We are hiring!

Andreas Juul Christensens profil

profilbillede af Andreas Juul Christensen
Andreas Juul Christensen
Anmelder
Mand, 1989
Denmark Slangerup

Andreas Juul Christensen om sig selv

En ivrig internet-shopper (hader at rende rundt i butikker i timevis), så jeg har efterhånden en del forskellige erfaringer med internet-handel. Heldigvis har langt, langt de fleste været positive, da jeg oftest søger på firmaets rygte inden jeg handler :-)
Kontakt Andreas Juul Christensen med en privat besked
Vær opmærksom på at Private beskeder ikke må udnyttes til hverken reklame, spam eller anden form for chikane. Respekteres dette ikke kan brugeren bag beskeden slettes. Er du selv udsat for uvedkommende henvendelser via Private beskeder så kontakt os venligst, så undersøger vi sagen.

Dandomain

Ingen problemer

DanDomain er hamrende gode til det, de gør. Jeg har længe brugt deres domæne-tjenester, og det går bare stærkt, når man bestiller. Jeg er meget, meget tilfreds, og kommer absolut til at benytte dem igen.

Jeg har én gang haft et problem med, at min ordre, som jeg betalte med kreditkort, åbenbart ikke blev registreret som betalt, men jeg sendte blot en mail til deres support, og selvom klokken næsten var 8 om aftenen gik der ikke 10 minutter, før jeg havde et svar.

En fremragende service, de yder, som jeg helt klart vil anbefale til andre.

Hardballshoppen

Lige i øjet

Bestilte en hue herfra. Ikke noget fancy. God pris. Jeg valgte så den dyre forsendelse, fordi jeg så kunne være sikker på at modtage den, når jeg var hjemme. Varen ankom dagen efter.

Informationer var perfekte.

Alt i alt, intet at bemærke af negative ting. Helt afgjort et sted, jeg gerne vil handle igen.

SmartGuy.dk

Ganske fint

Deres hjemmeside giver et godt overblik over et enormt udvalg af alt, hvad hjertet kan begære.

De overholder deres leveringstid (1-3 dage på den vare, jeg bestilte).

Priserne er fornuftige.

Dog mister de en stjerne på, at jeg ikke fik andet end en ordrebekræftelse fra dem før jeg faktisk havde varen i hånden et par dage senere. Okay, forsendelses-mailen var sendt 4 timer før, at jeg modtog varen, men når modtagelsen sker kl. 10 om formiddagen, så skal det fedt hjælpe.

Alt i alt, dog - en god netbutik, der er anbefalelsesværdig.

Føniks A/S

Helt iorden nethandel

Jeg har flere gange fået anbefalet Føniks af folk i min omgangskreds, og nu kan jeg også se hvorfor:

Jeg skulle bruge et nyt PC-kabinetm så jeg søgte rundt på nettet. Hos Føniks fandt jeg et stort udvalg af forskellige kabinetter, hvilket ind imellem kan være forvirrende - men ikke her. Deres side er meget kundevenlig og nem at finde rundt på.

Jeg fandt et kabinet, jeg godt kunne lide, og endda et billigt et af slagsen - så det blev naturligvis bestilt. Dette fandt sted torsdag aften.
Fredag modtog jeg en ordrebekræftelse. Mandag modtog jeg en notits vedr. afsendelse af mit kabinet. Tirsdag formiddag var det i min besiddelse. Lige efter bogen.

Grunden til, at de ikke får 5 stjerner, er følgende små detaljer:

Deres hjemmeside sagde, at prisen var 730,- men den kostede i virkeligheden 737,-. Når det kun er 7 kroners forskel, så gider jeg ikke gøre vrøvl. Bare en lille anmærkning. Derudover lovede de 1-2 dages leveringstid, hvilket blev til 3 (fredag, mandag, tirsdag) - men helt ærligt. Det gider jeg heller ikke brokke mig over. Når det er så lidt, så er jeg ligeglad.

Så, alt i alt: En yderst tilfredsstillende oplevelse, og det er absolut ikke sidste gang, jeg handler her! De to små detaljer gør dog, at de kun får 4 stjerner fra min side af.

LJ-Data.dk

Tilbagevendende kunde

Jeg har handlet flere gange hos LJ-Data, med forskellige produkter, og hver eneste gang har jeg været mere end tilfreds.

Derudover kan man kun give thumbs up for deres konsekvent gode kundeservice - jeg har efterhånden måtte forstyrre Nicolai flere gange, og hver eneste gang har han taget sig tid til at hjælpe mig, og samtlige gang har han været utroligt venlig og hjælpsom :)

avXperten.dk

Dybt imponeret

Jeg er virkelig imponeret over service-niveauet hos denne virksomhed. Jeg skulle bruge en HDMI-switch, hvilket først og fremmest var absolut billigst hos AvXperten.dk. Det var nemt at finde rundt og det hele.

