Vi troede lige vi skulle ud og have en ny hovedpude - ind i butikken og ud igen. Men I sengespecialisten fandt vi ud af at der skulle mere til for at købe ny hovedpude - dette er absolut positivt, vi vidste jo ikke bedre. Vi testede forskellige puder og efter god vejledning (og forklaring) fandt vi de rigtige puder.
Eneste negative var at vi begge skulle have den samme pude og først da vi skal til at betale for puderne finder sælger ud af at han kun har en på lager. Lidt irriterende når vi er to der har glædet os til at få ny hovedpude og vi skal have den samme.
Vi købte ny hovedpude i IDEmøbler i Tilst og det var rart med en betjening der både var flink og høffelig men samtidig også en betjening hvor man kunne mærke vedkommende vidste hvad han snakkede om.
Vi ringede i forvejen for at høre om puden var på lager og da vi kom var puden sat til side uden vi havde bedt om det (fordi der næsten ikke var flere tilbage).
Jeg kan ikke undgå at blive lidt harm over de negative anmeldelser der står undervejs. At folk kan blive negative over manglende service når de i samme sætning skriver gratis eller billigt.
Kodeordet ved gratis dns er netop gratis dns og de har aldrig lagt skjul på at de ikke yder support. Har man brug for hjælp er der et rigtig godt forum hvor der er sidder rigtig mange klar til at hjælpe. Mod ekstra betaling kan man dog også få hjælp af deres support hvilket er helt fair.
Jeg kan efterhånden ikke tælle hvor mange gange jeg har benyttet GratisDNS, både privat og på arbejdet. Det fungerer barer og det er faktisk ikke så svært at betjene som mange tror. Design - tja.... så længe de virker er jeg ret ligeglad med farver, form osv.
Bought a Oakley case for my sunglasses - Sunglasses Shop was the cheapest so I placed my order there.
Very easy to use - fast and good commnucation - fast delivery.
I would like to be able to pay with VISA - I do not really like to use Paypal, but thats a minor detail
Det kan godt være at Mrjet dukker op med lave priser når man søger på Momondo. Men når man først har været igennem deres system og gebyrjungel så er det en anden sag. Priserne er slet ikke gennemskuelige og så forlanger mrjet også et gebyr på 59 kr.
Et gebyr for hvad? Man laver selv alt arbejdet og man skal selv skrive sine dokumenter ud?
Desværre var Mrjet de eneste der havde den nøjagtige afgang vi ønskede og så måtte vi jo betale deres ublu gebyrer og priser.
Jeg bestilte to bøger til julegave. De blev bestilt den 15 december - men standard levering (op til 10 dage). Tirsdag morgen var pakken ankommet. Det er lækkert og fjernede lige lidt julestress med tanken om, om pakken nu kom frem.
Dog er det alt for svært at gennemskue deres priser - den pris man først ser er uden VAT og derfor bliver den endelige pris højere end man lige tror undervejs - lidt irriterende når man forsøger at finde ud af om man skal bestille hos en eller anden webshop eller hos amazon.co.uk
Købte en Creative Zen mp3 afspiller hos ProShop. Jeg havde egentlig bestemt mig for en anden model end den jeg endte med - men jeg brugte over en uge på at beslutte mig og da jeg endelig var klar til at købe - var den ikke længere på lager. Jeg fik en lang snak med deres kundeservice som forklarede mig at flere af deres leverandører ikke kunne få den ønskede model hjem og de ville derfor ikke love hvornår de fik den på lager igen - den anbefalede mig dog en anden model og jeg fik at vide at jeg kunne komme og bytte den mp3 afspiller jeg nu har købt til den oprindelige model - også selvom der skulle gå mere end 14 dage.
Jeg bestilte nogle slibepuder hos Carl Ras.
Jeg bestilte tirsdag og bestilte dem til levering uden omdeling og fik derfor 10 kr. i rabat på fragten.
Da jeg ikke havde hørt noget torsdag kontaktede jeg Carl Ras som kunne fortælle at varen var udsolgt på deres lager. jeg brokkede mig over jeg ikke havde fået besked om dette. Jeg var ret træt af dette da jeg skulle bruge slibepuden i weekenden og derfor kunne levering uden omdeling ikke nå frem længere. De lovede dog at skaffe den fra et andet lager og sende den samme dag - og som plaster på såret blev pakken leveret til min arbejdsadresse uden merudgift for mig.
Alle kan lave en fejl - det der definerer god service er hvordan et firma håndtere fejlen og her skal Carl Ras have ros for deres service
Hej Kristoffer.
Tak for din kommentar. Det glæder os at du trods leveringssvigt fik en god oplevelse og vi kunne sende varen til firmaadressen. God fornøjelse med dit slibeprojekt.
Købte et par støvler hos dem. ikke nok med Urbanclothing.dk var 100 kr. billigere end alle de andre, de havde også lige 20 % rabat. Fragten var gratis og pakken kom tirsdag morgen (jeg bestilte søndag aften).
