrigt til slut bemærke, at jeg efterfølgende har købt kød hos en anden online forhandler og der var kødet flot rødt, velduftende og lækkert at spise.
Jeg købte to sweetdealbeviser på økologiske frugt- og grøntkasser fra teamannasminde.dk og blev fristet til at købe en af deres kødpakker, da jeg som sweetdealkunde kunne få rabat.
Efter fire dage ankom varerne, men ved en fejl blev der leveret to kasser frugt i stedet for en kasse frugt og en kasse grønt. Jeg skrev omgående en mail til virksomheden. Da jeg dagen efter ikke havde fået svar, ringede jeg flere gange, men telefonen blev ikke taget. Jeg skrev så endnu en mail, der heller ikke blev besvaret. Endelig ringede ejeren tilbage. Han lovede, at min grøntkasse ville blive leveret først på ugen den efterfølgende uge. Det skete ikke. Om torsdagen skrev jeg endnu en mail, der ikke blev besvaret. Fredag ringede jeg flere gange uden at telefonen blev taget, hvorefter jeg skrev endnu en mail. Den efterfølgende tirsdag sendte jeg en sms, hvor jeg truede med at kontakte Sweetdeal. Så lovede han at levere kassen torsdag. Jeg fik så min grøntkasse to uger og mange frustrationer senere end mine andre varer. Kvaliteten var helt i orden og jeg valgte at acceptere undskyldningen om at ejerens kone lige havde født og betragtede problemerne som en svipser.
Da kvaliteten på produkterne som sagt var tiptop, tøvede jeg ikke med at bestille endnu en kød-kasse da jeg nogle måneder senere brugte mit andet sweetdeal-bevis. På dette tidspunkt havde ejeren valgt at fjerne de særlige sweetdeal-tilbud på kødkasser fra sin hjemmeside, på trods af, at det fremgik af sweetdealbeviset, at der skulle være et sådant tilbud. Jeg sendte en mail og fik at vide at jeg ville få 10 % rabat på min kød-bestilling i stedet. Ved bestilling fik jeg ingen oplysninger om hvornår varerne ville blive leveret. Men 9 dage efter min bestilling stod frugt- og grøntkasserne på mit dørtrin. Ingen kødkasse! Der var trukket næsten 1700 kr fra min konto, på ordresedlen der fulgte med frugt-grønt-kasserne fremgik det at jeg havde købt kød for næsten 1700 kr, men kødet var der ikke. De 10 % jeg var blevet lovet var heller ikke trukket fra regningen. Jeg skrev omgående til ejeren og bad om at få de 10% og mine varer hurtigst muligt, og bad samtidig om, at få pengene ført tilbage til min konto indtil varerne blev afsendt, for af virksomhedens hjemmeside fremgår det, at de først trækker pengene når varerne er afsendt. Ejeren svarede uden at undskylde, at det lød som en fejl hos transportøren og at han ville se om ikke varerne kom den efterfølgende dag. Dagen efter skrev han så, at der havde været en pakkefejl og at min pakke ville blive leveret tirsdag (fire dage senere). Tirsdag kom der ingen pakke. Jeg skrev igen til ejeren og bad om at få annuleret mit køb og få pengene tilbage, hvis ikke varen blev leveret. Jeg rykkede også for svar angående de 10 % rabat jeg var blevet stillet i udsigt. Jeg fik ikke svar. Dagen efter skrev jeg igen og truede med at få min bank til at trække pengene tilbage. Så svarede ejeren, at jeg gerne skulle have modtaget kassen samme dag. Det havde jeg ikke. Dagen eget skrev jeg til ham at jeg stadig ikke havde modtaget kassen. Til gengæld havde han nu overført et beløb til min konto, der svarede til de 10 % rabat jeg var blevet lovet. Så langt så godt. Men jeg fik stadig ikke min vare. Jeg skrev så igen en mail, og gjorde det klart, at min bank havde samtykket i at trække mine penge tilbage, hvis jeg ikke havde modtaget varerne indenfor 14 dage. Fire dage gik og jeg hørte intet. Så bad jeg min mand om at skrive til ejeren. Det gjorde han. Og samme dag fik vi svar: en chauffør havde nu bekræftet, at kassen var i bilen på vej til os. Og vi fik at vide at ejeren havde ringet til os fire dage før og lagt en telefonsvarerbesked. Der lå hverken telefonsvarerbeskeder eller ubesvarede opkald på min telefon, som jeg havde på mig hele den pågældende dag, og min mand har slet ikke telefonsvarer. Ejeren skød skylden på "nogle folk" han "havde allieret sig med" som hele tiden fortalte ham, at varen var leveret. Vi fik at vide at vi ikke var de eneste, det var gået ud over. Senere samme dag modtog vi så kassen, 12 dage efter vi havde modtaget de øvrige varer og de næsten 1700 kr var trukket fra vores konto. Der manglede nogle wienerschnitzler (til en værdi af 180 kr ifølge ordresedlen). Jeg skrev til ejeren at produktet manglede i kassen, og at han evt. bare kunne føre pengene for produktet tilbage til min konto, hvis ikke produktet kunne leveres. Det er nu to dage siden, og jeg har stadig ikke hørt noget fra ham. De 180 kr er ikke ført tilbage til min konto og jeg har heller ikke modtaget wienerschnitzlerne. Nu har jeg bedt min mand om at skrive igen. Så må vi se, om det bliver svaret.
