Jeg har været kunde hos Perspektiv Bredbånd AB (PB) siden 2005 (dengang CPH Metronet). Jeg har generelt været tilfreds med den leverede tjeneste. I det seneste halve år har PB dog ingen tiltag gjort for at tage hånd om den manglende tjenesteleverance. Den generelle holdning jeg har mødt er, at det er mit problem at jeg ikke har nogen internetforbindelse, og hvis jeg vil betale for det bliver forbindelsen lavet. Jeg er desuden sjældent blevet informeret om status for flytningen af min forbindelse, selvom PB’s egne tidsfrister ej blev overholdt. Kommunikationen har næsten udelukkende foregået på mit initiativ.
(29-10-2010) Melder flytning af min bredbåndsforbindelse hos PB. Denne bekræftes umiddelbart via mail. Samtidig bestilles flytning af fastnettelefon hos TDC. Flytningen bestilles pr. 09-11-2010.
(09-11-2010) Flytningen af fastnettelefonen træder i kraft.
(18-11-2010 og 29-11-2010) Bliver ved telefoniske henvendelse hos PB informeret om at flytningen af udsat pga. travlhed hos TDC.
(Før 04-12-2010) PB bestiller min fastnettelefon hos TDC lukket. Denne lukning bliver siden annulleret.
(04-12-2010) Vi bliver sat i udsigt at flytningen træder i kraft 21-12-2010. Hvis vi vil have internet inden denne dato skal vi betale hvad det koster at få en TDC-teknikker til at se på problemet. Dette koster min. DKK 1.260,00. I samme vælger PB at lade flytteafgiften på DKK 199,00 bortfalde.
(04-12-2010) Ifølge TDC er der ingen fejl på linjen (som PB påstår) og PB skal blot flytte forbindelsen.
(08-12-2010) Får at vide at flytningen vil ske d. 21-12-2010.
(09-12-2010) Datoen for flytning af forbindelsen bliver udsat på ubestemt tid.
(15-12-2010) Kontakter PB for at få status på flytningen. Får et ultimatum om at jeg skal betale min. DKK 1.260,00 til en teknikker, ellers får jeg ikke internet. Dette føler jeg mig tvunget til at acceptere, da mit arbejde er svært at løse uden netadgang.
(22-12-2010) Jeg kontakter PB for at få en status på flytningen af min forbindelse. Medarbejderen skal tale med sin leder og lover at vende tilbage. Dette sker aldrig.
(30-12-2010) Kontakter igen PB for at få status på flytningen af min forbindelse. Bliver igen mødt med et ultimatum om at jeg skal betale min. DKK 1.260,00 til en teknikker, ellers får jeg ikke internet. Da der intet er sket siden sidst vil jeg ikke betale en teknikker.
(04-01-2011) Fremsender jeg skriftligt en klage til PB hvor jeg redegør for ovenstående hændelsesforløb, samt orienterer i mailen samt i den vedhæftede klage om, at hvis ikke er findes en afklaring inden d. 11-01-2011 vil jeg anse mit abonnement som opsagt. Mailen er sendt til PB’s Operative Driftleder (Pia), samt opsigelse@perspektivbredband.dk og info@perspektivbredband.dk.
(12-01-2011) Standser min betaling til PB da jeg anser mit abonnement som opsagt.
(16-01-2010) PB (Pia) informerer at flytningen af mit bredbånd vil blive gennemført d. 25-01-2011. Jeg reagerer ikke da jeg anser mit abonnement som opsagt.
(25-01-2011) Flytningen af min internetforbindelse går igennem 3 måneder efter den blev bestilt.
(25-02-2011) Bestiller ny internetforbindelse hos anden udbyder.
(28-02-11) Får af ny udbyder at vide at min forbindelse er klar 29-03-2010 da de først der kan overtage den fra PB.
(17-03-2011) Får en udsættelse fra min nye udbyder, hvor overtagelsen fra PB nu er udsat til d. 17-04-2011.
(21-03-2011) PB lukker for min internetforbindelse.
