ASOS er perfekt på nogle punkter: det er virkelig billigt og udvalget er enormt. Desuden svarer de hurtigt på emails og jeg har flere gange fået pengene retur, hvis varen ikke var i orden i størrelsen.
Imidlertid er der også flere irritationsmomenter:
1. Leveringstiden (medmindre man betaler ekstra!)
2. Stor risiko for at tøj bliver udsolgt. Jeg fik forkert størrelse og ville returnere for at få den rigtige, hvilket ikke var muligt - dette er sket to gange.
3. GLS. ASOS benytter sig af kurérfirmaet GLS, som driver virksomhed under al kritik. De kommer mellem 8-16 (hvem har lige tid til at afsætte en hel dag!?) og er man ikke hjemme 2. gang, eller ikke i stand til at aftale en tid, skal man selv hente pakken ude på bøhlandet. Så længe GLS er leverandør, handler jeg ikke hos ASOS!
Bestilte 3 slags forskellige kabler i går, modtog pakken i dag. Alt er som det skal være, priserne er lave og jeg kunne sagtens finde på at handle der igen.
Mads Toft fandt anmeldelsen nyttig
Jeg fandt en iPod-højtaler, bestilte den og fik efterfølgende en bekræftelse herpå. 10 minutter efter får jeg en mail fra kundeservice om, at min ordre desværre er annulleret pga. en prisfejl. Jeg tager derefter selv fat i kundeservice og får at vide, at varen fra i morgen vil blive retten til den "rigtige" pris, der er 150 kr. mere, end den jeg oprindeligt bestilte til. Med andre ord vil de have, at jeg skal betale for deres sløsede prismærkning.
Købte en router ved hjælp af edbpriser.dk. PRC-data var den billigste side, af dem med e-mærket, hvad jeg personligt stiller som et krav ved enhver internethandel jeg måtte foretage. Routeren var der dagen efter.
Jeg købte et fladskærms TV på denne side. Prisen var - på daværende tidspunkt, forstås - helt fantastisk, leveringen var præcis, og der har ikke været det mindste problem med varen overhovedet..!
Det eneste irritationsmoment er, at man på bare ét år, kan få samme model til under halv pris, og en masse nye og i særdeleshed meget bedre modeller til samme pris. Dette er selvfølgelig generelt ment.
Alle gange har jeg modtaget mine varer efter kort ventetid. Siden er velovervejet og nem at finde rundt på, og priserne er passende.
Jeg har tidligere købt en vare, der iløbet af ekspeditionstiden blev sat ned, hvad jeg først opdagede et par dage senere. Efter kort og præcis henvendelse til kundeservice fik jeg det overskydende beløb refunderet med det samme, uden yderligere spørgsmål - fantastisk.
Dog handler de en masse varer af tvivlsom kvalitet, og knapt så populære mærker - men det må folk jo selv bestemme om de vil investere i.
TS var i sin tid en fremragende side at handle / bytte på.
Imidlertid er der nu sket store forandringer: kræfterne bag siden er blevet meget mere penge-griske, og alt koster nu penge, foruden det, at siden er meget uoverskuelig.
Herudover er TS MEGET dårlige til at efterkomme klager om svindel og kopivarer, hvad jeg finder dybt kritisabelt. Istedet for bare at lukke brugere kunne der jo startes blødt ud med IP-ban, af brugere der ikke opfører sig ordentligt. Personligt synes jeg det skule indføres anseelige afgifter / bøder, til folk der bevidst snyder andre, for ikke at tale om alle moms-svindlerene, der nærmest driver hele forretningen gennem trendsales.
Sandsynligheden for at blive fuppet på denne side, er vel nok større, end chancen for et godt (og 'ægte'!) køb!
Jeg har bestil fra denne side flere (4-5) gange, og er aldrig blevet skuffet! Produkterne er billige, leveringstiden overholdes og kundeservicen generelt god. Jeg har for nyligt fået varer byttet indenfor en uge (modtaget, sendt retur og modtaget igen), hvad må siges at være i orden, postvæsenet tagt i betragtning.
Jeg bestilte en bærbar computer i August ’08, hvilken jeg lykkeligvis benytter mig af i skrivende stund – men jeg skulle en masse igennem først.
Først og fremmest fik jeg Windows Vista præinstalleret. Jeg opdagede dog med det samme, i modsætning til Kurt herunder, at cd’en – og dermed produktnøglen – ikke var med. Det kan jeg dog leve med og får denne fremsendt efter en enkelt opringning til MM-visions kundeservice.
Her starter problemerne først, min computer vil relativt ofte slet ikke starte efter noget tids brug, hvorfor den skal slukkes og genstartes for at fungere. Det er jeg selvfølgelig ikke tilfreds med, set i lyset at den er spritny. Jeg ringer ca. en måneds tid efter til MM-vision med mit problem, og jeg har selvfølgelig ikke selv kunne stille en diagnose på problemet; kun at den ikke vil starte, og baggrunden forsvinder. Jeg sender herefter min computer til reparation. Jeg snakker efterfølgende med en tekniker, der formaterer computeren, idet der ikke er fundet andre fejl ved den, og han sender den retur. MM-vision har haft min computer godt og vel én uge.
