At DPD ligger nummer sjok her på Trustpilot.dk i kategorien "Transport" er til fulde fortjent. Jeg handler meget online, men har heldigvis aldrig været udsat for denne virksomhed før - og håber aldrig nogensinde at blive det igen. Jeg er så utilfreds at det er svært at stave til, men jeg vil alligevel gøre et forsøg.
I sidste uge modtager jeg en postkort der forklarer at DPD forgæves har forsøgt at levere min forsendelse. Det synes jeg er sært, idet jeg var hjemme på leveringstidspunktet. Under alle omstændigheder udfylder jeg på deres hjemmeside formularen til genlevering, og får at vide at den vil finde sted følgende dag, hvor jeg derfor også bliver hjemme hele dagen. Ingen pakke dukker op.
I løbet af weekenden skriver jeg til kundeservice og spørger til den manglende genlevering, og mandag ringer jeg selv, og får en sød medarbejder i telefonen der forklarer at deres system var nede torsdag, så min bestilling af genlevering er aldrig gået igennem. Hun vil i stedet arrangere genlevering tirsdag.
Meget vel, jeg tager endnu en dag hjemme, og beslutter mig i løbet af dagen for at tracke min pakke online for at se om den er blevet scannet til levering. Det er den ikke, kan jeg så se - der står at den forgæves er blevet forsøgt genleveret mandag, og derefter sendt retur til England.
Jeg er efterhånden rigtig nervøs og frustreret (det er en pakke til flere tusind kroner), og jeg ringer atter til kundeservice. Her får jeg at vide at der IKKE har været forsøgt genlevering, men at min pakke åbenbart var "blevet væk" i deres automatiske sorteringssystem, og derefter blevet sendt retur til afsender.
Der er intet de kan gøre herefter.
Jeg har nu kontaktet sælger og forklaret dette horrible forløb, og beder til at kunne få min pakke gensendt - med et andet transportfirma, for dette her er til grin i en grad der har forbløffet mig. Det var først sent i forløbet jeg fandt på at tjekke DPD på Trustpilot, og ligesom andre stiller jeg mig undrende overfor at sådan en virksomhed fortsat kan operere i Danmark.
Flemming Madsenog Morten Work Clausen fandt anmeldelsen nyttig
Leveringen gik hurtigt, og efter blot to behandlinger med et par dages mellemrum er jeg stort set alle mine hudorme kvit - det er jeg rigtig tilfreds med, og agter at vedblive med at anvende masken de anbefalede par gange om ugen.
Masken niver ganske vist en smule når man piller den af, men det er forventeligt, og hurtigt overstået - ikke mere smertefuldt end eksempelvis hårfjerning. Jeg er også ganske godt tilfreds med at man kan nøjes med et ganske tyndt lag - tuben kommer givetvis til at holde et godt stykke tid.
Tak for dét :-)
Kære Liselle
Tak for de flotte ord.
Godt du kan lide masken, bare bliv ved med at klø på.
Grunden til den tager lidt fat når man fjerner masken er som du sikkert ved fordi den trækker urenheder og døde hudceller med ud. Tag evt. et varmt bad inden du benytter masken.
Ellers tjek disse bloggere som har skrevet rigtig godt om produktet, de deler ud af gode råd og erfaringer: http://jorgobe.dk/nyheder-presse/2011-11
JorgObé Peel Off Mask vindere i kategorierne
"Best in Face" og "Best New Product" ved Grooming Awards 2012
Med venlig hilsen
Nicklas / JorgObé Skin Care / Copenhagen kundeservice
Jeg har efterhånden købt et utal af deals via Groupon - det er en fremragende måde at få prøvet en masse af mine lokale spisesteder her på Vesterbro ud til en billig penge, eksempelvis. Et par jumpsuits, kager, bowling og en masse andet er det ligeledes blevet til.
Kun én gang havde jeg et problem med at indløse en deal online - men der blev svaret prompte på min henvendelse til Kundeservice, og beløbet tilbageført. Så jeg er rigtig glad, og holder stadig dagligt øje med nye gode tilbud.
Jeg synes ikke hjemmesiden er tidssvarende længere, og håber på en grundig opdatering i fremtiden. Søgning efter restauranter i nærheden kunne være bedre.
Hej Liselle
Tak for din anmeldelse.