Eneste lille minus er at jeg fik 4 e-mails med track n trace. Jeg prøvede at henvende mig via deres chat som var offline - sendte i stedet en offline besked via chatten, men hørte ikke noget.
En sælger der kan betjene 2 par der kikker på sofa på en gang uden nogen af dem føler sig overset eller må stå og vente kræver ros.
Vi var i Hay Århus lørdag for at se på sofa og vi fik virkelig god vejledning. Ikke nok med vi fik god vejledning, vi fik også inspiration til indretning. Sælgeren snakkede både med os og et andet par, men vi fik god betjening på trods af dette. Vi fik vejledning til valg af stof, sammensætning af elementer og endda alternativ brug af disse elementer. Eneste grund til vi ikke købte sofaen lørdag var at vi blev i tvivl om de mål vi havde taget på forhånd.
Jeg har lige købt ny seng i Ikea. Det var en ren fornøjelse at prøve madrasser i Ikea. Sælgeren vidste hvad han snakkede om og vi fik rigtig god vejledning. Det er luksus at man kan ligge 10 minutter på hver madras og prøve dem alle samme for at finde den rigtige. Vi fik som sagt god vejledning og det var rart med en sælger som ikke bare prøve at sælge det der var størst bonus eller indtjening på. Vi fik en ærlig vejledning og slap dermed billigere end vi havde troet.
Har netop købt et SAMSUNG F-UE40D8005 tv hos Hi-Fi klubben. Vi fik perfekt vejledning og det var dejligt befriende at gå i en butik og faktisk få vejledning. Jeg har tidligere været i både Elgiganten og Expert hvor man får en gevaldig omgang sludder for en sladder. Ofte oplever man også sælgere der prøver at sælge en noget helt andet. Hos Hi-Fi klubben fik vi fantastisk rådgivning og vejledning. Sælgeren kunne svare på vores spørgsmål og samtidig fik vi en DVD med til indstillingen af vores TV. Hi-Fi klubben havde lavet deres egen DVD til hvordan man indstiller et tv. Man kan så være enig med dem eller ej, men for folk som ikke har prøvet at indstille et tv var det en rigtig god ting. Sidst men ikke mindst så er det utrolig luksus at få muligheden for at se samme billede på de to fjernsyn man går og overvejer, hvor begge tv er placeret lige ved siden af hinanden.
Jeg modtog for nyligt et fødselsdagsnyhedsbrev fra Eventyrsport.dk. Blandt mange af deres såkaldte tilbud var en Haglöft Topo Jakke. Førprisen var sat til 2.499 kr. og med et stor rød "sticker" var der markeret at man sparede 999 kr. når man nu købte jakken til 1500 kr.
Jeg gik via linket i nyhedsbrevet ind på deres hjemmeside og her var nøjagtig det samme tilbud (heldigvis kan man sige) Alt var det samme, førpris på 2499 kr. spar 999 kr sticker og en tilbudspris på 1500 kr.
Jeg valgte at lave en ordre med det samme og bestilte den til afhentning i en af deres butikker i Århus. Jeg kontaktede butikken da jeg så de havde den på lager og de sagde jeg bare kunne komme med det samme. I samme ombæring afbestilte jeg min ordre i deres webshop. Der var jo ingen grund til at vente flere dage på en levering til deres butik når de nu havde den på lager. Jeg kommer ned i butikken, prøver jakken og går glad fra butikken. Da jeg kommer hjem nærlæser jeg min kvittering. Tilbudsprisen er stadig 1500 kr. men af kvitteringen fremgår det at førprisen kun var på 2199 kr. og altså ikke 2499 kr. som der stod på både deres hjemmeside og i deres nyhedsbrev. Dermed har jeg "kun" sparet 699 kr. og ikke de 999 kr. Eventyrsport lovede på både hjemmeside og i nyhedsbrev.
Jeg kontaktede Eventyrsport da jeg ikke var tilfreds med deres vildledende markedsføring og her fik jeg en forklaring der ordret var: "Men det er fordi der er kommet en ny pris på den jakke der hedder 2499,- i år. Sidste år kostede den normalt 2199,-"
Jeg kikkede derfor på prisskiltet på min jakke og her stod der klart og tydeligt 2199 kr. og altså ikke 2499 kr. som Eventyrsport hævder at jakken i år er sat op til. I forhold til vi er i midten af Oktober, så syntes da det er ved at være på tide de får ændret prismærkningen...... Eller det tager jeg tilbage.... vi er vist så tæt på 2012 at det bedre kan betale sig at Eventyrsport venter til januar med at få lavet deres prismærkning rigtigt.
De får 2 stjerner da jeg trods alt har fået jakken til den lovede pris, selvom handlen pludselig ikke var så god som jeg troede da jeg indgik handlen.
