Sammen med familien var jeg på Cafe Suhrs for at fejre en fødselsdag. Det var imidlertid et rigtig dårligt valg.
Restauranten var kold, så kold at tjeneren rendte rundt i stor jakke. Det var imidlertid det mindste problem ved vores aften på Suhrs.
Selvom der ikke var andre i hele caféen, måtte vi selv rette henvendelse til tjeneren, som vi i første omgang ikke vidste var tjener, da han sad ved et bord med sin store jakke.
Han var i øvrigt den eneste i cafeen, foruden os, og det kan man godt forstå.
Efter det var lykkes os at bestille mad og drikke, fik vi på et tidspunkt serveret vores burgere. De matchede desværre caféen alt for godt, de var helt igennem kolde - selv bøffen var ikke i nærheden af at være varm. Udover en bøf som man kender dem fra den tarveligste grill, fik vi serveret en burgerbolle af den type man finder fra Kohberg i supermarkedet, og den havde i øvrigt aldrig set en ovn, så den havde på ingen måde sprøde tendenser. Udover det var der ikke rigtig noget i burgeren, udover et tryk ketchup og et par skiver agurk og kedelig tomat.
De "lækre kartoffelbåde" var de bedste fra Netto, desværre kunne man have sin tvivl om hvorvidt de havde været forbi ovnene, eller var serveret direkte fra posen efter optøning.
Samlet må jeg sige at det var et meget dårligt indtryk af en "lækker caféburger" der skulle forestille at koste 119 kroner pr. stk.
Content CPH betaler ikke deres regninger og er ikke en attraktiv samarbejdspartner.
Jeg har længe været en glad kunde hos CBB mobil, men for nylig blev mit nummer suspenderet pga. inaktivitet.
Jeg skulle betale et gebyr (det vidste jeg i øvrigt ikke fandtes hos CBB ;)), for at få det genåbnet, men sådan er det jo, det går nok. Problemet opstod imidlertid da jeg efter onlineindbetalingen bad om en faktura så jeg kunne dokumentere udgiften overfor en 3. part, men fakturaen blev jeg af to omgange nægtet af CBBs kundeservice, med henvisning til at deres systemer simpelthen ikke laver en faktura ved genåbning af numre - og så kunne de ikke gøre mere ved det.
Det virker lidt besynderligt, og i hvert fald et godt stykke fra den historie om "småt er godt" og kunden-i-centrum som CBB prøver at skabe.
Aboikos fandt anmeldelsen nyttig
Forbind din Facebook profil med Trustpilot med 1 enkelt klik - og få vist dine venners anmeldelser!
Tak til vores mest aktive brugere! Uden dem ville Trustpilot ikke være Trustpilot.