[REPLY]
Vi har flere gange spist på davinci, og her hver gang været yderst tilfredse både med mad og betjening. I lørdags var dog en undtagelse. Vi bestilte 4 hovedretter til 265 kr stk, og havde derfor også forventet, at kvaliteten var ok. En hovedret med oksemørbrad levede ihvertfald ikke op til forventningen. Ved bestillingen pointerede vi, at den skulle være medium/rød ,dvs mere til den røde side. Desværre fik vi et stykke uensartet kød, der var gennemstegt i den ene side. Det kunne vi ikke acceptere og bad tjeneren om et andet stykke kød. Kort tid efter kom hun tilbage og sagde, at det ønske kunne de desværre ikke efterkomme, da det ikke fejlede noget. Ejeren Antonino Oliveto kom ned til bordet og sagde, at det ville de ikke bytte, for det havde den rette temperatur ???. Helt ærligt, et uacceptabelt argument. Jeg synes, det er virkelig dårlig stil fra deres side. Det er ikke sikkert, at vi spiser der igen.