For en række år siden skulle Øens murerfirma (ØM) lave en facaderenovering på vores boligblok. Det pyntede. Så langt så godt.
Hvad der ikke pyntede var, at de startede med at vandskurre alle facaderne - i november. Lige før en lang våd vinter. Flot planlægning. Væggene blev sjaskgennembløde, havde ingen mulighed for at tørre ud over vinteren, og vores - blandt flere - legligheder blev voldsomt ramt af skimmelsvamp. Fra den ene gavl til den næste. Af med al tapet, udtørring i flere måneder og så nyt på. Siden har jeg aldig rigtigt kunne slippe af med skimmelsvampen.
Så var der vinduerne. Der blev sat nye vinduer i. Termoruder. Dejligt. Desværre havde de så ved samme lejlighed ødelagt altanen over vinduet og ved den første alvorlige regnskylle regnede det direkte ind i lejligheden. Det fortalte jeg dem - det var de kede af og de skulle nok kigge på det. Der skete intet. Året efter gentog det sig. Det fortalte jeg dem - det var de kede af og de skulle nok kigge på det. Der skete intet. Året efter gentog det sig. Det fortalte jeg dem - det var de kede af og de skulle nok kigge på det. Specielt da jeg fortalte at fra nu af kunne de kommunikere med husets advokat. Dagen efter var der en håndværker. Han ordnede noget. Det hjalp ikke. Først senere fandt en anden håndværker den sande fejl.
Mit samlede indtryk. Tja. Øens murerfirma har sikkert engang været dygtige siden de er vokset sig så store. Mit indtryk var byggesjusk, dårlig planlægning, fraskrivelse af ansvar og ligegyldighed overfor kunderne.
Vil jeg anbefale dem? Ja, hvis man synes at skimmelsvamp er hyggeligt i steder for stueplanter, og en lejlighedsvis pool i vinduet ligesom krydrer dagligdagens trummerum, så god fornøjelse. Jeg skal ikke hindre andre i at bruge dem. Personligt kommer det ikke til at ske.
Jeg er ikke imponeret.
1. Jeg køber et par briller i Synoptik Fields. Ca. et år senere er malingen skallet af. Jeg går så til en anden butik i kæden og klager og får et erstatningsstel. Så langt - god service.
2. Malingen skaller også af de nye. Jeg klager igen. Denne gang får jeg helt nyt stel - nye briller. Mod en (rimelig) merpris får jeg et par fantastiske tynde glas. Så langt stadig en acceptabel service.
3. Inden for 2 år knækker de nye stel (titanum, gud hjælpe mig) og et glas falder ud. Jeg går til synoptik og de reparerer nødtvunget stellet. Mener ikke at det er deres skyld, men eftersom jeg ikke har sat mig oven på brillerne eller andet gør de det. Til gengæld ligner det noget den lokale grovsmed har lavet. Svejsningen/Lodningen ser jammerlig ud og der er ikke lakeret ovenpå, så det er en smuk hvid lodning midt i et par mørke briller. Flot arbejde.
Konklusion. God service - elendige produkter.
Eks. De nuværende briller er titaniumstel med Rodenstockglas. Normalpris ca. 5500 kr. De skal ikke gå i stykker efter knap 2 år! Hvis jeg havde betalt normalpris ville min anmeldelse om muligt være endnu dårligere.
Varen bestilt, bekræftet, betalt, modtaget. Ingen forsinkelse - ikke noget at sætte en finger på. Upåklageligt.
Forbind din Facebook profil med Trustpilot med 1 enkelt klik - og få vist dine venners anmeldelser!
Tak til vores mest aktive brugere! Uden dem ville Trustpilot ikke være Trustpilot.