Jeg kom ganske vist til at lave en fejl under bestilling, så jeg fik afgivet dobbeltbestilling. Dette opdagede jeg først sent, men da havde jeg allerede modtaget en mail om, at den ekstra bestilling var annulleret.

Det er dælme iorden service! Dette er helt klart et sted, jeg vil anbefale til alle, og det er langt fra sidste gang, jeg køber varer hos dem.

Trustpilot

Genialt koncept

Hvad er der at sige? Jeg benytter Trustpilot hver eneste gang, jeg skal handle et nyt sted på nettet, for at se hvilke oplevelser andre net-shoppere har haft med virksomheden. Jeg er dybt, dybt taknemmelig for, at Trustpilot eksisterer.

Coolstuff

Fa'me iorden!

Det er bare perfekt. Kommunikation er i orden, leveringstid lige i øjet. Intet at bemærke overhovedet. Absolut ikke sidste gang, jeg køber mine sjove gadgets her!

DPD

Lær jeres chauffører DANSK!

Kære DPD. I har filial i kongeriget Danmark, hvor vi er så heldige at være bosat. I dette lille land taler en absolut majoritet af os et sprog, der i folkemunde kaldes "dansk".

Så forstår jeg altså ikke, hvorfor I ikke kræver af jeres chauffører at de kan tale og læse sproget? I sidste uge ventede jeg en pakke, som jeg også modtog. Ingen problemer på det punkt, ros for dét.

Da jeg vidste, at jeg næppe ville være hjemme, satte jeg en fuldmagt op på dansk, hvor jeg skrev følgende:

"Til DPD: Pakken må stilles i garagen hvor døren står på klem." (plus underskrift), samt laver en simpel, men meget beskrivende tegning over, hvor det er henne i forhold til hvor chaufføren står og læser sedlen.

Dette gjorde jeg dels for at min pakke kunne stå i tørvejr på regnvejrsdagen (for ja, det regnede den dag), og dels for at den stakkels chauffør ikke skulle ind til mine to hunde, som er spærret inde på gårdspladsen. De er søde og rare, men kan godt virke skræmmende, hvilket jeg har fuld forståelse for. Ikke desto mindre, essensen var, at jeg var omhyggelig med at han ikke skulle i nærheden af dem, så han ikke blev utryg.

Derfor undrer det mig, at jeg kommer hjem og finder min pakke stående udenfor, ikke i nærheden af den angivne position. Og det undrer mig yderligere, at der på pakken er skrevet med store bogstaver: "YOU HAVE DOG". Det er jeg jo nok klar over, men det burde slet ikke have indflydelse på ham, eftersom jeg med vilje havde bedt om at få pakken stillet et ulåst, ulukket sted lige rundt om hjørnet af bygningen, 8 meter derfra.

Gudskelov min vare af træ var pakket ind i plastic under papkassen.

Grunden til, at jeg giver jer 2 stjerner er, at pakken dog trods alt blev leveret.

Jeg håber sandelig, at I kan forstå hvad det er jeg skriver. Ellers må jeg prøve således:

"I have dumme chauffører. Lær dem dansk. Tak."

Lukas Pedersen, Martin Sørensen, Martin, Jonas Aurelius Blomog Kasper fandt anmeldelsen nyttig

Deejayshop

Lige i øjet

Længe har jeg savnet en flightcase til mit DJ udstyr. Desværre ligger sådan nogle i de højere prislag, så det har altid været nedprioriteret hos mig. Deejayshop havde dog én til en for mig overkommelig pris.

Ganske vist har den meget, meget længe været i restordre, men det kan de jo ikke gøre for. De har dog hele tiden sørget for at holde ankomsttidspunktet opdateret, efterhånden som de selv har hørt nyt.

Ikke desto mindre fik de den endelig på lager, og jeg bestilte i samme øjeblik, jeg fandt ud af det. Et par dage efter ankom den, ganske som lovet. Så jeg er ganske tilfreds.