Vi fandt for øvrigt, at pakningen af kødet havde ændret sig fra sidste gang vi bestilte. Over halvdelen af kassens indhold var mærket med mærkater, hvor der ikke stod andet end "oksekød". Som ikke slagter-uddannede var det ikke nogen nem opgave for os at stå med frosne, vacuumpakkede poser og forsøge at regne ud hvilke der indeholdt engelske bøffer, tournedos af oksemørbrad, bovsteg, stroganoff, gullasch osv. Det er dog en detalje sammenligned med virksomhedens uigennemsigtige leveringsprocedurer og manglende kundekontakt.
På trods af den gode kvalitet på produkterne, handler jeg ikke mere hos teamannasminde.dk, da jeg simpelthen ikke har tillid til ejeren og hans medarbejdere. Jeg har endnu ikke fået en undskyldning (min mand fik en halv, indirekte undskyldning) eller en kompensation for den megen tid jeg har brugt på mails og telefonopkald og de mange frustrationer over hvorvidt jeg overhovedet nogensinde ville se mine varer. Og jeg har endnu ikke fået mine wienerschnitzler. Jeg skriver en opdatering her, hvis jeg modtager dem.
Det er dog den værste service jeg nogensinde har været ude for! Har købt et tilbud fra Team Annas minde på sweatdeal som jeg nu har forsøgt at benytte mig af! Forsøgt!! For 3 uger siden bestilte jeg varene på hjemmesiden. Det gik ok, bortset fra at de lige krævede 20 kr oveni selvom tilbudet udtrykkeligt var inklusiv fragt! Jeg modtog en ordrebekræftelse hvor der stod at varene ville blive leveret indenfor 4 dage, men har stadig intet set til dem. Har forsøgt at ringe 1000 gange men det er kun lykkes mig at komme igennem én gang. Den medarbejder lovede mig at fragtmanden ville kontakte mig. Det er nu en uge siden og stadig intet er sket. Dermed en butik jeg på ingen måder kan anbefale at lægge sine penge i!
Både kvaliteten af kødet og servicen er helt i bund!
For godt 5 måneder siden solgte Team Annasminde mig et parti ORNEkød samt fordærvet og misfarvet oksekød. Efter en 3 måneders lang korrespondance og flere forgæves forsøg på at returnere det uspiselige kød, hvor ejeren insisterede på, at vi udelukkende skulle bruge hans fragtmand, som flere gange ”glemte” at komme til den aftalte tid, og som i øvrigt krævede 3 gange så meget for tilbagelevering, lukkedes det at få det afsendt. I starten af januar 2012 indrømmer Team Annasminde, at kødet stammer fra en gammel orne og lover at tilbagebetale penge. Nu er der gået 6 uger og vi har stadig ikke modtaget pengene på trods af vores mange henvendelser og rykkere.
Købt julegås, og den smagte helt fantastisk. Meget lækker og fast i kødet.
