We are hiring!

Line Rasmussens profil

profilbillede af Line Rasmussen
Line Rasmussen
Anmelder
Kvinde, 1994
Denmark Århus

Line Rasmussen om sig selv

Ung pige, flittig bruger af diverse modesider på nettet.
Kontakt Line Rasmussen med en privat besked
Vær opmærksom på at Private beskeder ikke må udnyttes til hverken reklame, spam eller anden form for chikane. Respekteres dette ikke kan brugeren bag beskeden slettes. Er du selv udsat for uvedkommende henvendelser via Private beskeder så kontakt os venligst, så undersøger vi sagen.

DHL

Dårlig service!

Jeg købte en bluse over nettet der blev leveret med DHL. Fredag fik jeg en sms om at næstkommende hverdag ville min pakke blive leveret ved min dør. Mandag morgen fik jeg en sms om at de i dag ville bringe min pakke ud. Jeg var hjemme hele dagen fra 09-17, der kom ingen pakke! Næste dag kl. 09.23 fik jeg en sms om at de lige havde forsøgt at levere en pakke til min dør, forgæves... Fint, jeg bestiller så genlevering til TORSDAG d. 15 i stedet, ONSDAG d. 14 får jeg så en sms om at min levering var på vej - jeg er på arbejde, hvilket jeg jo selv godt ved eftersom at jeg jo bestilte til torsdag. De må simpelthen bestemme sig... Synes at det er vildt dårlig service, øv!

Eyeslipsface

Altid god service

Jeg har handlet hos ELF 2 gange nu, begge gange med gode erfaringer. Jeg synes at deres blush er super gode, samtidig med at jeg er meget tilfreds med deres børster :-)

Repfone

Skide god service

Jeg havde smadret skærmen på min iPhone 4, og efter mange overvejelser valgte jeg at gå til Repfone. De er 100 kr billigere end konkurrenterne i Århus, og samtidig yder de en rigtig god service. Da jeg efterfølgende opdagede at min homeknap i forbindelse med skiftning af skærmen var gået i stykker, skiftede Repfone den uden problemer da jeg kom ned med min telefon. De fleste firmaer ville forsøge at fralægge sig ansvaret, så jeg var positivt overrasket. Jeg kommer gerne igen :-)

Bo-Flot.dk

Elendig handel

Elendig handel
Vi bestilte to postkasser på hjemmesiden i starten af december. Pengene hævet fra konto den 5. december. I løbet af december har vi skrevet og ringet, intet hørt. I starten af januar sendte vi flere mails, ingen kontakt. Til sidst fik vi fat i sælger der skyldte skylden på hans leverandør i Finland.

Efter mange opkald fra samme telefon var der ingen kontakt igen, men ved 1. opkald fra et andet nummer fik vi så fat i manden. Han beklagede sig og undskyldte gang på gang, men han kunne ikke levere postkasserne. Fint, vi bad så meget klart om at få pengene overført tilbage og kvitteringen for overførsel skulle sendes til os på mail.

Efter 3 dage var der ingen kvittering kommet, og vi ringede endnu engang firmaet op hvor vi gjorde det meget klart at hvis ikke pengene blev overført med det samme ville vi selv komme og hente dem. Derefter gik der 30 minutter, og så var kvitteringen for overførslen sendt på mail. Pengene er dog tilbagebetalt, ca 2 mdr efter de blev hævet fra kontoen!!

Godigital

Super hjemmeside!

Jeg har aldrig købt kamera på nettet før, da jeg ikke har følt mig tryg ved det. Dog stødte jeg på GOdigital på en hjemmeside der sammenligner priser, hvor de stod som de billigste. Dette fik mig til at kigge lidt på siden, og jeg blev meget fristet af deres mange lækre ting.

Jeg skrev til kundeservice ang. reklamation, jeg fik svar i løbet af 10 minutter. Efterfølgende spurgte jeg om en masse andre ting, jeg var nok lidt besværlig men kundeservice var virkelig tålmodig og dygtige til at svare på alt hvad jeg var i tvivl om. Til sidst bestilte jeg et kamera næsten 2000 kr billigere end hvad det kostede i min fotobutik.

Jeg betale for lørdagsomdeling fredag kl. 16.24, modtog en orderbekræftelse 10 minutter senere. Næste morgen kl 08.30 ringede postbudet på døren med mit kamera. SUPER service, jeg er meget tilfreds.