Hvis man SKAL finde noget at sætte en finger på, så skulle det være på DPD (leveringsfirmaet), hvis chauffører åbenbart ikke kan læse dansk. Til trods for, at jeg på en fuldmagt havde givet udførlig beskrivelse af, hvor pakken måtte stilles i tørvejr, så man ikke skal ind på vores gårdsplads hvor hundene er spærret inde + en tegning, der skulle kunne give en 5-årig en idé om, hvor det er henne, valgte han at stille pakken udenfor og skrive: "YOU HAVE DOG" på den. Gudskelov selve kufferten, lavet af træ, var pakket ind i plastik! Dette er dog ikke Deejayshop's fejl, men det kan måske anbefales at de benytter en leveringsform, der kan dansk :)

Udover den lille ting, fuld tilfredshed herfra, og det er næppe sidste gang jeg handler hos Deejayshop.dk!

Bilplejeonline

Særdeles tilfreds

Jeg bestilte for rimelig mange penge blandede produkter hos bilplejeonline.dk, og to dage efter min bestilling (som lovet iflg. deres hjemmeside) modtager jeg en ordentlig papkasse med det hele i, pakket fornuftigt ned, så intet kan ligge og rumle rundt under transporten.

Samtlige varer er der, og der er brugsvejledning på stort set alle produkterne, hvis man skulle være i tvivl om fremgangsmåden.

Derudover er jeg også glad for den måde, de hele tiden informerer mig om forløbet på. Ikke nogle lange emails med unødvendig info, bare en kort mail om, at nu sker der dét og dét.

Fantastisk sted, det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg handler der! :-)

Sprogbutik

Bedre end forventet!

Jeg bestilte et italiensk kursus lørdag i sidste, efter megen overvejelse af, hvilken jeg skulle vælge. Onsdag modtog jeg den, og jeg gik straks igang!

Kurset er meget grundigt, og går i dybden med grammatik, hvilket var præcist, hvad jeg gik efter. Allerede nu - ikke engang en uge efter, at jeg er begyndt, har jeg allerede lært meget italiensk. Det er virkelig et godt kursus, og jeg vil helt klart handle hos sprogbutik.dk igen, hvis jeg vil lære flere sprog!

Telenor

Tilfreds Telenor-kunde

Jeg har nu haft Telenor i nogle år, og de ringer jævnligt for at høre, om jeg er tilfreds. Derudover går de også mit forbrug igennem, og rådgiver mig om, hvad jeg evt. kan gøre for at få det billigere, eksempelvis en ændring af abonnement, som vil passe bedre til mit forbrug. Jeg er meget tilfreds, og jeg synes deres priser er fornuftige!

Inf Wear

Lige i øjet

Jeg fandt hurtigt siden via Google, og kiggede egentlig bare rundt for sjov, indtil jeg fik øje på noget løbetøj, der så utroligt godt ud. Jeg besluttede mig for at bestille det. Dagen efter modtog jeg det, og det passer næsten som skræddersyet :-)

Jeg er alt i alt MEGET tilfreds med inf-wear.dk, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg vil handle der igen fremover!

billigsport24.dk

Over al forventning

Jeg var på jagt efter nogle løbesko i et af de lavere prislejer, og jeg nåede hurtigt frem til BilligSport24.dk (vha. en Google-søgning). Jeg fandt siden utroligt nem at finde rundt på, og derfor fandt jeg også hurtigt nogle løbesko, jeg gerne ville have.

Jeg lavede en fejl under bestilling, hvor jeg ikke fik valgt den rette størrelse, hvilket jeg opdagede få minutter efter min bestilling. Så jeg skrev til firmaet om det, og det blev rettet med det samme :-)

Varen blev modtaget 2 dage efter bestilling (som foregik halv-sent om aftenen) - derfor fuld tilfredshed med hjemmesiden, prisen, kommunikationen og forsendelsen!

Discoworld

Fabelagtigt

Jeg har nu handlet 3 gange hos DiscoWorld, og ingen af gangene er jeg blevet skuffet. De har overholdt den lovede leveringstid, og varen har været korrekt. De er gode til at give informationer mht. ordrens status. Det eneste man måske kunne savne var et track&trace nummer, da jeg er af den opfattelse, at varerne sendes som pakke med Post Danmark. Men udover det: helt afgjort et godt og sikkert sted at handle.

Post Danmark

Fantastisk!

Jeg købte noget så simpelt som en USB nøgle. Den ankom hurtigt og effektivt. Men okay - jeg har, som ansat i Post Danmark, stor tillid til at deres ydelser er iorden.

Getmore

Fabelagtigt!

Meget pålidelig. Hurtig og effektiv levering, prisen var som lovet på hjemmesiden og kvaliteten var helt iorden. Konstant info fra deres side, mulighed for Track & Trace. Fantastisk!

Top brugere

Tak til vores mest aktive brugere! Uden dem ville Trustpilot ikke være Trustpilot.

    0 og Er du sikker på du vil slette din bedømmelse? Er du sikker på at du vil slette denne omtale?