We are hiring!

Christians profil

profilbillede af Christian
Christian
Anmelder
Mand, 1989
Denmark Odense

Christian om sig selv

Kontakt Christian med en privat besked
Vær opmærksom på at Private beskeder ikke må udnyttes til hverken reklame, spam eller anden form for chikane. Respekteres dette ikke kan brugeren bag beskeden slettes. Er du selv udsat for uvedkommende henvendelser via Private beskeder så kontakt os venligst, så undersøger vi sagen.

Fabbo

Fugtskader på 8. måned

En meget lang historie meget kort:

Efter 6 måneder med fugtskader i mit badeværelse og utallige klager til både ejendomsmester og inspektør kræver jeg nedslag i min husleje og advarer dem om at jeg vil melde sagen til det kommunale tilsyn hvis skaderne ikke blev repareret omgående.

Det hjalp - og nu har jeg fået nedslag i min husleje for 6 måneder, og de fleste af skaderne er blevet repareret. Men desværre sker der bare ikke rigtig noget med resten af skaderne, og jeg må nu igen til at stille krav om nedslag. Meget træls.

Jeg forstår ikke hvordan det kan lade sig gøre at sådan et problem kan være uløst efter 8 måneder - men det er åbenbart sådan det fungerer hos Fyns almennyttige Boligselskab. Jeg vil ikke anbefale dem overhovedet.

Onfone

Forfærdelig virksomhed

Jeg kan kun anbefale at blive langt væk fra onfone. Min lange, lange historie meget kort:

- Købte 1 stk. mobil bredbånd hos Onfone sammen med min kæreste og betalte for det og tilmeldte os automatisk betaling samtidig
- Modemmet kommer frem, men hastigheden er elendig på trods af at dækningskortet påstår modsat
- Forbindelsen bliver lukket under en uge efter pga. manglende betaling (på trods af tilmeldingen til automatisk betaling)
- Onfone svarer ikke på 2 henvendelser via deres kontaktformular
- Ringer mange gange, sidder i kø i halve timer, vil gerne benytte sig af fortrydelsesretten jf. deres betingelser
- Får at vide at Onfone vil have *flere* penge (omkring 70 kr.) for at vi kan fortryde købet
- Efter lang diskussion erkender onfone at de kun vil have omkring 20 kr., men nægter at tilbagebetale de 100 kr. i oprettelse på trods af at deres betingelser siger at alt tilbagebetales minus evt. forbrug
- Gutten fra opsigelse erkender til sidst at jeg har ret, men siger at hans overordnet ikke vil lade ham udbetale pengene, så jeg skal klage til kundeservice i stedet (vel og mærke efter at han beder mig fremsende en kopi af deres egne betingelser per mail så han kan se hvad jeg mener)
- Jeg klager til kundeservice, får ingen svar igen
- Onfone sender løbende mails om at de pålægger 50 kr. i gebyr hver 10. dag indtil jeg betaler - men svarer stadig ikke på mine mails
- Jeg ringer utallige gange, bliver sendt rundt mellem afdelingerne, og en person fra teknisk afdeling hjælper mig ud af cirkusset selvom det er uden for hans område. Han får fat i sin egen overordnede som med det samme refunderer alle pengene - jeg skal blot oplyse kontonummer
- ... her en måned senere har vi stadig ikke fået vores penge. I det mindste opkræver Onfone da ikke flere af os! Vi er er rigtig glade for at være ude!

For jeres eget bedste - bliv langt, langt væk fra onfone og TDC!

Brian Dahl, Suzanog alice dyssell fandt anmeldelsen nyttig

Besvarelse fra Onfone

19. oktober 2011

Hej Christian,

Jeg beklager meget det, som du siger, cirkus i har været igennem. Hvis der er stadig er uløste ting mellem jer og Onfone, vil vi meget gerne se nærmere på sagen, hvis du sender jeres oplysninger til post@onfone.dk. Så vil vi se på sagen snarest muligt.

