Her kommer en længere, besværlig smøre, for sådan var min oplevelse med LIC desværre.
Jeg er ikke selv medlem af LIC (min kæreste er dog), men til jul fik jeg en gave af min søster og svoger, som de havde købt (sammen med nogle andre ting) fra LIC. Jeg ønskede at bytte varen, så derfor tog jeg ud i varehuset i Herlev, for at spare penge på porto. Uden bil (men med cykel og tog) var det dog en længere tur - især i betragtning af det, der ventede mig da jeg kom derud. Jeg henvendte mig ved kundeserviceskranken og fik at vide, at jeg godt kunne returnere varen, men jeg kunne ikke ombytte den eller få pengene tilbage, fordi jeg ikke var medlem! I stedet forsikrede damen mig om, at pengene (i øvrigt kun 135,20,-) ville blive ført tilbage til min svogers konto. Okay så.
Jeg tog skuffet hjem, og måtte så selv ordne penge-bytningen med min svoger.
2 måneder senere fortæller min søster mig, at pengene stadig ikke er blevet sat ind på deres konto. Jeg ringer derfor til kundeservice, bliver stillet om og frem og tilbage et par gange, og snakker med en pige som for det første siger, at jeg godt kunne have fået byttet varen eller fået pengene tilbage, da jeg havde henvendt mig i Herlev og hun beklagede, at personen i kundeservice havde lavet fejlen... Derefter siger hun så, at de vil overføre pengene til min konto, hvorefter hun siger det ikke er muligt alligevel, for så til sidst at sige at det ER muligt. Hun får så mit kontonr og min mail, så de kan skrive til mig, når det er gjort. Senere får jeg så en mail, hvor der står, at de alligevel ikke kan overføre de 135,20 til min konto, men at min svoger/søster "bare" kan modregne det næste gang de handler! Det svar er jeg absolut ikke tilfreds med, for hvorfor skal de tvinges til at handle i LIC igen, fordi LIC har lavet en fejl? Og en helt anden ting er, hvordan de praktisk skulle bære sig ad med "bare" at modregne x antal kroner, når man handler på nettet.
Jeg svarede tilbage at det ikke var ok, og at jeg forventede de fandt en bedre løsning. Efter flere uger uden svar, hvor jeg måtte rykke et par gange, fik jeg så endelig en mail, hvor der stod, at nu havde de overført pengene til min konto - alligevel...! Fint nok. Jeg tjekkede så min konto og kunne konstatere at ja, de havde overført penge - de havde bare valgt at "snyde" mig for 5,20,-. De havde altså overført 130 kr i stedet for 135,20. Jeg ved godt, at det er et lille, ligegyldigt beløb, men det er princippet i det. Jeg har sjældendt oplevet et så uprofessionelt, forvirrende og besværligt kundeserviceforløb, og selvom jeg egentlig var begejstret for LIC's udvalg af varer og havde planlagt at købe et par ting i fremtiden (sammen med min kæreste, som også er medlem), så tvivler jeg stærkt på, at jeg gider lægge mine penge der i fremtiden!
Bestilte en epilator og modtog den ganske hurtigt, selvom den blev sendt fra Sverige hvor deres lager åbenbart er. Kunne godt have ønsket mig at varen blev leveret til min dør, men ligesom en anden bruger skriver måtte jeg hente pakken på posthuset, selvom der står på deres hjemmeside at varen leveres privat. Derfor får de ikke den femte stjerne - hvilket de ellers havde fået hvis bare de havde gjort opmærksom på, at man selv skal på posthuset.
Siden kan klart anbefales da det er mit indtryk at der er gode penge at spare på de fleste varer.
Bestilte en Fjällräven jakke til halv pris! Det var det eneste sted de havde den jakke til så billig en pris, så derfor valgte jeg FNE. Fik med det samme ordrebekræftelse, og jeg blev senere adviseret (i 3 emails endda) om at jakken var blevet sendt.
Kan absolut anbefales!
Modtog idag min pakke fra Nicehair. Alt var som forventet, og er glad for den gratis shampoo :)
Siden er overskuelig og der er mange lækre produkter til en langt mindre pris end i butikkerne. Er godt tilfreds og kommer helt sikkert tilbage
Hver dag modtager man en mail med et tilbud på et køb/en oplevelse eller lignende, hvor der mindst spares 50%. Og hvem kan sige nej til det? Man binder sig ikke til noget, men kan blot slå til hvis der er noget der frister. Jeg har købt et værdibevis på 500 kr som jeg betalte 250 kr for, til Riis sko. Kan klart anbefales :)
I starten var jeg egentlig ret begejstret for gratis-mode.dk. Jeg fik optjent point nok til en iPod efter laaang tid, som jeg modtog uden problemer. Men derefter gik det voldsomt ned af bakke med pointmulighederne. Deres funktion med at besøge internetsider, hvilket der gives 2 point for pr side pr dag, har ikke været eksisterende de sidste MANGE måneder. Derudover har de fleste pointmuligheder en skjult bagside, som kræver at man tilmelder sig et eller andet der i sidste ende kræver betaling.
