We are hiring!

Peter Fibæks profil

profilbillede af Peter Fibæk
Peter Fibæk
Anmelder

Denmark

Peter Fibæk om sig selv

Kontakt Peter Fibæk med en privat besked
Vær opmærksom på at Private beskeder ikke må udnyttes til hverken reklame, spam eller anden form for chikane. Respekteres dette ikke kan brugeren bag beskeden slettes. Er du selv udsat for uvedkommende henvendelser via Private beskeder så kontakt os venligst, så undersøger vi sagen.

UnoTel A/S

Yderst tilfreds

Har kun haft gode oplevelser og kun sjældent haft et behov for at kontakte supporten, hvor jeg hver gang fik god behandling.

Karvia

Leverede aldrig og vil nu ikke betale pengene tilbage pga påstået konkurs

Her er forløbet set fra mit synspunkt.

Lørdag d. 24/5:
Går ned i Karvia-butikken, beliggende på Bellahøjvej 149, 2720 Vanløse, som har regelmæssige åbningstider på dette tidspunkt. Kigger lidt på nogle af de udstillede modeller, men ved at jeg vil have DMTech LV42XT modellen, som de umiddelbart er eneforhandler af.
Bestiller og betaler 8.995 kr for tv’et med dankort. Får at vide (og skrevet på fakturaen) at den vil blive leveret ca. Onsdag d. 28/5. Jeg fik at vide at leveringen ville ske efter kl 17.30.

Tirsdag d. 27/5:
Pengene trækkes fra min konto.

Onsdag d. 28/5:
Venter og venter. Ingen levering. Ringer flere gange og kommer kun igennem til telefonsvarer.
En af mine venner forsøger at ringe og kommer igennem. Han får af vide at det er leverandørsvigt og at sagen vil blive undersøgt.

Torsdag d. 29/5:
Sender en mail om eftermiddagen for at spørge til leveringen og får svar om aftenen om at han har rykket for leveringen, men ikke modtaget svar og at jeg ville høre nærmere dagen efter.

Fredag d. 30/5:
Intet svar. Kl 15:54 spørger jeg via mail om der er kommet nye informationer. Intet svar. Forsøger forgæves at opnå telefonisk kontakt.

Lørdag d. 31/5:
Kl 11:08 forespørger jeg igen via mail.

Mandag d. 2/6:
Kl 17:41 udtrykker jeg bekymring og at jeg har forståelse for leverandørsvigt, men at jeg blot gerne vil have informationer om det. Forsøger forgæves at opnå telefonisk kontakt.

Onsdag d. 4/6:
Kl 9:55 skriver jeg via mail at jeg er temmelig bekymret og vil forsøge at trække pengene tilbage med bankens hjælp. Omkring dette tidspunkt er butikkens faste åbningstid ændret til ’efter aftale’ på hjemmesiden, og der er nu blot telefonsvarer på, der henviser til at man skal lægge navn og nummer, samt at man vil gøre alt for at servicere kunder.

Fredag d. 6/6:
Kl 16 får jeg indgivet indsigelse overfor overførslen i banken og de skal så undersøge det nærmere før de kan gøre noget ved sagen (== jeg ikke får mine penge igen via banken)

Onsdag d. 11/6:
Truer via mail med at klage til forbrugerstyrelsen d. 21/6, hvis der ikke er kommet en løsning. Senere læser jeg nærmere på forbrugerstyrelsens hjemmeside at klagetiden er 7 måneder, så bestemmer mig for at indgive klagen med det samme og sender derefter yderligere en mail til Karvia om at jeg nu har indgivet klagen til forbrugerstyrelsen.

Tirsdag d. 17/6:
Sender mail med krav om at få mine penge igen. Tidligere har jeg givet udtryk for at jeg ville stille mig tilfreds med at få enten pengene eller tv'et. Dette er ikke længere tilfældet.
Ved 17-tiden er min ven taget ud til butikken og får fat i ejeren. Ejeren stiller sig uforstående overfor den manglende levering og ringer (åbenbart) til hans leverandør, hvor han dog ikke spørger til det manglende tv. Han får dog af vide at der kommer en ny sending af samme model tv, som jeg bestilte, d. 30/6. Min ven havde mig på højttaler i telefonen og jeg aftalte med ejeren at han fik til d. 4/7 til at levere tv’et. Jeg gav ham 4 ekstra dage, fordi jeg havde forståelse for at leverandøren igen kunne svigte.
Vi aftalte desuden at såfremt tv’et ikke var leveret d. 4/7, så skulle jeg have pengene tilbage.

Mandag d. 30/6:
Mister dog tålmodigheden og tilliden til Karvia grundet deres totale tavshed og meddeler at handlen er annulleret pga manglende levering. På dette tidspunkt ringer butikkens telefonnummer kun optaget døgnet rundt.

Torsdag d. 3/7:
Modtager mail fra ejeren, hvor han meddeler at han har givet hans advokat grønt lys til at indgå konkurs for virksomheden og at jeg skal kontakte kurator omkring tilbagebetaling, samt holde øje med hjemmesiden omkring information om hvem kurator vil være. Svarer tilbage at han gerne må oplyse mig dette hurtigst muligt.

Onsdag d. 16/7:
Kontakter først Sø- og Handelsretten, som ikke har modtaget nogen konkursbegæring og derfor fortsat betragter ham som erhvervsdrivende. Samtidig siger de at han først er konkurs, når de har foretaget en bedømmelse og ikke når de modtager konkursbegæringen.
Senere kontakter jeg Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som heller ikke har modtaget nogen begæring om konkurs eller opløsning af selskab og derfor også betragter ham som erhvervsdrivende.
Jeg sender mail til ejeren, hvor jeg konfronterer ham med disse informationer og beder ham tilbagebetale mine penge. Der kommer intet svar.
Der er desuden heller ingen ændring af hjemmesiden, der tilsyneladenden fungerer som hidtil (det er fortsat muligt at lægge ordrer).

Torsdag d. 17/7:

Han har modtaget mine penge og ikke leveret noget produkt overhovedet. Alle mine forsøg på at få pengene tilbage er ikke blevet besvaret.
Butikken har senest en uge efter købet af tv’et været lukket og kun muligt at komme forbi efter aftale, hvilket er umuligt at få.
Hans hjemmeside www.karvia.dk har fremstilt modellen DMTech LV42XT som værende på lager i de seneste 6-7 uger, til trods for at de ikke har formået at levere mit tv i de forgangne 2 måneder.
Kun 3 dage efter at jeg kræver mine penge tilbage for sidste gang, meddeler han at han går konkurs. Dog foretages denne konkursbegæring ikke og 13 dage senere er der stadig intet sket.

Jeg føler mig godt og grundigt røvrendt...

Getmore

Bestilte enkelte forkerte produkter

Jeg kom til at bestille nogle forkerte produkter og måtte returnere dem. Dette gik dog smertefrit og fik få dage efter mail om at pakken var modtaget og at pengene ville blive returneret.

De korrekte produkter blev leveret, dog med forsinkelse, men det var deres leverandør. Lige for tiden er der jo større forsinkelser på diverse produkter. (Specielt processorer og RAM)

Top brugere

Tak til vores mest aktive brugere! Uden dem ville Trustpilot ikke være Trustpilot.

    0 og Er du sikker på du vil slette din bedømmelse? Er du sikker på at du vil slette denne omtale?