Vi har søgt land og rige rundt for at finde den bedste kaffe, og den har vi nu endelig fundet her. Da vi samtidig betjenes utroligt hurtigt og høfligt, er vi blevet faste kunder her
Jeg har en gang tidligere anmeldt wupti vedrørende køb af en PC. Problemet dengang var, at wupti ikke ville hæve købet af PC´en til trods for at den stod til for 4. gang havde skulle til reparation (senest med RMA 2904). Wupti påstod at det kun var 2. gang at den skulle til reparation (og at jeg derfor ikke var berettiget til at få pengene igen), til trods for at jeg sort på hvidt kunne bevise at det var usandt. Mine talrige henvendelser herom blev imidlertid ganske simpelthen ignoreret.
Først da jeg anmeldte wupti på Trustpilot og fortalte om mine oplevelser, kom der skred i tingene. Et kommunikationsbrist, kaldte wupti det, og lovede at jeg selvfølgelig nok skulle få mine penge refunderet. Jeg skulle blot returnere computeren, og så ville pengene blive overført til min konto.
Det gjorde følgelig straks, og med udsigten til snarligt at få pengene returneret, gik jeg med det samme ud og købte en erstatningscomputer. Nu havde jeg jo været uden fungerende computer i 6 måneder, og voldsomt bagud med mit arbejde. Så langt så godt. Der kom imidlertid bare aldrig nogen penge fra wupti. Hele 4 gange har jeg rykket for pengene, men alle mine henvendelser er ganske enkelt blevet ignoreret i vanlig wupti stil.
Og så til min store overraskelse modtog jeg så i går computeren retur, i repareret tilstand. Da wupti i 3 tidligere forsøg ikke har kunnet reparere min computer, er min tiltro til at det er lykkedes 4. gang meget lille. Og eftersom jeg allerede for længst har købt en erstatningscomputer ud fra løftet om at jeg ville få pengene refunderet, har jeg intet at bruge computeren til. Jeg skrev straks en sidste gang til wupti og beklagede mig, men, som sikkert gættet, er også denne henvendelse forblevet ubesvaret.
Da jeg har købt computeren gennem mit firma, har jeg ikke mulighed for at gå til forbrugerrådet, men kan i stedet blot vælge at stævne firmaet. Det er tidskrævende og omkostningsfuldt, hvorfor de færreste vil vælge at gøre det for en computer til 7.000 kr. Om det er det som firmaet spekulerer i, ved jeg ikke. Men jeg kan kun på det kraftigste advare alle om at handle gennem wupti, og ikke mindst selvstændigt erhvervsdrivende uden forbrugerbeskyttelse.
Hej Claus,
Der er sket en fejl hos os, og det beklager vi meget. Vi har fuld forståelse for, at du finder forløbet omkring din reklamation utilfredsstillende. En medarbejder fra vores reklamationsafdeling har kontaktet dig, og krediteringen af pengene er sat i gang.
Venlig hilsen
Hanne, wupti.com
Forbind din Facebook profil med Trustpilot med 1 enkelt klik - og få vist dine venners anmeldelser!
Tak til vores mest aktive brugere! Uden dem ville Trustpilot ikke være Trustpilot.