Mvh
Lasse

Sydbank

Det virker bare :)

Har været kunde i snart snart 10 år og har haft en rigtig god oplevelse indtil videre :). Deres netbank er langt, langt bedre end f.eks. Danske Banks.

Kun få gange har jeg haft mindre problemer som f.eks. et ekstra gebyr eller lignende - og det blev refunderet da jeg skrev til min rådgiver og klagede.

Bibob

Godt og billigt produkt

Jeg synes at jeg har fået et godt og billigt produkt hos BiBoB siden jeg blev kunde for et års tid siden.

Deres kundeservice er ikke helt til at prale af, nogle af deres funktioner virker ikke altid som lovet, og deres ellers generelt streamlinede koncept falder nogen gange lidt fra hinanden. Det er dog småting i forhold til pris og kvalitet af selve produktet :).

Av-Cables.dk

Super netshop

Jeg har handlet mange gange hos AV-Cables, og levering og produkt har stort set altid været perfekt. Deres priser er for det meste de bedste der kan findes. Jeg har kun sjældent haft problemer, og de har altid været parate og imødekommende når det var.

5 stjerner herfra :)

www.computersalg.dk

No problems here

Jeg har handlet en del gange hos ComputerSalg, men har endnu ikke stødt på problemer med dem.

Deres "vil-du-ikke-også-lige-købe-de-her-ting-nu-du-er-her"-sider inden du får lov til at gå til kassen er dog lidt irriterende.

HP

Elendigt produkt, elendig kundeservice

For første og sidste gang har jeg købt en HP bærbar.

Jeg har haft gentagende problemer med overophedning, en defekt strømforsyning og et defekt batteri. Derudover kan bærbaren ikke boote fra diverse USB sticks.

Alle gange har det været en lang kamp at komme igennem til HPs kundeservice, og en endnu længere kamp at få HP til at erkende fejlene. Nu er min bærbar så blevet et år gammel og har stadig fejl - men garantien er udløbet og HP vil nu slet ikke have noget med mig eller min bærbar at gøre.

Deres engelske kundeservice er tydeligvis outsourced til et asiatisk (eller lignende) land, for de snakket kun gebrokkent engelsk og forstår ikke ens problemer (de copy-paster tilsyneladende bare standardsvar som "kør et harddisk-check", "prøv at genstarte", "opdater bios", ...).

Den danske e-mail-support tager uger om at svare, og snakker egentlig bare udenom. Den danske telefonsupport nægter at nogen af problemerne skulle være HP's ansvar. Den sidste person jeg snakkede med omkring mit overophedningsproblem påstod hårdnakket at bærbare ikke var beregnet til at spille på - så det var bare synd at min bærbar lukkede ned når jeg prøvede.

Jeg kan altså på ingen måde anbefale at købe produkter fra HP.

Coolshop

Udmærket forhandler

Coolshop er generelt set end rigtig god forhandler.

Der er dog et par få svagheder/irritationsmomenter som f.eks. deres outsourcing af logistik og fakturering (pakker, fakturaer og kreditkortbetalinger mærket "Entertainment Trading"), mere eller mindre utroværdige prisgaranti, uigennemskuelig lagerstatus og til tider "på lager d."-datoer der bliver ved med at flytte sig selv ud i fremtiden.

Samlet set er Coolshop dog stadigvæk en super netforretning der herfra er tæt på de 5 stjerner.

Chanti

Udmærket

Har handlet hos Chanti en enkelt gang hvilket generelt set var en god oplevelse. De tilbød også at forlænge fortrydelsesfristen til efter gaven skulle gives, hvilket jo var fornemt.

Desværre er deres webshop rimelig frusterende, og indpakningen af smykket var heller ikke imponerende. Men ellers et fint køb.

HM

God service, men logistikken halter lidt

H&M leverer rigtig godt tøj fra en udmærket webshop med fabelagtige muligheder for f.eks. ombytning og reklamation.

