Bestilte modlysblænde og fotostativ. Da blænden ikke 100 % kunne garanteres leveret inden 8 dage, blev ordren uden problemer ændret til et polfilter. Alt foregik pr. mail. Firmaet er superhurtig med at svare på mails og forespørgsler.
Priserne var i orden og leveringen ligeså, så kun ros fra mig.
Købte et 16 GB Sandisk Extreme Pro hukommelseskort.til 467 kr. inkl. levering.
Superbillig at få leveret og betydeligt billigere end hvad f.eks. Bilka og El-Giganten kunne levere til.
Jeg undrer mig over de kolossale avancer, der må være på sådanne kort, idet jeg ikke formoder, at Kreativshop har solgt med tab.
En forhandler, som varmt kan anbefales, både hvad angår pris og hurtighed. Jeg har ikke handlet dér for sidste gang.
Termostaten på mit 15 år gamle Gram-køleskab gik sig en tur. Egentligt var der jo kun et at gøre, nemlig at købe et nyt, men jeg blev noget overrasket over at skulle miste 1/3 af pladsen i et nyt køleskab på grund af, at nye køleskabe er fyldt op med isolering, ligesom de også er blevet smallere. Jeg kunne selvfølgeligt vælge at bygge mit 15 år gamle køkken om, eller jeg kunne vælge at købe 2 køleskabe. Men hvad er det så lige, at der er sparet dels på min pengepung og dels på CO2-regnskabet?
Løsningen blev en lettere renovering af køleskabet med en ny termostat, som var uhyre nem at sætte i, og nu virker køleskabet, som det skal, og jeg har beholdt den plads, som jeg har brug for.
Da jeg nu var i gang med at bestille, bestilte jeg også et glas til lyset i min emhætte. Det var det sidste, der var på lager, så jeg følte, at jeg hellere måtte være lidt hurtig.
I farten fik jeg trykket på "send" lidt for hurtigt, fandt jeg ud af, for jeg havde jo også købt en billig Nilfisk Buddy15-støvsuger. Til advarsel for andre er den kun billig, fordi der stort set ikke er noget tilbehør til den. Der fulgte kun et mundstykke til at støvsuge gulve med, og da jeg også skulle bruge den til tæpper, måtte jeg jo investere i et mundstykke til dette formål også. Heldigvis var Hvidevaredele.dk leveringsdygtige, men jeg havde jo sendt min ordre, da jeg kom i tanke om det manglende mundstykke.
Jeg skyndte mig at sende en mail om, at de godt lige måtte lægge et mundstykke til den ordre, jeg netop havde sendt.
Næste dag (søndag) fik jeg en mail om, at min 1. ordre var annulleret, men at man havde oprettet en ny, som jeg bare skulle bekræfte, at jeg var enig i. Det kunne jo bare ikke være nemmere.
Om tirsdagen blev varen leveret, og alt var som det skulle være. Det kan faktisk ikke gøres hurtigere, medmindre der er tale om en "selvhenter".
Jeg kan kun anbefale Hvidevarer.dk til andre. Det kan godt være, at de ikke yder service til isætning af de dele, der købes (det gør de jo heller ikke i hvidevareforretningerne), men til gengæld yder de en glimrende service ved bestilling og levering. Hvad gjorde man egentligt inden Internettet blev opfundet?
5 stjerner er fuldt ud berettiget, og jeg vender gerne tilbage, hvis det skulle blive nødvendigt.
Det er ganske glimrende, at man kan læse andres oplevelser, inden man handler.
Men når man så selv laver en anmeldelse, er det utilfredsstillende og noget af en tidsrøver, at man ikke bliver stoppet eller advaret, hvis der ikke er plads nok til ens indlæg. Det er lidt irriterende.
Jeg har forsøgt at handle hos en virksomhed, der generelt havde mange stjerner. Desværre har mit eksempel dog vist, at selv om mange havde en positiv opfattelse af en virksomhed, blev min oplevelse af samme meget negativ. Jeg kunne næsten fristes til at tro, at de positive indlæg var produceret af virksomheden / dens ansatte og disses venner.
Men som udgangspunkt er Trust Pilot et godt initiativ.