-------
31-10-11
Opdatering - jeg har nu henvendt mig i butikken og har fået et afslag på de 300 kr. Jeg valgte at købe et par handsker (til 499). Det er selvfølgelig rart med et afslag i prisen og tak for det til Eventyrsport for denne service. Men mit indlæg handler om vildledende markedsføring og skal fungerer som en advarsel for andre. Så de ved hvad handel de går ind til. Da jeg var i butikken tjekkede jeg om prisen var rettet. Det var den stadig ikke og dermed har Eventyrsport ikke gjort noget som helst ved situationen - folk bliver altså stadig vildledt. Det skal dog siges at jeg var i butikken i sidste uge og derfor skal jeg ikke kunne sige om prisen d.d. er rettet.
Jakob Elbæk Egegaard Pedersen fandt anmeldelsen nyttig
Hej Kristoffer
Mange tak for din tilbagemelding.
Det er rigtigt beklageligt at den butik du fik jakken fra ikke har fået mærket jakken om da den skiftede pris for næsten 11 måneder siden - det er rigtigt træls da det netop som du skriver giver en dårlig oplevelse.
Vi ønsker helt klart at vore ekspedienter også på dette punkt er helt oppe på dupperne, så jeg vil meget gerne bede dig om at henvende dig i den butik som håndterede din netordre (se evt. din bon) og bede dem om du får refunderet 300,- således at din besparelse kommer op på 999,- sådan som vi har annonceret. Evt. henvis til dette svar, således at de kan forstå baggrunden for din henvendelse.
Med venlig hilsen – og håber du bliver glad for jakken
Lars S. Sørensen
Eventyrsport
Jeg lavede en bestilling i mandags hos nicehair. Bestillingen blev lavet et par minutter over 16 og bekræftelsen kom 16.06. Jeg havde håbet at min ordre kom med om mandagen, men fik ingen mail om at min ordre var afsendt. Fair nok da Nicehair gør opmærksom på at man kan bestille indtil klokken 16.00. Dagen efter kom der heller igen bekræftelse på at ordren var afsendt. Omkring frokost rykkede jeg for min ordre pr. mail. Men hørte intet. Omkring klokken 17.00 dukkede der en besked op fra GLS om at min ordre var leveret i den valgte pakkeshop. Dagen efter, præcis 24 timer efter jeg sendte en mail og rykkede for et svar fik jeg så svar fra Nicehair. De skrev at ordren var klar til afhentning og vedhæftede et screenshot fra GLSs trackingsystem. Tak, men pakken er allerede afhentet. Jeg har stadig ikke modtaget min ordrebekræftelse og dermed kvittering for handlen. Heller ikke selvom jeg har gjort nicehair opmærksom på at deres ordremail ikke er nået frem. Jeg havde kun bestilte barberblade så jeg kan være lidt ligeglad med den halvdårlige indpakning. Men hvis jeg havde bestilt hårprodukter eller parfume derfra, så ville jeg ikke være tilfreds med at hvert produkt var rullet ind i brun indpakningspapir og der så bare var smidt en brugt boblekuvert i toppen. Jeg ville foretrække nogle af de der hvide dimser som mange andre webshops bruger til deres forsendelse.
-----
Opdatering d. 4-11-11.
Nicehair har åbenbart valgt at klage over min anmeldelse til Trustpilot da de "desværre" ikke kunne finde mig i deres ordrekartotek.
Det finder jeg meget underligt da min profil her på Trustpilot hedder Kristoffer Vest og min bestilling er lavet i samme navn. Yderligere kan man ikke lave en Trustpilot anmeldelse af Nicehair uden et gyldigt ordrenummer. Sidst men ikke mindst så har jeg skrevet frem og tilbage med Nicehair om min ordre. Så ærlig talt finder jeg Nicehairs forsøg på at fjerne halvsløje anmeldelser ret pinlig og min oplevelse med Nicehair er absolut ikke blevet bedre efter dette. Så de går fra 3 til 1 stjerne og jeg handler der i hvert fald ikke igen.
Du skal ikke stole på de anmeldelser der laves på just-eat.dk
Jeg forsøgte igår at bestille mad igennem just-eat.dk.
Min bestilling gik fint igennem og den ville blive leveret hurtigst muligt. Efter 1 time ringede jeg for at høre hvor maden blev af. restauranten tog telefonen, men kun for at sige "Et øjeblik" og smide røret på disken. Her kunne man så følge med i alt hvad der foregik, blandt andet en kunde der bestilte en menu og fik at vide den var klar om 20 minutter. (dejligt når man selv har ventet en time). Efter 6 minutters underholdning smed de røret på. Efter 1½ kom jeg igennem igen, samme scenarie udspillede sig. Jeg kontaktede Just-Eat.dk som ville forsøge at komme igennem til butikken. De kunne heller ikke få fat i dem.
47 opkaldsforsøg senere og efter 2½ times ventetid opgav vi og fandt noget andet mad. Kort tid efter kom de så med maden og vi nægtede selvfølgelig at modtage den, da vi havde fundet noget andet.