(22-03-2011) PB angiver manglende betaling som grund for lukningen af forbindelsen. PB kan ikke finde min opsigelse i deres system. Medarbejderen genåbner min forbindelse. Får at vide at min opsigelse kun er gyldig hvis jeg får en bekræftelse fra PB. (Altså så PB kan få lov at bestemme om jeg må sige op eller ej. De svarer efter erfaring sjældent på alm. Henvendelser). Medarbejderen ringer yderligere to gange sammen eftermiddag, og slutteligt taler jeg med en mellemleder (Nikolaj) uden at komme en afklaring nærmere. PB insisterer på at jeg er kunde hos dem frem til udgangen af april, og at jeg derfor mangler at betale for mit abonnement. Til siger Nikolaj at jeg skal tale med hans chef (Pia). Hun vil ringe dagen efter.
(23-03-2011) PB (Pia) tager aldrig kontakt.
(27-03-2011) PB lukker igen for min internetforbindelse.
(31-03-2011) Jeg kontakter PB for at få genåbnet min forbindelse, eller frigivet den til min nye udbyder. Taler med Nikolaj igen, og får at vide at det skyldes manglende betalinger og at han ikke har lov til at genåbne forbindelsen. Jeg skal derfor tale med hans chef (Pia). Hun vil ringe tilbage hurtigst muligt.
(06-04-2011) Har stadig ikke hørt fra Pia eller PB. Min internetforbindelse er stadig lukket, og PB har ikke frigivet forbindelsen til min nye udbyder. Tvivler på at hun ringer. Det lader til at være måden at lukke sager hos PB – at man lover at ringe tilbage uden at gøre det.
I effekt fastholder PB mig i et abonnement jeg efter deres egne retningslinjer har opsagt for 3 måneder siden. Uden at jeg har internet af den grund. De var ligeledes 3 måneder om at flytte min forbindelse fra en adresse til en anden, og truede i flere omgange med at jeg skulle betale en teknikker til DKK 1.260,00 hvis jeg ville have internet.
Kort sagt: PB opkræver penge for en service de ej leverer, samt nægter at acceptere en opsigelse (pga. deres manglende kommunikation og leverence), hvorved de forhindre kunderne i at få internet fra en anden udbyder.
EDIT:
(06-04-2011) Har efter Pias besked nedenfor mailet de ønskede oplysninger til hende, og venter på at blive kontaktet. Jeg opdatere anmeldensen her løbende. Pia har efterfølgende svaret at hun har modtaget oplysningerne, og lovet at vende tilbage.
Det er tilsyneladende meget nemmere at komme i kontakt med PB via TrustPilot.dk end via deres egen kundeservice.
(08-04-2011) Efter en hurtig reaktion på ovenstående anmeldelse d. 06-04-2011 er PB tilbage i vanlig stil, og har ikke reageret eller handlet siden. Mit internet er stadig nede,og det lader ikke til at situationen ændre sig på denne side af weekenden.
(11-04-2011) PB har åbnet for min internetforbindelse. Det lader dog til at PB stadig undersøger sagen. Mht. den båndbrede Pia nævner, så lyder hastighederne helt sandsynlige. Nethastigheden har dog aldrig været et problem eller en anke mod PB.
(18-04-2011) PB har pr. dags dato frigivet min forbindelse og jeg er nu på nettet via min nye udbyder. Jeg har dog ingen kontakt haft med PB. Al kommunikation fra deres side er kommentaren til denne anmeldelse.
Case Closed
/Nikolaj
Henrik Olofsson Brunstedtog Jan Sørensen fandt anmeldelsen nyttig
Hej Nikolaj
Jeg vil meget gerne kigge på sagen, vil du kontakte mig med dit kundenummer og telefonnummer på info@perspektivbredband.dk mærk mailen att.Pia så vender jeg tilbage til dig.
Med venlig hilsen Pia
Perspektiv Bredband
Hej Nikolaj
Jeg er ved at undersøge din sag men da det er vigtigt at forstå hele forløbet så tager det lidt tid at undersøge og kontrollere alle oplysninger. Når det gælder din linje så kan jeg se at vi har en lænk til dig og du får 16,108 Mbit/s ned og 2,239 Mbit/s op.
Med venlig hilsen Pia
Forbind din Facebook profil med Trustpilot med 1 enkelt klik - og få vist dine venners anmeldelser!
Tak til vores mest aktive brugere! Uden dem ville Trustpilot ikke være Trustpilot.