Dejlig overskuelig hjemmeside, hvor der kan betales med alle slags kort og hvor der er taget højde for kommentar ifht til levering, hvis man f.eks ikke er hjemme på leveringstidspunktet. Levering som lovet, så alt i alt bare top!
Jeg er efterhånden blevet en fast kunde hos Team Annasminde, hvilket i høj grad skyldes de fantastiske smagsoplevelser, som man får gennem de mange forskellige og spændende kødkasser, som de tilbyder.
Derudover skal det også nævnes, at jeg altid er blevet mødt med en venlig og personlig service, når jeg har handlet i denne gårdbutik på nettet.
I år har vi valgt at prøve en af de lækre økologiske ænder til julemiddagen, og jeg glæder mig næsten mere til at smage på denne, end til at åbne årets julegaver!
Fra jeg bestilte til jeg modtog varerne gik der 5 uger, Jeg fandt dog ud af at de vist havde holdt ferie i to af ugerne, men blev på intet tidspunkt informeret om dette.
Da jeg så endelig fik at vide at jeg ville modtage varerne dukkede de ikke om. efter mange opringninger (ofte ubesvarede) og ubesvarede mails fik jeg endelig en ny leveringsdag, heller ikke her dukkede varerne op til aftalt tid. De ankom dog senere samme aften (igen efter en del opkald). Varerne (frugt og grønt) var generelt i ok stand, dog var der en del af frugten og grønsagerne der var meget overmodne!
Har købt en ugefamilie kasse hvor der bare har været noget rigtig godt kød i. Blandt andet så smagte gyrosen helt fantastisk.
Desuden var hamburryggen helt fantastisk og smagte af noget, ikke for røget og ikke bare af ingenting.
Fra bestillingen gik afsted til jeg modtog varene, følte jeg mig helt i trygge hænder og der var lidt problemer med at finde min adresse (den ligger i en baggård) Men efter telefonisk henvendelse gik det alligevel.
Alt i alt i rigtig god oplevelse og vi vender helt sikkert tilbage igen.
Venlig hilsen
Anders
Købte en dyresteg og en kasse grønsager. Stegen var ok, om end dårligt beskrevet på hjemmesiden, idet det ikke fremgik, at 1/3 af stegen var knogler. Straks værre var det med grønsagerne, der enten ankom rådne eller blev det inden for ganske få dage.
På trods af en tilbagemelding omkring den rådne kasse grønt, så har jeg ikke hørt fra dem. Så jeg køber der i hvert fald aldrig igen.
elen borc fandt anmeldelsen nyttig
Jeg har for første gang handlet hos Team Annasminde, og blev positivt overrasket, jeg købte en ugepakke med kød, og en kasse frugt og grøntsager, og det er flotte varer, frisk og dejligt frugt og grønt, og lækkert kød, det er ikke sidste gang jeg har handlet der, det kan varmt anbefales.
Vi fik vores første levering af frugt, grønt og kød i fredags, som vi havde ventet med spænding, siden vi afgav vores ordre få dage forinden. En glad og smilende fragtmand dukkede op ved vores dør kl. 7.15 med tre kasser fulde af "gode sager".
Vi er i den grad blevet positivt overraskede - dette var vores første køb af fødevarer på nettet - og det er bestemt ikke sidste gang vi handler hos teamet ved Annasminde.
Fantastiske grøntsager, lækker frugt og alt sammen knasende sprødt og meget indbydende. Smagen er i top. Kødet er vi ikke nået igennem, men vi kan indtil videre varmt anbefale den helt fantastiske gyros! Sikke en smagsoplevelse!
Tak til teamet hos Annasminde - I har fået jer en ny kunde her i det sønderjyske.
Jesper Riel fandt anmeldelsen nyttig
De 5 stjerner gives for en super dejlig juleand, der smagte forrygende.
Der var faktisk så meget kød på dyret, at der var mere end rigeligt til 4 personer. Fektisk kunne 2-4 personer mere snildt have spist med :)
Flæskestegen er ikke spist endnu, men vi glæder os.
Jeg manglede lidt information i forhold til leveringdag, men fik efter at have sendt mail, hurtigt svar.
Ordren blev modtaget 22/12 trods det var elendigt vejr med masser af sne, så en stjerne til fragtbudet.