Nu tænker du så, hvad har dette med Just-Eat at gøre. Jo dette er forklaringen på hvorfor jeg så i dag vil anmelde min oplevelse fra i går på Just-Eat.dk. Men nu har restauranten så annulleret min ordre (fair nok, nægtede jo modtagelse) og det betyder at jeg ikke må anmelde min oplevelse his Just-Eat.dk. Deres kundeservice underskylder sig med at "sådan er det besluttet oppe fra" Fair nok man skal træffe nogle valg. Men min oplevelse mener jeg er yderst relevant for de brugere som overvejer at bestille fra den pågældende restaurant og det er utrolig letkøbt at restauranterne bare kan annullerer en ordre og på den måde undgå negative anmeldelser på Just-Eat.dk.
Bestilte mad lidt over 18.00. Fik en mail om at maden ville blive leveret hurtigst muligt. Prøvede efter en time at komme igennem via telefon. Det krævede et par forsøg men kom lang om længe igennem. I den anden ende blev der sagt Byens Burger... Et øjeblik.... Et øjeblik var 6 minutter hvor mant hørte alt hvs der foregik i butikken, bla. En ventende kunde der fik at vide at det tog 20 min at få hans bestilling. Fedt nok når man har ventet over en time på udbringning. Efter 6 min blev røret lagt på. Efter 1 1/2 prøvede jeg igen og det samme skete. Efter nogle forsøg kom jeg igennem, kun for at røret blev lagt i den anden ende og jeg kunne følge med i hvad der skete. Denne gang tog det dog kun 5 min før der blev lagt på. Efter to timer prøvede jeg igen, men der var bare konstant optaget. Prøvede Just Eat og klagede over behandlingen, men da de heller ikke kunne komme igennem kunne bestillingen ikke anulleres. Vi havde heldigvid valgt betaling ved levering, så vi kørte ud og fandt noget andet. Efter 2 1/2 time dukkede maden så op. Vi var ikke hjemme så det stakkels bud gik forgæves. Han ringede ( i øveigt via et udenlandsk mobilnummer - meget mærkeligt) og jeg måtte bare sige at vi ikke var hjemme og maden ikke længere var aktuel.
Buddet var dog det mest positive ved denne oplevelse, han forklarede de havde meget travlt og han beklagede meget.
Måske de burde ansætte ham som kundeservicemedarbejder.
Jeg hader at spilde både min og andres tid, men efter 47 opkald til Byens Burget uden svar så må det være deres eget problem at de kører forgæves.
Sindssyg dårlig oplevelse med Byens Burger og jeg handler vist ikke der igen forløbigt......
Købte en forstærker til en Guitarforstærker - NUX-M15DFX og fik hurtig levering. Jeg bestilte onsdag aften og fik den leveret fredag morgen (Post Danmark uden omdeling). Jeg hentede pakken hos Post Danmark og den var godt pakket ind (og Post Danmark havde ikke spillet basket med den).
Bestilte en onsdag aften en fødselsdagsgave og tidlig torsdag morgen lå der en mail om at pakken var afsendt. Den kom så fredag til mit arbejde. Alt var nemt, hurtigt og smertefrit. Sådan skal det være.
Første gang man besøger antikcarl.dk kan man godt gøre sig nogle tanker om det er et sted man bør handle. Det er ikke overskueligt og man kan kun betale via paypal og bank overførsel. Men servicen er i top og den leverede vare var i top. Vi ringede for at få oplysninger på et spejl og for at få svar på hvad fragten ville koste. Vi aftale at jeg skulle sende en mail og at de ville svare tilbage med et paypal link til betalingen. Jeg ringede torsdag eftermiddag. Fredag eftermiddag havde jeg et paypal link og onsdagen efter havde jeg min vare.
Godt pakket ind og utroligt nok lykkedes det også post danmark at undgå at ødelægge vores spejl under fragten.
Efter et år med konstante problemer og udfordringer hos Web10 var det en fornøjelse at flytte mit webhotel til UnoEuro. Jeg kender fra mit arbejde en del til UnoEuro og vidste at det var det rigtige valg. Flytningen af mit domæne gik hurtigt og smertefrit. Installering af Wordpress spillede bare og det er en fornøjelse at have nok php memory til opdatering af wordpress og plugins og at opdateringen af disse kan gøres i ens Kontropanel så man slipper for konstant at skulle downloade opdateringer og skulle smide dem ind via ftp som hos web10.
Priserne er desuden yderst rimelige og der er hurtig svartid på deres support.
Skulle bruge et sata kabel og avxperten havde et fint udvalg og nogle fornuftige priser. Det bedste var dog at deres fragtgebyr var lavt.
Mange webshops kører fast med 29/39 kr. i fragt for breve og endnu mere for pakker. Skulle jeg have betalt 29 kr for fragt til et kabel til 15 kr. så havde det været temmelig dumt. Men med 8 kr. i fragt var det bare perfekt.
ikke så meget at sige. Prisen var den samme som alle andre steder. Valgetfaldt på choker da de havde min størrelse på lager. Det gik nemt og hurtigt. Jeg handler helt sikkert hos choker igen
Eneste kritik (hvis man kan kalde det for det) er at der mangler et felt til firma hvis man vælger anden levering.