For nylig havde jeg besvaret et par spørgeskemaer - som i øvrigt alle sammen er uoverskueligt lange og elendigt udformet - uden at have modtaget point for dem. Jeg skrev derfor til supporten, og fik over en uge senere dette svar: "Jeg kan ikke give dig point for kampagnen, da vi mister penge hver gang vi manuelt skal give dig point" !!!!
Jeg var dybt chokeret over dette svar, som vel nærmest ikke kan kaldes kundeSERVICE!
På trods af at jeg har modtaget to ting (på over to år), så vil jeg fraråde folk at tilmelde sig denne side. Der skal virkelig arbejdes hårdt for at få point nok til selv de billigste ting, og sandsynligheden for at du ved en fejl modtager magasiner eller bliver tilmeldt spilsites og lignende - som du så bliver opkrævet for - er langt større end sandsynligheden for at du nogensinde får point nok til noget som helst brugbart!
ann fandt anmeldelsen nyttig
Har kun gode erfaringer.
Min kæreste har bestilt en PS3 og nogle spil. Da han modtog den var den defekt, og han kontaktede derfor supporten. De var meget hjælpsomme og vejledte ham i hvordan han skal sende den retur. Kort efter modtog han en ny, som desværre også var defekt (ikke amazons skyld). Han var derfor bekymret over at skulle kontakte dem igen, men heller ikke det voldte ham nogen problemer. Han valgte så at købe en PS3 i en fysisk butik i Danmark, for nemmere at kunne bytte den, hvis der skulle være noget galt.
Selv har jeg købt 2 bøger, som jeg modtog en uge inden det tidspunkt de havde angivet. Super service.
Vil anbefale at man handler med Amazon og ikke nogne af deres underleverandører på sitet, da man med Amazon som direkte leverandør er garanteret en god service til en god pris som ofte er meget lavere end den i Danmark
Har kun handlet her en gang, men kommer helt sikkert tilbage. De har SÅ mange ting at vælge imellem til ok priser. Siden er nem og overskuelig, og man får en god og hurtig service.
Alt for dyre omkostningsgebyrer!
På trendsales er det muligt at finde næsten alt mellem himmel og jord. Og det er jo fint. Men handler man igennem trendsales bliver der pålagt forholdsvis dyre gebyrer, som efter min mening slet ikke burde eksistere.
Til gengæld har jeg god erfaring med deres support. Hurtig svartid og ok fin hjælp.
Alt i alt en god hjemmeside.
Har handlet flere gange dels i den fysiske butik i Kbh og dels på nettet. Har altid haft positive oplevelser. Pigerne i butikken er søde og hjælpsomme, og de har et bredt sortiment som er meget billigt i forhold til andre steder. To cashmeretrøjer for 1000 kr er en virkelig god pris!!
Kan klart anbefales
Hej Dea, og tak for din positive omtale det er altid dejligt med ros og vi g�r os umage for at leve op til de fine ord De bedste hilsner Louise Fredholm (butikschef)
Jeg faldt for et par år siden over denne hjemmeside ved et tilfælde, da jeg skulle bestille en gave til en bekendt. Siden da har jeg brugt siden mange gange. De har billige priser, lækre varer af god kvalitet, og så yder de en helt fantastisk service.
Når man bestiller en gave til én, bestiller man samtidig et kort. Kortet bliver så hånd eller computerskrevet, og bliver dermed meget personligt.
Som sagt yder de en exceptionel service og så til få penge - så vil absolut anbefale interpresent til alle! Jysk kvalitet når det er bedst :)
Fin hjemmeside, upåklagelig levering - men.... Fragtpriserne er ALT for dyre. Forestiller mig de har tilpas mange kunder i Skandinavien til, at de ikke vil miste for meget på at sætte prisen væsentligt ned.
De har et bredt sortiment, som jeg kan forestille mig er til stor glæde for mange herboende amerikanere/englændere etc. Man kunne ønske sig at der også var specialvarer fra ex. Frankrig og Italien.
Har bestilt en gang og fik leveret hurtigt til en GLS shop uden problemer. Priserne er høje, men af og til kan man finde nogle tilbud der gør det lidt mere overkommeligt og attraktivt at bestille fra dem.