Jeg kan informerer dig, at vi inden for den nærmeste fremtid, går online med et helt nye design af hjemmesiden. Dette nye design indeholder bl.a. en masse nye søgesider. De skal gøre det meget lettere, at finde lige det mad du ønsker, uanset om du ønsker levering fra sydens køkkener eller hente din mad ved dit lokale pizzaria. Jeg håber dette nye design vil opfylde dit ønsker og behov for fremtidens Just Eat.
Mvh. Mette, Kundeservice, Just Eat
Mvh. Mette, Kundeservice, Just Eat
Vil man handle hos Vistaprint er man nødt til at lære at navigere udenom bunker af reklamer, tilbud om tilkøb, osv. - men formår man dette kan man faktisk godt ende med udmærkede produkter til ganske rimelige penge.
Jeg har handlet tre gange hos Vistaprint, og det har været en tilfredsstillende oplevelse, hvor produktet ankom tidligere end forventet, og i fin kvalitet. Jeg kan derfor sagtens anbefale Vistaprint til eksempelvis Visitkort.
Etsy er en herlig, vanedannende side både som sælger og køber. Siden er rar og brugervenlig, det er let at finde frem til det man søger, men også muligt at fortabe sig i en spændende rejse der fører steder hen man ikke havde forventet. Hvert besøg er potentielt et lille kreativt eventyr.
Køb via Kaffekapslen kan varmt anbefales. Priserne er konkurrencedygtige, leveringen er hurtig, min oplevelse var at alt gled som det skulle. Det eneste der ærgrede mig ved oplevelsen var at måtte vente et stykke tid før mit ønskede produkt (en nyhed) var på lager.
Kære Liselle
Tak for anmeldelse og ikke mindst for anbefalingen. Vi er galde for at høre at det var ventetiden værd. Desværre er det et produkt der ikke kan købes af danske leverandører og derfor har leveringen været lidt mere ustabil. Vi arbejder stærkt på en mere konstant løsning, så ingen skal undvære deres favorit drik. Vi håber at se dig igen på www.kaffekapslen.dk
Mange hilsner, Susanne, KaffeKapslen.dk
Mit første forsøg på at erhverve noget (en printer) hos Cinemagic var skuffende. Efter at have modtaget først én leveringsdato (hurra!) og siden endnu én - endda tidligere end den første (dobbelt hurra!) modtager jeg en mail hvori der står at varen ikke er på lager (den var opgivet som værende på fjernlager), og at ordren derfor annulleres.
Havde jeg fået dette at vide med det samme, i stedet for to fejlagtige leveringsdatoer, havde jeg spildt mindre tid, og kunne med det samme have købt et tilsvarende produkt et andet sted.
Hej Liselle
Som vi snakkede om i telefonen, forsøgte vi at bestille din printer hos 2 forskellige leverandører indenfor samme dag. Uheldigvis kunne printeren ikke skaffes længere, og derfor blev vi nødt til at annullere ordren.
Alle mails med forventede leveringsdatoer og annullering skete indenfor 24 timer, som vi også skriver i bestillingsbekræftelsen, så du har fået informationen så hurtigt, som det har kunnet lade sig gøre.
Med venlig hilsen
CineMagic A/S
Jeg har været kunde hos 3 i over syv år, og er endnu aldrig blevet røvrendt. Allerede dér har 3 klaret det væsentlig bedre end alle andre teleselskaber jeg nogensinde har været kunde hos.
Jeg synes de gør det overskueligt at købe og eje en smartphone, og deres net dækker selv i udkantsområderne.
Det er som om der er noget til enhver pengepung i IKEA, og det overrasker mig til stadighed hvor billige mange af deres ting er.
Alright, so a lot of goods claim to have free shipping. Why then penalize the people who purchase a lot of these items by slapping a fee on there when it hits a certain amount? Seems to me you would want to reward people for buying more? The fact that this isn't advertised before checkout just makes it worse.
Shipping time was not bad, though.
Min lille højtaler kom prompte (tidligere end jeg havde forventet, en glædelig overraskelse), butikken var bedst til prisen, og alt forløb ganske glat.
Forbind din Facebook profil med Trustpilot med 1 enkelt klik - og få vist dine venners anmeldelser!
Tak til vores mest aktive brugere! Uden dem ville Trustpilot ikke være Trustpilot.