Men choker fandt selv ud af at rette min leveringsadresse til ( firma stod som fornavn og efternavn var mit navn)
meget tilfreds med den hurtige leveribg. Jeg vidste hvad jeg skulle have så var ikkevi kontakt med dem. Men jeg havde næsten kun lige afgivet min ordre da først bekræftigelse og få minutter senere besked om ar min ordre var pakket og sendt kom ind i min indbox. Siden var i øvrigt den billigste jeg kunne finde og med et godt udvalg.
Jeg vil som sådan hverken anbefale eller fraråde web10. Jeg har altid fået hurtig svar på mine henvendelser og en gratis opgradering af php memory da jeg manglede noget til min wordpress. Jeg har erfaring med web10 igennem andre folk, hvor de selv har købt domæne og webhotel og jeg har skulle hjælpe dem med wordpress. I denne forbindelse har jeg altid oplevet hurtige svar fra deres support. Måske lidt for hurtigere svar. For nogle gange sad man lidt tilbage med den følelse at man selv var supporteren der spurgte chefen til råds om hvilke mulighederne man havde. Altså hvis jeg spørger om xxx er muligt fordi jeg vil xxx så har jeg fået et supportsvar der bare hed "nej" med venlig hilsen xxx
Der ville det være rart med et lidt mere fremadtænkende svar som "nej det er ikke muligt, men hvis du ønsker xxx så kan du istedet gøre xxx"
Jeg skifter selv fra web10 når min periode er slut, dette skyldes at jeg er træt af at jeg konstant har opgraderings og installerings problemer i forbindelse med Wordpress.
Konklusion. Web10 yder god service i forhold til prisen og langt de fleste almindelige privat personer kan sagtens vælge web10. Men skal du give dig i kast med wordpress så skal du måske overveje en anden udbyder.
------ efter svar fra web10.
Jeg tager det tilbage at det er svært at køre wordpress. Jeg må have det testet med den forøgede php memory. Som sagt har der hele tiden været hurtigt svar. Den fjerde stjerne havde været der med en lidt mere fremad tænkende support. Som sagt har jeg haft kontakt med support mere end et par gange når jeg har hjulpet familie og venner med deres webhotel.
---------------
Web10 kan nu kører wordpress 3.1. Men jeg er stadig ikke imponeret . Jeg har tit problemer med at opdaterer plugins. Det kræver nogle forsøg at opdatere dem. Wordpress skulle opdateres via ftp og ikke bare online som man kan ved UnoEuro og One. Flere opdateringer har jeg også bare opdateret via ftp. Det er ikke hurtigt men det går hurtigere end online.
-------
Endelig er min tid hos web10 over. Jeg fik en mail om at det var tid til at forny mit webhotel hvilket for mig betød at det var tid til at finde en nye udbyder af webhotel. På trods af diverse opdateringer fra web10 og en udvidelse af php memory har det bare ikke ændret på at det er meget bøvlet at opdaterer wordpress og plugins via kontrolpanel. Gang på gang har jeg haft problemer med at opdaterer både wordpress og plugins online. Nogle gange vil den slet ikke godkende mine ftp informationer (som web10 kræver hver gang, modsat f.eks. one og unoeuro) og andre gange får jeg bare timeout under opdatering. Web 10 beholder deres 3 stjerne fordi de trods alt har en hurtig support.
Hej Kristoffer
- Jeg beklager meget at du ikke har haft en 100% god oplevelse
Samtidig smerter det mig meget at du har problemer med din WordPress installaion. Af din supportlog kan jeg kun se, at du henvender dig én gang d. 21-11-2010 , hvor supporten hjælper dig hurtigt og du siger "mange tak for hjælpen" - Kan du have yderligere support på andet kundenummer ?
Vi har nu opgraderet PHPmen til 128MB på vores WordPress installationer, og jeg ved at vi har mange kunder med meget advancerede løsninger i WordPress, - Derfor er jeg ikke i tvivl om, at vi kan afhælpe de problemer du end måtte have, hvis du blot vil henvende dig til kundesupport en gang til.
Jeg har handlet for første gang på Bee.com. Jeg er altid lidt nervøs eller måske nærmere spændt når jeg handler et nyt sted. Grunden til jeg valgte at handle på Bee.com som jeg ikke kendte eller kunne finde noget på herinde, var at de var de eneste der havde den CD Box jeg gerne ville have (SUN Records - Essential Collection). De var billige, faktisk ret billige og så havde de gratis levering. God start men efter min bestilling var lagt og jeg havde fået en mail om dette, gik der ca. en uge før jeg hørte fra dem, om at min ordre var afsendt. Dette gjorde mig lidt nervøs, da det som sagt var et nyt sted, nu var værdien af min ordre heldigvis under 200 kr. så det var ikke jordens undergang hvis Bee ikke var reel nok. Men det var de og pakken ankom 2 dage efter den var afsendt hvilket jo er meget fornuftigt når den bliver sendt fra UK. Jeg vælger at give Bee.com 4 ud af 5 stjerner. Jeg havde overvejet om jeg kun skulle give 3 stjerner, men pris og gratis levering trækker den op på 4 stjerner.