Desværre er leveringstiderne ofte på flere uger, og til tider har de MEGET begræsede udvalg i visse kategorier (formentlig pga. at varerne bliver udsolgte).

Line-mor fandt anmeldelsen nyttig

BJ Trading

BJTrading er der.. Næsten!

Hvis man ser bort fra deres håbløse hjemmesidedesign (;)) så er det generelt en fornøjelse at handle hos BJTrading.

En enkelt gang havde de ikke de USB-kabler jeg havde bestilt hjemme, og jeg hørte først fra dem da jeg selv kontaktede dem (og måtte så annullere den del af ordren fordi de ingen ide havde om hvornår de fik dem hjem).

Som andre har bemærket har de en vane med at sende varerne som pakker i deres originalemballage med lidt tape og en adresse udenpå hvilket til tider er lidt uhensigtsmæssigt. Til gengæld er det bedre for miljøet, så det er jo som man ser det. Måske burde de lade forbrugeren vælge metode under bestillingen i stedet (Hvad nu hvis det var en gave? Skal den så gives med taperester hele vejen rundt? Den duer ikke helt BJT...)

Zupernova

Ingen respons på ordre

Har forgæves prøvet at købe en MP3-afspiller fra dem uden at jeg hørte fra dem overhovedet - hverken på ordren eller kravet om at annullere den.

Batteribyen

Super service

Altid promte levering og fair priser.

Surftown.dk

Meget uprofessionel behandling

På trods af reklame om "fri trafik" gik Surftown ind og manuelt omdøbte flere af mine filer da jeg en måned brugte 30-40 GB trafik, på trods af flere års mindre forbrug. Efter deres mening "belastede dette deres servere til gene for andre kunder". Det kan simpelthen ikke passe at 30-40 GB trafik "overbelaster" et professionelt hostingfirmas servere så meget.

Jeg blev ikke på noget tidspunkt kontaktet af Surftown omkring dette problem, og måtte selv opdage deres omdøbning da folk pludselig ikke kunne downloade mine filer.

Da jeg klagede til Surftown prøvede de i stedet at sælge mig et erhvervsprodukt til flere hundrede kroner om måneden i stedet, uden nogen form for undskyldning, imødekommelse eller i det mindste erkendelse af deres i min mening urimelige forretningsmetoder.

Besvarelse fra Surftown A/S

24. juli 2008

Hej Christian,

Jeg giver dig ret i, at du ikke har fået en professionel behandling. Og det vil jeg meget gerne beklage!

Så vidt jeg kan se, så er din vurdering baseret på en kundeoplevelse for ca. 2,5 år siden. Derfor kan jeg ikke se alle detaljer i sagen, men de 30-40 GB trafik du refererer til har ikke i sig selv været noget problem. Efter vi er gået over til faste trafikgrænser er der da også 50 GB trafik på det produkt du har haft.

Mht. omdøbning af filerne er der introduceret nye kundevenlige rutiner hos os. Idag analyserer vi nemlig årsagen til det høje ressourceforbrug, og kontakter kunden med henblik på en løsning - med andre ord betragter vi disse situationer som en fælles udfordring og ikke blot et kundeproblem, og det vi har fået meget positiv feedback fra vores kunder. Du kan læse mere om dette tiltag på vores blog (http://blog.surftown.dk/?p=21)

Vi har meget fokus på kundeoplevelsen. Hvis du i den forbindelse kunne være interesseret i at deltage i en fokusgruppe er du meget velkommen til at sende mig en mail på tf(a)surftown.com

Venlig hilsen

Thomas Folmann
Sales and Marketing Director, Surftown

Top brugere

Tak til vores mest aktive brugere! Uden dem ville Trustpilot ikke være Trustpilot.

    0 og Er du sikker på du vil slette din bedømmelse? Er du sikker på at du vil slette denne omtale?