Kan kun anbefale forretningen og handler selv meget gerne igen.
Grunden var at arbejdet havde taget næsten 10 timer, på trods af at jeg selv uden aftale havde afmonteret husets yderbeklædning, for at undgå at få beskadiget facaden, og selvfølgelig for at gøre arbejdet nemmere for Thyges VVS.
Imidlertid havde han for min regning og uden aftale med mig tilkaldt en elektriker, der havde brugt ca. 5 timer på at etablere en udvendig kontakt og banke et jordspyd i jorden for at skabe en billig jordforbindelse til varmepumpen. Desuden havde elektrikeren flyttet et udvendigt kabel som han troede skulle bruges til udvendig belysning, ligeledes uden aftale med mig.
Jeg fik sidenhen en dekort på 450 kr. af elektrikeren for den fejltagelse.
Da arbejdet var færdigt kørte varmepumpen ikke som den skulle. Den kunne godt varme, men når den nåede driftstemperatur begyndte den at køre ujævnt.
Da jeg havde haft varmepumper før mente jeg selv at det tydede på, at der måske manglede kølevæske på apparatet, men da jeg henvendte mig til Lau med problemet viste det sig at der ikke var en kølemontøruddannet i firmaet, hvilket var den eneste grund til at jeg havde valgt netop Thyge. Lau havde ikke nævnt noget om det da han var på besøg for at aftale opgaven, men det skyldes formodentlig, at han havde gættet at jeg så ville vælge en anden til at sætte varmepumpen op.
Lau var ganske vist ude at se på driften af anlægget, men havde ingen mening om, hvad der kunne være galt.
Da anlægget efter 4-5 uger holdt helt op med at virke kontaktede jeg ovennævnte elektrikerfirma "El-HJørnet Marielyst Aps", idet Thyge's kølemontør holdt vinterferie og jeg meget gerne ville have anlægget i gang før Jul, hvor jeg skulle være i sommerhuset med familien. (I øvrigt var det med Lau's billigelse, at jeg tilkaldte en kølemontør)
El-Hjørnet har en uddannet kølemontør ansat. Lars mente straks på de symptomer jeg nævnte, at anlægget sandsynligvis var utæt, og da han samme dag kontrollerede anlægget var det simpelthen helt tom for kølevæske. Lars kontaktede mig telefonisk og var også i dialog med Lau idet de to firmaet også arbejder sammen til daglig, men Lau ment, at det nok kunne være en defekt i selve apparatet. D. 21. december mødtes vi så i sommerhuset og Lars fandt i løbet af 10 minutter ud af at ventilerne ikke var fuldt åbne og i hvert fald en af ventilerne var piv utæt. Anlægget blev derefter tætnet, hvilket skete ved at dreje ventilerne helt op og trykprøve anlægget med Hydrogen. trykprøven viste at det åbenbart var væskeventilen, der var utæt, og vi besluttede derfor, at give denne ventil en ekstra udvendig pakning for at sikre den blev fuldstændig tæt. Da tætning var gennemført blev anlægget suget tom for luft (vakuum) i ca. ½ time, hvorefter, der blev påfyldt ca 0,8 l Freon R407C og anlægget viste sig tæt under hele denne del af operationen. Derefter blev anlægget sat i gang, og nu varmede det som det også gjorde, lige efter at Lau havde sat det op.
Desværre viste det sig også straks at der var en utæthed mere på gasventilen, der eller havde været tæt ved den første trykprøve. Efter lidt baksen med den, blev den dog også tæt ved at blive hård spændt ud (åbnet) og vi valgte derfor at pakke denne med en ekstra udvendig tætning også.
Der er ikke nogen tvivl om at ventilerne på pumpen ikke er af den bedste slags, men der er heller ikke tvivl om, at Thyges VVS ikke kan have trykprøvet anlægget, hverken ved pumpning af vakuum eller ved den efterfølgende påfyldning af kølevæske og driftsprøve. Hvis de havde gjort det ville de med det samme have opdaget at der var en eller måske to ventiler de ikke havde spændt hårdt nok ud.
Da arbejdet nu er afsluttet nægter Lau ethvert ansvar for det udførte arbejde selv om det et sket for minder end 2 måneder siden, og selvom kølemontøren har den samme opfattelse som jeg af hvorfor skaden er sket.
Hold jer derfor langt væk fra Thyge's VVS og især Lau, der virker både flink og tillidsvækkende, men er det stik modsatte!! Til gengæld stor ros til Lars fra El-hjørnet, der kan sit kram og udfører et til punkt og prikke flot stykke arbejde. Thyges montagearbejde af rør og det grove kan man heller ikke sætte en finger på, men kvalitet og troværdighed er en by i Rusland. (Lau er en skrækkelig "narrøv", der vise sig at være både fagligt og forretningsmæssigt inkompetent). Så: HOLD JER VÆK!!
Forbind din Facebook profil med Trustpilot med 1 enkelt klik - og få vist dine venners anmeldelser!
Tak til vores mest aktive brugere! Uden dem ville Trustpilot ikke være Trustpilot.