For mig virkede konceptet fuldstændig som lovet og uden prisreduktion eller forsinkelser af nogen grad.
God information pr. mail undervejs, når enhederne blev modtaget, når de var gennemgået og når beløbet var anvist til betaling.
Beløbet gik ind på kontoen dagen efter, at de meldte alt OK.
Her ved de virkelig, hvad de taler om.
Matcher enhver pris.
Kan klart anbefales!
Hvis alt er, som det skal være, er der her tale om en meget tilfredsstillende service.
MEN ved returnering går det knap som smurt.
Dag 1:
Modtager varen helt som aftalt, men opdager at højde og diameter er forkert
Dag 2:
Ringer til supporten, der godt kan se problematikken, men kun supporterer Østdanmark. Da varen er sendt fra Vestdanmark, lover de at ringe tilbage næste dag.
Dag 3:
Supporten ringer som aftalt og fortæller, at der er fejl i kataloget. Varen findes simpelthen ikke i den dimension, som jeg har bestilt.
Spørger om jeg ikke kan returnere varen i det lokale Bygma, men den skal returneres til den adresse, hvor den er afsendt fra.
Aftaler derfor at de får Postdanmark til at hente varen. Jeg skal bare sætte den ved hoveddøren. Samtidigt vil de refundere mig beløbet for varen i løbet af et par dage.
Dag 4-5-6-7:
Der sker intet og varen står stadig udenfor.
Dag 8:
Ringer igen til supporten, som giver Postdanmark skylden. Lover at sagen nu kommer på plads.
Dag 9:
Varen afhentes af Postdanmark.
Dag 10:
Skriver til supporten om manglende refundering, da jeg ikke kan komme igennem på telefon. Kommer prompte svar med undskyldning og beløbet bliver refunderet i løbet af et par timer.
Tjah, og varen står stadig i kataloget med forkerte dimensioner.....
Hej Michael.
Jeg kan godt forstå din frustration.
Med hensyn til vores support er jeg ked af, hvis den pågældende medarbejder har fået oplyst dig om, at de kun supporterer Østdanmark, vores kundeservice supporterer naturligvis hele Danmark.
Omkring returneringen er det bestemt ikke acceptabel, at der går så lang tid. Vi har talt med Postdanmark som hele tiden arbejder på, at gøre deres arbejdsgange bedre således at denne type fejl ikke sker igen.
Jeg kan informere om, at varen nu er rettet tak for oplysningen.
Med venlig hilsen
Mads,Bygmaonline.dk
Gik fint med at bestille. God information under afviklingen.
Leveringstiden er lang.
Træls med Dankort-gebyr og betaling for emballage, men det holder selvfølgelig bruttoprisen nede.
Hurtig levering og fuld besked om, hvor ordren er henne i ekspeditionen.
Mangler faktisk bare en mail om, at varen er sendt med angivelse af T&T.
Irriterende med Dankort-gebyret, som de fleste andre webshops ikke opkræver.....
Har et godt udvalg til meget fornuftige priser. God information under ekspeditionen af ordren.
Leveringstiden på ca. 1 uge er acceptabel, når varen afsendes fra Hong Kong.
Har en enkelt gang mistet en vare under forsendelse og der var ingen problemer i at få den refunderet. Super hurtig kunde support.
Bemærk risikoen ved at købe varer med en værdi over DKK 80, da disse skal fortoldes (varer købt udenfor EU) - altså hvis de bliver nuppet i tolden ;0) Det er ikke så meget den beskedne told, men mere PostDanmarks ublu gebyr på DKK 150, der er træls!!
Gode priser, lynhurtig levering og nemt at følge med i ordrens vej fra bestilling til levering
Bestilte vare den 13. september 2011 og fik besked om, at varen ville blive sendt i løbet af 2-3 uger. I stedet tog det 8 uger.
Ingen adviseringer om forsinkelse eller nye forsendelsestider på forkant. Man skal selv spørge til status på sin vare via kontaktformularen. Leveringstidspunkt på kundekontoen (via login) er ikke opdateret og derfor ikke brugbar.
Da varen endelig blev sendt, blev der ikke adviseret om afsendelsen.
Selve varen var i orden, men emballagen var gået i stykker og genlukket af PostDanmark
Her vil jeg ikke turde handle igen!
Var på rundturen på dansk i Rom fredag den 30. september. Der var ikke noget, som vi ikke selv kunne læse os til.
Turen er annonceret til 3 timer, men den varede 2,5 timer incl. 25 minutters pause.
Turen er også solgt på, at du får anvist nogle gode spisesteder i Rom, men det eneste budskab var: "Du skal bare gå derhen, hvor det ikke ser turistet ud"!
En af vores radioer gik tør for batteri, og det var ikke muligt at få den byttet hos guiden, da hendes to reserver også var low-bat.
Køb kun turen, hvis du absolut ikke forstår engelsk. Ellers får du meget mere ud af en rundtur i en af sightseeing busserne. Det koster kun et par euro mere.
Kort fortalt en fesen oplevelse til 15 euro, der kunne være brugt bedre.
Bestilte Wii med spil og ekstra tilbehør lørdag. Allerede tirsdag var pakken fremme. God information undervejs via mail og uden fragt.
Forbind din Facebook profil med Trustpilot med 1 enkelt klik - og få vist dine venners anmeldelser!
Tak til vores mest aktive brugere! Uden dem ville Trustpilot ikke være Trustpilot.