Jeg købte en bordopvasker i Elgiganten og det var som sådan fint nok. Da jeg kommer hjem, opdager jeg at begge slangerer på under 1,5 meter, hhv. slange til vandforsyning og slange til spildevand.
Derfor går jeg i Elgiganten og forklarer dem mit problem. Eneste løsning er at købe nogle længere slanger og der er ingen rabat at hente. Sådan er det vel. Selvom jeg havde syntes det var god service, så ville det nok være for meget at forlange.
Jeg forklarer dem hvilken model bordopvasker det er jeg har købt. Jeg får stukket en slange i hånden af ekspedienten som siger at det er den de plejer at sælge til folk der har købt den bordopvasker jeg også har valgt.
Jeg er lidt skeptisk, da den er lavet af metal og gevindet på min bordopvasker er plastik og det samme er gevindet på den slange der rigtig fulgte med. Min erfaring er sparsom, men jeg ved da at metal mod plastik er en dårlig kombination når man snakker om gevind.
Men sælgeren siger at det passer fint. Jeg spørger om de ikke har en der er lidt kortere end 3.5 m. men de har de åbenbart ikke. Efterfølgende har jeg så fået at vide at man åbenbart ikke bør vælge en slange på mere end 2.5 meter. Men det siger Elgiganten ikke noget om.
Jeg kommer hjem og slutter den famøse slange til. Den er rigtig svær at få på og det kræver en papegøjetang at få den på. Da den er skruet helt på, meget forsigtigt, åbner jeg for vandet. Men tæt er slangen ikke. Selvom den er skruet helt på minder den mest om et springvand. Jeg prøver et par gange, skifter pakning, men intet hjælper.
Jeg går tilbage til Elgiganten og klager over den slange. Jeg forklarer dem at jeg er blevet garanteret at den slange fungerer til min opvasker og det gør den tydeligvis ikke. Men der er intet at gøre. De vil ikke give mig pengene igen, da der er mærker efter den papegøje tang jeg havde brugt Normalt ville jeg sige at det er fair nok at man ikke vil bytte varer der er blevet brugt og især hvis de har mærker/skrammer/ridser. Men de har solgt mig denne slange som værende den der passer til min bordopvasker.
Allerede her beslutter jeg egentlig at det var slut med at handle i Elgiganten, men jeg mangler stadig en slange til spildevandet og da jeg tilfældigvis kommer forbi en anden Elgiganten vælger jeg desværre at tage den nemme løsning. Har taget den originale slange med og forklarer mit problem. Får en ny slange (som jeg selvfølgelig betaler fuld pris for) med hjem. Den passer heller ikke. Det er en forlænger slange (som jeg ikke kunne se enderne på pga. indpakningen da jeg købte og derfor måtte jeg igen tage sælgers ord for at det var den der passede til min bordopvasker.)
Da jeg kommer hjem og opdager dette beslutter jeg at tage begge slanger med i Elgiganten og brokke mig. Jeg forklarer dem at de har solgt mig disse slanger og jeg gerne vil have dem til at vise mig hvordan disse slanger kan monteres på den bordopvasker de har solgt mig.
Det kan de ikke, altså de vil ikke vise mig det. Hvorfor kan man jo kun gætte på. Jeg vælger at tro de udemærket god ved at de ikke passer.
Dagen efter går jeg i Silvan da jeg skal bruge dele til min vask og afløb. De sælger mig både dele til tilslutning samt 2 nye slanger (og det er her jeg får at vide at man ikke bør vælge slanger længere end 2,5 m.).
Jeg handler ikke ved Elgiganten igen. Deres service er for ringe. Det er fair nok de gerne vil være billige og jeg forventer ikke de er eksperter. Men så sig dog at I ikke ved hvilke slanger der passer til og at I ikke kan garanterer de slanger I har passer til. Så havde jeg nok taget et andet sted hen for at være sikker på jeg fik det rigtige. Men det er jo netop hele problemstillingen. Elgiganten er billig på deres varer og lever af mersalg til disse varer.
Der gik mindre end 24 timer fra jeg lavede min bestilling til den lå klar til afhentning. God service.
Elendig firma og side.
Velkomst e-mail virker autogenereret og oversat via google translate.
Priserne virkede gode, men det er også nemt når man ikke leverer nogen varer. Jeg skal vel være taknemmelig for at de ikke har trukket nogen penge på mit kort.
Jeg bestilte ved dem d. 7/12 og rykkede dem via to forskellige e-mails ugen efter. D.D. har jeg stadig intet hørt fra dem.
Kort sagt, hold dig LANGT væk fra denne virksomhed. De er for useriøse. Det er vel kun et spørgsmål om tid før de begynder at hæve fra ens kort uden at sende varer.
