Jeg var også lidt betænksom ved at bestille ved lagersport efter at have set anmeldelserne her på Trustpilot, men da det hovedsageligt er folk med dårlige oplevelser der anmelder webshops, tog jeg alligevel chancen, da det var et af de få steder jeg kunne finde varen, og derudover det billigste sted - jeg bestilte et par Select France målmandsbukser til håndbold. Jeg bestilte mandag, og skrev umiddelbart efter en mail til dem for at høre om varen godt nok var på lager og om jeg kunne regne med den lovede leveringstid. Jeg fik et svar, at det kunne jeg godt, og i dag, fredag, modtog jeg så pakken. Altså efter fire hverdage. Og det er helt i top, når de har sat leveringstiden på 2-6 hverdage.
UPDATE: jeg fik svar på min mail om at de eftersøgte pakken ved post danmark med det samme. Efter en dag eller to mere fik jeg en ny mail, om at da pakken var blevet væk ved post danmark ville de sende en ny med det samme. Den modtog jeg dagen efter den blev sendt. Så jeg giver fire stjerner i stedet!
Bestilte for 10 dage siden (15/11) en select skridtbeskytter hos Sporto.dk, som jeg skulle bruge til håndboldtræning. Tre dage efter, fredag d 18/11 fik jeg en ny mail om, at min ordre havde skiftet status til afsendt. Det er nu en uge siden, og min pakke er stadig ikke dukket op. Jeg har her til aften skrevet til Sporto via deres hjemmeside og håber på at få en afklaring i sagen - jeg opdaterer så snart der er sket noget nyt.
Jeg har efterhånden købt mange spil hos coolshop. To gange har jeg haft 'problemer'. Første gang gik der ret lang tid inden mit spil nåede frem, men jeg er ret sikker på, at det var post danmarks skyld (jeg hørte flere klager om varer der ikke nåede frem i de dage). Den anden var, da jeg havde bestilt et spil, de ikke havde hjemme. Da de havde udskudt datoen to eller tre gange, valgte jeg simpelthen at købe det hos elgiganten i stedet, til samme pris, men det var jo heller ikke deres skyld, men bare deres leverandør.
Så alt i alt:
Priser = 1 stjerne (prisgaranti)
Kvalitet = 1 stjerne
Levering = 1 stjerne (altid sendt samme eller næste dag)
Support/kundeservice = 1 stjerne
Sitets brugervenlighed = 1 stjerne
Sammenlagt: 5 stjerner
Trine Kia L fandt anmeldelsen nyttig
UPDATE igen: efter min seneste "update" fik jeg efter et øjeblik et opkald fra Sune fra TOPDATA, der beklagede og fortalte mig, at det var min mail der desværre var endt i deres spamfilter. Jeg fik derefter lov at vælge grafikkort, og det blev hurtigt sendt. Jeg sidder nu med ny harddisk og nyt grafikkort ved siden af mig, så jeg er villig til at give fire stjerner nu. Den sidste vil jeg dog ikke give på grund af de problemer og den ventetid der har været. Men udover det er jeg rigtig tilfreds, og jeg kan kun anbefale TOPDATA. ;)
UPDATE: efter topdatas svar her på trustpilot skrev jeg endnu en mail til topdata d. 24/3. Jeg fik svar samme dag, hvor de igen spurgte om jeg ville skifte delene selv, og fik at vide hvordan det ville foregå, og så blev jeg spurgt om hvilket grafikkort jeg ville have sendt.
Jeg svarede igen samme dag, at jeg gerne selv vil skifte det, men har endnu ikke fået svar i dag, tirsdag d. 29/3.
Jeg købte for måske et år siden en stationær gamer pc til ca. 11.000 kr. Den har en harddiskfejl, og jeg mistænker også at der er noget galt med grafikkortet. Jeg skrev først til TOPDATA om problemet, men uden at få svar. Da jeg et par uger senere henvendte mig igen fik jeg dog svar, og blev spurgt om jeg ønskede at udskifte delene selv eller om de skulle have den ind. Jeg var lidt i tvivl om jeg kunne skifte delene selv, og så kom jeg lidt fra det da jeg fik andre ting at se til. For ikke så længe siden skrev jeg så til dem igen om problemet, og at jeg gerne ville udskifte delene selv, men jeg har ikke fået svar, og det lader ikke til at de har tænkt sig at svare. Får dog 3 stjerner for nu, da de trods alt har svaret én gang, hvor det var mig der ikke svarede tilbage.
Hej Tobias,
Vi har desværre ikke modtaget din email vedr.dette. Venligst kontakt os hurtigst muligt enten pr. tlf. 16-19 eller email. Evt. email dit tlf. nummer. Hvis du har et problem, skal det selvfølgelig løses hurtigst muligt.
mvh
Sune
TOPDATA
Jeg blev på en måde en smule skuffet efter at have set anmeldelserne af siden. Jeg købte om søndagen en blu-ray film, 8 Mile. Om mandagen, ca. kl 12.30 fik jeg en mail om at min vare var afsendt, så jeg gik selvfølgelig spændt og ventede på filmen. Da den endnu ikke var kommet torsdag sendte jeg dem en mail hvor jeg spurgte hvorfor jeg endnu ikke havde fået den. Jeg fik samme dag svar, hvor de spurgte om jeg kunne bekræfte min adresse.
Det kunne jeg sagtens. Jeg spurgte igen om de havde nogen idé om hvorfor min vare endnu ikke var nået frem, men jeg fik aldrig svar. Dagen efter, altså fredag, dukkede min blu-ray film op.
Jeg trækker de to stjerner fra, fordi der gik noget længere tid end forventet inden jeg fik varen, og fordi de valgte ikke at besvare min mail.
Halløj, jeg har købt en 20 slots CSS server på Wiihosting! Og jeg har ikke haft NOGEN problemer hos dem. Support er tit online. Derudover er de altid imødekommende og venlige. De ved hvad der er værd at vide om serverne og hjælper hvis man spørger. Det er første gang jeg har en server, og da jeg forsøgte at sætte den op til at køre DM mod, gjorde jeg noget galt. Jeg skrev til support, og få minutter efter kørte min server med DM.
Jeg synes det er gode systemer, og deres Web FTP er til at overskue, også for mig, selvom jeg er ny til den slags. Jeg har oplevet et par gange at deres system er gået ned så man ikke har kunnet få adgang til kontrol panelet, men endnu ikke i mere end 30 minutter ad gangen.
Desuden er det gode priser, for med serveren får man både en TeamSpeak2 server med samme antal slots som serveren. Man får også SourceTV med samme antal slots.
Jeg kan ikke sige, at jeg er andet end fuldt ud tilfreds. Jeg kan kun anbefale andre at købe servere her! :)
casper007saa fandt anmeldelsen nyttig
Forbind din Facebook profil med Trustpilot med 1 enkelt klik - og få vist dine venners anmeldelser!
Tak til vores mest aktive brugere! Uden dem ville Trustpilot ikke være Trustpilot.