Da jeg ved normalt brug stadig oplever samme problem kontakter jeg MM-vision igen. Denne gang finder de imidlertid ram-fejl – der til min store undren ikke blev fundet første gang, men det er jo hændeligt, når der er tale om periodiske fejl. ram’ene bliver skiftet, efter jeg i flere omgang har taget kontakt til teknikerne, da deres opdatering af RMA-sager (altså løbende info om reparation) er yderst mangelfuld. Jeg modtager denne gang min computer efter ca. to uger.
Igen løber jeg ind i problemet efter at have modtaget computeren på ny: den vil bare ikke starte nogen gange. Kan det virkelig passe, at man blot må affinde sig med et sådan problem? Det synes jeg ikke, og jeg kontakter straks MM-vision igen. Vi bliver enige om, at jeg sender computeren over for tredje gang, og jeg ytrer tilmed ønske om, at købet ophæves, hvis de ikke kan reparere den indenfor ”rimelig tid”, jævnfør de gældende regler herom, der fremgår af forbrugeklagenævnets hjemmeside. Det kan der ifølge MM-vision ikke være mulighed for, og i så fald, ville det være med et fradrag i prisen, efter den ved almindeligt studie-brug selvfølgelig er blevet ridset. Men da jeg ikke længere har den originale emballage – idet jeg i mellemtiden er flyttet, pga. mit studie -, er dette fuldstændigt udelukket. Mit indtryk er, at de tror, at jeg besværer dem med en nok ikke-eksisterende fejl, for at kunne kræve pengene tilbage, fordi jeg bare har fortrudt mit køb, hvad jeg finder stærkt stødende. Jeg kontakter personligt forbrugerstyrelsen pr. telefon, der giver med medhold i, at jeg snart ville kunne kræve mine penge tilbage, hvis jeg skal blive ved med at sende computeren til reparation, uanset om jeg har fuld emballage eller ej – i hvert fald vil jeg kunne kræve et tilsvarende, nyt produkt.
Heldigvis finder MM-vision dog fejlen i tredje forsøg. Dette får jeg dog først at vide halvanden uge efter de har modtaget den, hvor jeg mindst fem gange har tage telefonisk kontant til firmaet, og flere gange er blevet lovet en tilbagemelding, straks de har lokaliseret fejlen. Altså skal jeg igen, igen selv tage kontakt for overhovedet at finde ud af om de arbejder på sagen. Fejlen er altså nu åbenbart i skærmen, og de afventer reservedele til at udbrede denne, hvad jeg mener de godt kunne have fortalt mig, i stedet for at lade mig gå uvidende herom. Det hele kulminerer så, da teknikeren der arbejder med min computer tilfældigvis også er syg på dette tidspunkt.
Jeg modtager min computer igen, ca. to en halv uge efter MM-vision modtog den. Og nu virker den til min store glæde. Jeg får at vide, at både ram’ene – igen -, bundkortet og harddisken er blevet udskiftet, hvad jeg ikke kan få til at passe med oplysningen om, at det skulle være skærmen den var gal med. Tilsyneladende virker computeren nu alligevel, den starter hver gang, og alt er nu i orden. Troede jeg. Da jeg sidder og installerer programmer – da den jo igen er formateret - allerede samme dag jeg modtager den, er der nu kun 2gb ram i computeren – i modsætning til de 4gb jeg købte den med. Jeg ringer – igen, igen, igen, igen – til MM-vision, og de sender naturligvis en ram-blok á 2gb, som jeg dog selv monterer, da jeg ikke igen vil vente på endnu en forsendelsesperiode. Og det er ikke fordi jeg tror ram’ene blev glemt med vilje, men det virker nu lidt suspekt, hele sagen taget i betragtning. Det vil med andre ord sige, at jeg efter flere timers samtale med MM-visions kundeservice, over minimum fem ugers ventetid og massive frustrationer, der kunne have ført til hovedbrud, endelig modtager det produkt jeg burde have modtaget allerede fra start.
Afsluttende vil jeg blot sige: Ja, det er en subjektiv anmeldelse, hvad det jo gerne skal være, og ja, jeg ved den er rigtig lang, men dette føler jeg er nødvendigt for at give folk indsigt i den reelle sag, set fra en købers synspunkt. Og nej, jeg ved godt jeg ikke er en erfaren anmelder på dette forum, men jeg har skam også kun meldt mig til, for at andre ikke skal komme ud for det samme som mig, da det er meget svært at studere i dagens Danmark uden en computer. Jeg håber selvfølgelig, at dette er et enkeltstående tilfælde, men det er nok meget usandsynligt.
Produkterne er tip top, og alt med Coolshop er fornemt, problemfrit og ikke mindst billigt
Dog har jeg et enkelstående tilfælde, hvor jeg ikke har været tilfreds. Jeg bestilte varen, da der var "få tilbage", hvorved de ville sende med det samme. Det gjorde de ikke. Leveringstiden blev udskudt tre gange, før jeg fik min vare, og det er jeg ikke tilfreds med. Det skal dog nævnes, at jeg aldrig har været ude for samme problem før med denne hjemmeside, og de andre ca fem gange har fået dag-til-dag levering.
Forbind din Facebook profil med Trustpilot med 1 enkelt klik - og få vist dine venners anmeldelser!
Tak til vores mest aktive brugere! Uden dem ville Trustpilot ikke være Trustpilot.