Nem og fornuftig handel. Lækkert med gratis levering hvis man vælger gratis levering med GLS.
Mit Fullrate er pr. 13 december opsagt. Jeg vil dog gerne give Fullrate min varmeste anbefaling. Deres service har været kanon. Jeg har undervejs fået opdateret software på min router efter et opkald om ustabilt tråløst net. God service hele vejen igennem.
Fullrate har desværre måtte lade livet, da vi er havnet i TDC/Telia/Stofa opdelingen i Århus. Vi kan ikke få TDC/yousee TV hvor vi bor og vi ønsker ikke at støtte Stofa TV og deres misvejledende priser. Derfor skal vi have Telia TV og der er man nød til at vælge internet også.
Jeg vender helt sikkert tilbage til Fullrate en anden gang. Hvis de bare havde en bedre router en den Zyxel der følger med, havde de fået 5 ud af 5.
Vinteren truede med at ramme Danmark og pludselig fik danskerne travlt med at få vinterdæk på. Jeg indfandt mig derfor tidlig mandag morgen ved Quickpot i Århus, da alle andre firmaer havde afvist at have tid (eller vinterdæk på lager). Det startede godt da Quickpot lovede at kunne sætte vinterdæk på samme dag, enddag til kl. 14.00 hvor vi skulle bruge bilen. De kunne dog ikke sige hvilke dæk vi fik på. Det afhang af hvad der var tilbage på lageret når det blev vores tur. Fair nok. Vi var ude i dårlig tid. Vi blev lovet quickpot ville ringe med en pris inden dækkene blev monteret. Opkaldet kom som forventet. Prisen endte på 4990 kr. for dæk med fælge. Noget mere end de 3500 jeg havde regnet med. Men okay, de priser de har på nettet var uden fælge og dem ville jeg have på. Desuden ville jeg have 15" fælge. Men stadig 1500 kr. mere end forventet. Men hvis det var hvad de havde tilbage på lageret, så måtte vi jo betale. Så langt så godt. Den del var egentlig til 3 el. 4 stjerner. Dyr service, men de pressede os ind i sidste øjeblik.
Men kort tid efter min kæreste henter bilen, ringer Quickpot. De har åbenbart sat forkert fælge på vores bil (og vores fælge på en anden bil) Sælgeren i telefonen var meget stresset og jeg kunne ikke forstå om det også var forkerte dæk. Inden jeg fik spurgt om dette, afbrød sælgeren mig for at høre om vi kunne komme tilbage. Det kunne vi ikke da min kæreste var på vej fra Århus til Esbjerg til møde. Vi aftale derfor dagen efter, kl. 8. Inden jeg fik stillet spørgsmålet omkring om vi havde fået de rigtige dæk, blev der lagt på. Jeg prøvede efterfølgende 2 gange at ringe, men intet svar. I morges blev bilen så afleveret kl. 8.00 så de kunne bytte rundt på fælgene. Vi skulle bruge bilen hele dagen (endnu mere nødvendigt med alt den sne). Men Quickpot kunne ikke sige hvornår de havde tid til at skifte til de rigtige fælge. Min kæreste brokkede sig over at vi dels skulle ned og aflevere bilen igen fordi de havde lavet en fejl og så at vi ikke engang kunne få det gjort med det samme. Det betød at både min kæreste og jeg måtte ud på gåben i dette møgvejr for at komme på arbejde. Vi havde jo ikke taget cykel med da vi stærkt regnede med at vi fik bilen med det samme. Sælgeren var totalt ligeglad. Han fik det nærmest til at lyde som om at han faktisk gjorde os en tjeneste og at vi burde være glade for at han ville bytte dem rundt. Selvom det tydeligvis var Quickpot der havde lavet en fejl. Underlig logik, når det nu er dem selv der har lavet en fejl. Jeg ved faktisk ikke hvad vi havde forventet. Et afslag i prisen, men dækkene var jo betalt eller at de tilbød at betale en taxa til min kæreste (vejret taget i betragtning). Vi forventede i hvert fald at de beklagede fejlen. Men ingen af delene skete.
Anders, Davidog Martin fandt anmeldelsen nyttig
Servicen var hverken god eller dårlig. Da jeg bestilte boxer blev jeg lovet at det fungerede i Århus. Der var jo kun få km. til senderen. Skulle jeg ikke kunne modtage fra den, var der jo en anden nogen og 20 km. væk. Jeg blev lovet at en lille stueantenne var nok. Da pakken kom og blev sat op, var det umuligt at få mere end nogen og 40 - 50 i de to signal ting. Det betød at vi kun kunne modtage 3 DR kanaler og TV2, selvom vi havde bestilt en pakke med nogen og 25 kanaler. Dertil kommer der at Boxer pt. tilbyder deres kanaler gratis. Vi kunne da også se at boksen registrerede nogen og 35 kanaler. Men vi kunne ikke se andet end 4 kanaler. Efter en samtale med kundeservice fik vi at vide at den skulle op på minimum 70 i de to signal felter før vi kunne se alle kanaler. Kundeservice var her meget sød til at hjælpe og vi gennemgik alt, lige fra samling af ledninger, boks og antenne til hvor og hvordan antennen skulle pege. Men det hjalp ikke. Herefter begynde kundeservice desværre med undskyldning som der var stål i vores bygning og bla. bla. bla.
