We are hiring!

Johnnys profil

profilbillede af Johnny
Johnny
Anmelder
Mand, 1968
Denmark Vejle

Johnny om sig selv

Arbejder til daglig som designer/grafiker og er stor forbruger af nettet. Er positiv af natur og hader at blive snydt. Jeg bestæber mig altid på at være totalt serviceminded og vil gerne være med til at luge ud blandt de dårlige på nettet. Jeg tror på at forbrugeren er den bedste anmelder.
Kontakt Johnny med en privat besked
Vær opmærksom på at Private beskeder ikke må udnyttes til hverken reklame, spam eller anden form for chikane. Respekteres dette ikke kan brugeren bag beskeden slettes. Er du selv udsat for uvedkommende henvendelser via Private beskeder så kontakt os venligst, så undersøger vi sagen.

Mytrendyphone

Super hurtig levering

Jeg havde glemt min mobiloplader hjemme og skulle arbejde i Århus en uge. Jeg bestilte en ny på nettet 18.45 og dagen efter havde jeg den på mit skrivebord kl. 9.30, det er sgu god service.

Tripadvisor

Bruger den ALTID når jeg skal booke hotel

Jeg bruger aldrig de andre funktioner, men bruger den altid når jeg skal booke et hotel herhjemme eller i udlandet. Brugernes meninger er ærlige og man får et godt overblik over om det er et godt hotel eller en rotterede. Der er nogen gange langt fra hotellets egen hjemmeside og fotos i forhold til virkeligheden, så meget god ide at tjekke Tripadvisor først. Jeg oplever dog nogen gange at især amerikanske gæster er meget kritiske med værelses størrelsen i Europa, den er simpelthen bare mindre i Europa. Uundværlig side.

Rejseplanen

God og NÆSTEN pålidelig

Jeg bruger den altid til at tjekke togrejser og har aldrig oplevet problemer. Der hvor jeg ser mangler er i forbindelse med lokalbusser og bybusser. Der er den simpelthen ikke troværdig. Den skelner ikke på bybusser/lokalbusser om det er hverdag eller weekend og det kan give nogle meget ubehagelige overraskelser. Så fin at bruge i forbindelse med tog, men brug altid busselskabets egen køreplan for at være sikker.

QXL

Dårlig kundeservice

Jeg har købt via QXL over 50 gange og er kun blevt snydt 1 gang. Det er en god ide, at tjekke sælgers karakter, men den er jo ikke altid helt retvisende. Jeg synes det er en god og meget overskuelig side og jeg er super glad for de ting jeg har købt via QXL. Desværre var den gang jeg blev snydt også for det højeste beløb. Det er svært at gardere sig 100% for at blive snydt, men i det her tilfælde var kundeservice virkelig dårlig og jeg har ikke brugt siden særlig meget senere hen. Er begyndt at bruge ebay i stedet for, da deres forbruger beskyttelse er bedre og med bedre mulighed for at få sine penge retur. Man skal ALDRIG bruge en simpel bankoverførsel, så får man aldrig sine penge retur, hvis noget går galt.

Wakeupcopenhagen

Fint hotel til pengene

Meget nemt at bestille værelse på deres side og meget nemt at tjekke ind og ud. Værelset var bedre end jeg havde forestillet mig til prisen og den centrale beliggenhed. Morgenmaden er til gengæld alt for dyr i forhold til kvaliteten, men det er jo nemt at finde andre steder i København at spise.

SAS

Klar besked på deres netbutik

Jeg har fløjet med SAS et utal af gange og selvom de selvfølgelig stadigvæk er for dyre i forhold til service og ydelse er jeg fint tilfreds med deres netbutik. De skriver meget klart om rettigheder osv og er nemme at få fat på via telefon og mail.

SHG

Simpelthen markedets bedste

Jeg har købt hos dem et utal af gange og det har min bror også. De leverer hurtigere end noget andet firma og jeg har ikke en eneste gang haft nogen problemer overhovedet. Deres udvalg er også langt større end de fleste andre - ja det er næsten så stort at det er uoverskueligt, men det er jo et dejligt problem

SmartGuy.dk

Super god webshop

Jeg har købt tøj hos Smartguy flere gange uden problemer. De pakker godt og jeg får pakken hurtigere end hurtigt. Jeg kan kun anbefale og vil købe hos dem igen

MrJet.dk

Brug ALDRIG MR. Jet til at booke hotel - Fortjener O stjerner

Jeg har brugt Mr. Jet til at booke flybilletter igennem uden problemer. Til gengæld har jeg ikke haft andet end PROBLEMER med at booke hotel hos dem. Jeg blev nødt til at afbestille hotellet 4 dage før, men fik ingen penge retur. Deres afbestillingsregler er mildest talt meget kryptiske. Jeg har 3 gange forgæves forsøgt at nå dem pr telefon, for kun at opgive efter 20 minutters venten. Når jeg kontakter dem pr. email får jeg kun det samme svar igen og igen, selvom jeg har fået en advokat til at se på deres afbestillingspolitik. Det er simpelthen den dårligste service jeg nogen sinde har fået. For eftertiden vil jeg naturligvis altid bruge en anden søgemaskine, som Hotels com eller bestille direkte hos hotellet. Jeg kan kun anbefale at alle ansatte omgående sendes på et kursus i god service og customer relations.

Top brugere

Tak til vores mest aktive brugere! Uden dem ville Trustpilot ikke være Trustpilot.

    0 og Er du sikker på du vil slette din bedømmelse? Er du sikker på at du vil slette denne omtale?