Steen Jensen fandt anmeldelsen nyttig
I november 2009 købte jeg på DBA en brugt Elna 704 overlocker for 800 kr. Jeg havde forinden læst på nettet, hvad der var at læse om denne maskine, og intet sted havde jeg fundet negativ omtale. Prisen taget i betragtning var der plads til et eftersyn og reparation.
Jeg henvendte mig derfor på værkstedet med maskinen. Stor var min forbløffelse, da den ansatte vendte det hvide ud af øjnene og fortalte mig, hvad det var for noget skidt jeg havde købt. Den var lavet i Østen (det viste sig at være Japan, der vist producerer ganske glimrende elektronik og biler). Den skulle have ny over- og undergriber og reparationen ville beløbe sig til mindst 2000 kr. I øvrigt ville man ikke gå i gang med den de første 14 dage. Nå ja – 2000 + 800 kr., det følte jeg stadig var et acceptabelt køb, men det fik jeg fortalt, at det var det ikke. Jeg skulle i stedet købe en brugt Bernina coverlocker og en brugt (gul) Bernina 800. Undtagelsesvist kunne jeg få begge dele for 4500 kr. (Hertil skulle så lægges de 800 kr. for Elna’en, der så var smidt ud af vinduet). Undervejs i forløbet fik jeg demonstreret, hvor hurtig Bernina’en var at tråde. (Det tror da pokker – manden bestiller jo ikke andet en at tråde maskiner).
Noget nedtrykt lod jeg maskinen stå på værkstedet for at gå hjem og tænke over tingene. Jeg kontaktede andre værksteder, der ikke havde helt den samme negative holdning til Elna. Efter nogle dage tog jeg ud for at hente maskinen hjem igen. Da den jo var så håbløs, meddelte jeg, at jeg ville skille maskinen ad, når jeg kom hjem. Så fik jeg at vide, at det jo ikke var meningen, at man selv skulle skille tingene ad. Men da skidtet bare skulle i skraldespanden, var det jo kun min tid, der blev spildt, hvilket man trods alt gav mig ret i.
Jeg kørte herefter til Symaskine Shoppen i Roskilde, hvor der var en helt anden positiv betjening. Efter 1 uge kunne jeg hente min maskine og selv om jeg havde oplyst, at jeg havde en limit på 2000 kr. til reparation, blev jeg kun opkrævet lidt under 1000 kr. Der fandt man det ikke nødvendigt at skifte griberne, men man nøjedes med at rense dem.
I weekenden har jeg så været på et overlockkursus hos Lene Press (kan anbefales). Der fik jeg lært at tråde maskinen, ligesom jeg lærte alle dens sømme at kende. I dag kan jeg tråde Elna’en lige så hurtigt som manden på værkstedet kan tråde Bernina’en (max. 2 min).
Havde man vist bare lidt velvillighed og havde man brugt lidt tid på at lære mig at tråde maskinen, havde jeg gerne ofret de 2000 kr. på en reparation, der andre steder kan gøres for det halve. I stedet har jeg jo så fortalt min historie på det netop overståede sykursus, og tænk – mange andre har samme opfattelse. Tænk at tabe sin goodwill på den måde. Det er dårlig forretningssans. Kun naive personer vil nok i fremtiden opsøge Storkøbenhavns Symaskinecenter, hvis ikke der sadles om. For mig er det for sent, for selv om jeg gennem årene har købt flere maskiner der (bl.a. en brugt 3-tråds Elna) henvender jeg mig aldrig igen. Symaskine Shoppen og Byens Sycenter er at anbefale i stedet.
Kære N. Stjernelund
Det er da forfærdelig trist, at du har fået den opfattelse af vores virksomhed. Vi bestræber os ellers på at drive vores forretning på ordentlig og hæderlig vis.
Vi husker udmærket din overlockmaskine, og ikke mindst den stand den blev indleveret i. Maskinen fremstod i meget dårlig stand, med blandt andet rust på griberne. Det er fortsat vores overbevisning, at istandsættelse af en så gammel maskine i ovenstående forfatning, ikke er en god investering for dig.
Nu er din maskine så repareret andetsteds, og det ønsker vi dig naturligvis
held og lykke med.
Med venlig hilsen
Storkøbenhavns Symaskinecenter
Forbind din Facebook profil med Trustpilot med 1 enkelt klik - og få vist dine venners anmeldelser!
Tak til vores mest aktive brugere! Uden dem ville Trustpilot ikke være Trustpilot.