Det endte dog med at de sagde vi kunne rode lidt mere med det og så ringe til dem igen hvis det ikke virkede. Det gjorde det stadig ikke dagen efter. Her prøvede kundeservice så at prakke os en udendørsantenne på, men vi hverken må eller vil have sådan en, så vi ville bare bruge vores fortrydelsesret. Det var ikke noget problem og de ville sende en retur pakkelabel til os. Nu venter jeg bare spændt på om den dukker op mandag og om vi modtager nogen regninger.
Jeg købte for nyligt et domæne til mig selv, køber desuden med jævne mellemrum et domæne igennem forskellige webhoteller. Typisk til venner og familie. Systemet kører og det fungerer altid. Men det er lidt tungt at danse med. Jeg kender nu deres system og deres side, så har ikke problemer med at finde rundt. Men brugervenligheden kunne godt være bedre.
De får 4 stjerner fordi man nu kan samle domæner under en konto (længe ventet funktion for mange)
Der er ikke så meget at sige om min handel hos Coolshop.dk end at den som altid var nem, hurtigt og meget tilfredsstillende.
Bestilte varen søndag aften og havde den med posten tirsdag formiddag hvor den blev leveret på arbejdet.
Kan kun varmt anbefale Coolshop.dk hvis du skal have et nyt spil. Hver gang jeg tjekker er de altid de billigste.
Jeg skulle bruge en cykelhjem og fik en glimrende service hos Skatepro.
Den hjelm jeg havde udset mig var desværre ikke godkendt til cykelbrug.
Den havde jeg ikke selv gennemskuet men fik heldigvis god vejledning fra SkatePro. Jeg fik anbefalet en anden som var godkendt som cykelhjelm.
Ekspedienten fik spurgt rigtig godt ind til mine behov og vi endte med at finde ud af det faktisk var en helt 3 hjelm jeg skulle have fat i.
Super service. Glæder mig allerede til jeg skal handle der igen.
Aquasyd leverede en service og svartid langt ud over det sædvanlige og hvad man kan og bør forvente. At bestille en våddragt er ikke så nemt da størrelserne kan variere rigtig meget. Jeg fik dog hurtig svar på min forespørgsel hvor der ikke kun var svar på hvilken størrelse jeg skulle vælge, men også at de lige ville reservere størrelsen over til mig, hvis den bestilte ikke passede. Så kunne jeg bare sende den retur og ville få den reserverede størrelse tilsendt.
Fornem service da våddragten var på tilbud (50%) og der var ikke særlig mange på lager. Det er virkelig fornemt service.
Pakken blev bestilt tirsdag aften og kom torsdag eftermiddag.
Når SHG ligefrem gør en opmærksom på at man kan få en meget bedre skærm til samme pris i deres butik, så synets jeg det er god stil og god service.
De kunne nemt have solgt mig den skærm jeg kom efter og jeg havde stået med en skærm der var halvt så god.
Før jul bestilles et GTX 260 grafikkort. Kortet skulle ifølge deres hjemmeside være til at skaffe inden for 3 - 5 dage.
Midt januar har jeg stadig ikke hørt noget. Jeg prøver at ringe til dem, men deres telefonsystem er nede.
Slut januar kommer deres telefonsystem endelig op igen. Efter 3 opkaldsforsøg og en halv times ventetid kommer jeg endelig igennem.
Jeg bliver bedt om at oplyse et ordrenummer. Jeg læser op fra den mail de selv har sendt til mig. Deres medarbejder oplyser mig at det ikke er et korrekt nummer, der er alt for mange cifre og at jeg skal ringe op igen når jeg har det korrekte. Jeg forklarer ham at de selv har sendt det til mig.
Han prøver så at indtaste en del af mit ordrenummer, hvilket virker.
Jeg får ændret min ordre til samme type grafikkort, bare en anden producent. Pågældende kort skulle være på lager.
Start februar har jeg stadig ikke hørt noget. Jeg ringer igen. Hvilket igen kræver flere opkaldsforsøg og over 20 minutters ventetid.
Kort nummer to er nu heller ikke til at skaffe og jeg beder om et helt andet kort, både type, mærke og producent.
Under denne proces lykkes det Getmore at slette min ordre helt. Den er helt væk, når jeg kikker under min profil på deres hjemmeside.
Yderligere har jeg sendt dem 4 e-mails siden min bestilling i december. Igen af dem er blevet besvaret.
Forbind din Facebook profil med Trustpilot med 1 enkelt klik - og få vist dine venners anmeldelser!
Tak til vores mest aktive brugere! Uden dem ville Trustpilot ikke være Trustpilot.