Foto

Lækker kalender

Har købt en superlækker kalender i rigtig god kvalitet via. downtown.dk fra Foto.dk - Kvaliteten er helt i top og jeg er meget tilfreds, glæder mig til at give den i gave. Dog bestilte jeg sammen med kalenderen en fotobog som skal gives samme dag, jeg modtog kalenderen torsdag men uden bog. Jeg skrev en besked til supporten, der svarede at hvis jeg ikke havde den senest tirsdag skulle jeg skrive igen - har endnu ikke modtaget den, men krydser fingrer og ændrer med glæde min bedømmelse når jeg modtager bogen! :-)

Opdateret d. 12/12-11: I dag har vi modtaget fotobogen, og den er rigtig flot :-) Selvom leveringstiden var ret lang fra da nr. 2 bog blev bestilt (12 dage) var det en ok handel og jeg er meget tilfreds med mine varer samt prisen.

Itunes

God gammel traver

Har altid været glad for itunes, men da jeg for nylig skiftede computer da min gamle brændte sammen, fandt jeg ud af, at al den musik jeg har købt derinde desværre ikke ligger på min bruger men min computer. Det synes jeg er lidt ringe, og har faktisk fået mig til at stoppe med at købe musik derinde.

Stereomood

En af mine favoritter

Jeg elsker simpelthen stereomood.com og bruger den næsten dagligt! det er bare en skøn hjemmeside med masser af spændende musik og skønne playlists. kan anbefales :-)

Swapspot

Glæder mig til aktivitet

Swapspot virker som en super side - den er endnu i sin spæde start, men jeg glæder mig til at komme igang. Håber på en smule mere aktivitet derinde i fremtiden, og så kunne det være smart, hvis man rent faktisk modtog en email, når der skete noget realevent derinde :-)! Udover dette er jeg positivt stemt, da det også er en gratis side at bruge - i modsætning til Trendsales, der er lidt peberet.

Hypercard

Super intiativ

Som studerende er jeg lykkelig for dette koncept. Den eneste grund til at jeg ikke har givet 5 stjerner er, at det er svært at finde ud af at bestille kortet mht. hvilke måneder osv.

3 (HI3G Danmark ApS)

Snyderi

Jeg blev lokket til 3 af gode priser og en meget imødekommende sælger. Dette skulle jeg aldrig have gjort. Der har ikke været andet end problemer med mit teleselskab siden jeg skiftede til 3. For det første har jeg ingen forbindelse, hverken til mit trådløse internet eller mobilforbindelse. For det andet blev jeg lovet gratis oprettelsesgebyr, dette holdt de dog også, men kun i 3 måneder hvor det blev tilføjet på min faktura som "fejlkrediteret oprettelsesgebyr." Hvis jeg ikke helt tilfældigt havde opdaget, at der var blevet trukket 250 kr mere fra min konto end der plejede at blive, havde jeg ikke opdaget det. Jeg gik ned i 3 store i Bruuns Galleri hvor de godt kunne se at der var noget galt, men de kunne ikke hjælpe mig. Så måtte jeg ringe til kundeservice, hvor manden derinde ville ordne det. Jeg snakkede med ham i juli, men jeg kunne først få mine penge tilbage til oktober. Øv hvor ringe. Har en veninde der har prøvet præcis det samme, gad vide om de tit "kommer til" at trække oprettelsesgebyret?? Jeg er i hvert fald den der er smuttet så snart jeg kan. Øv.

Woman

Besværlig kundeservice

Jeg fik et abonnement på Woman i fødselsdagsgave sidste år, og der har ikke været andet end bøvl med det siden. Gentagende gange har vi fået rykkere på regninger som vi ikke har modtaget eller allerede havde betalt, og efter gentagende kontakt med kundeservice blev det aftalt, at efter vores seneste betalte regninger der gjaldt for de næste 7 blade, ville de automatisk fjerne mit abonnement. Men nu har jeg så fået endnu en regning på 459 kr. Simpelthen så besværligt.

Stofa

Problematisk forbindelse

Vi har altid problemer med vores internetforbindelse - til trods for gentagende opkald til Stofa kundeservice, går der max 1 dag før der er problemer igen. Kundeservice er flinke og guider, men det går galt igen med det samme. Kan ikke anbefales, vi arbejder på at skifte til en anden udbyder.

Sinful.dk

God handel

Meget hurtig levering, god service, og så fik jeg oven i købet en lille gave oveni :-)

Top brugere

Tak til vores mest aktive brugere! Uden dem ville Trustpilot ikke være Trustpilot.

    0 og Er du sikker på du vil slette din bedømmelse? Er du sikker på at du vil slette denne omtale?