Det kunne dog være ret med en udførlig beskrivelse af produkterne. Man kan kun se et enkelt billede af de forskellige ting, og den overordnede kategori, men det ville være rart med en beskrivelse således at man ikke skal google hvert produkt, for at finde ud af om man evt er interesseret i det (hvis man ikke kender til produkterne i forvejen)
Synes godt prisen på fragt kunne sættes lidt ned. Men ellers fint tilfreds med smartgirl så vel som smartguy.
Jeg har handlet rigtig mange gange på ASOS efterhånden. Har kun haft en negativ oplevelse, som bestod i en vare der forsvandt i posten hvilket ASOS først ikke ville erkende, men bad mig vente i LANG tid inden de til sidst erstattede varen.
Jeg fornemmer dog en forbedring af deres kundeservice. Først og fremmest er fragten sat ned til 25 kr (de sender fra UK). Sidst jeg handlede bestilte jeg en række ting, bla en defekt tube læbepomade som ikke kunne åbnes. Jeg gjorde dem opmærksomme på fejlen, og de svarede straks efter at de sendte en ny med det samme, og den defekte kunne jeg smide ud eller beholde. Oven i købet fik jeg en rabatkode for mit "besvær". Rigtig god service
Bestilte en OSIS dust it powder og fik den leveret dagen efter, så vidt jeg husker. Kan anbefales
Har kun handlet der en gang, men oplevede der en fin service, levering til tiden med UPS og en vare som forventet - til en billigere pris end i Danmark. Kommer helt sikkert igen.
Synes helt klart ovenstående punkter gør, at det ikke er vanvittig attraktivt at handle på siden.
Jeg forstår slet ikke hvorfor H&M ikke sætter portoen væsentligt ned, når de brander sig selv som en lavpris tøjkæde. Det er meget billigere at handle på fx. asos.com, som tilmed sender fra udlandet.
H&M's tøj er af svingende kvalitet, og tøjet der er at finde på hjemmesiden er langt fra altid ligeså interessant som det der er i de fysiske butikker!
Jeg bestilte en nokia for nogle måneder siden, til den billigste pris på markedet, som tilfældigvis var på datatalk.dk. Der stod den ikke var på lager, men at de ville kunne skaffe den i løbet af 4-6 dage. Da jeg rigtig gerne ville have netop den telefon, bestilte jeg den alligevel. Det var en onsdag, og jeg ringede ind for at høre hvornår jeg kunne forvente at få den. Vedkommende sagde, at de ville få dem hjem om mandagen eller senest tirsdag, og jeg ville så have dem den efterfølgende dag. Om mandagen ringer jeg igen, for at høre om de så har fået dem hjem. Det har de ikke, men han mener stadig de "nok" kommer senest tirsdag. 10 min efter den samtale modtager jeg en mail, hvor der står at varen venter på ordre, den er ikke på lager, men de kontakter mig når de får den. Hvis jeg ikke ønsker at vente skal jeg kontakte dem og annullere ordren. Så er jeg forvirret, for manden i tlf. havde netop oplyst mig om jeg ville modtage den 1-2 dage senere!!
Efter at have læst alle disse dårlige anmeldelser bliver jeg meget nervøs, og har ikke specielt lyst til at handle med dem. Man spekulerer på om de allerede har trukket de over 1000 kr fra ens konto..
Jeg skriver en mail til dem, hvor jeg giver udtryk for min frustration, og beder om en redegørelse for status, men får først senere en mail hvor der kort står: "hej, hvad er dit ordrenr..." Ikke nogen afsender eller på anden måde professionelt formuleret. I mellemtiden besluttede jeg mig for ikke at vente mere, men gik i stedet ned i en sonofon butik, og købte tlf. lidt dyrere. Da jeg kommer hjem, skriver jeg igen en mail, hvor jeg udtrykkeligt skriver, at jeg regner med de ikke har hævet penge på min konto, og beder dem bekræfte at min annullering af ordren er registreret. Jeg modtager en mail 2 min efter hvor der står ordret:"Hej.... din ordre er hermed annulleret"... igen, ikke noget afsender navn, eller svar på mit spørgsmål om pengene...
Jeg handler der ikke igen, og finder det frustrerende at så mange har haft SÅ dårlige oplevelser med datatalk
Morten Lassenog Terkel Hansen fandt anmeldelsen nyttig
Forbind din Facebook profil med Trustpilot med 1 enkelt klik - og få vist dine venners anmeldelser!
Tak til vores mest aktive brugere! Uden dem ville Trustpilot ikke være Trustpilot.