Det er altid en fornøjelse at handle hos Coolshop, de er hurtige til at sende varen, ingen dikkedarer, og skulle der være behov for en bytter, så er det heller ikke noget problem.
I et eller andet spørgeskema en gang har jeg givet Onfone tilladelse til at ringe til mig med et godt tilbud, og jeg har skam også snakket med jer. Vi fandt ud af at I ikke kunne spare os for ret meget, og vi afsluttede samtalen.
Ingen sure miner så langt.
Men når I bliver ved med at ringe og ikke umiddelbart vil tage et hint, så liver jeg sgu sur. Jeg bad jer om at slette mit nummer fra jeres liste da jeg havde snakket med jer anden gang, for det måtte jo være en fejl sagde I selv. Men hvad så med 3. og 4. gang?!?
Når nu jeg har bedt om ikke at blive kontaktet igen, hvorfor (censur) ringer I så til mig flere gange i min arbejdstid, og igen her til aften kl. 21.30 ?!?
Så påtrængende som jeres telefonsælgere er, har jeg slet ikke lyst til at overveje medlemsskab hos jer.
Hej Frank,
Hvis du har ønsket ikke at blive kontaktet mere, så skal du selvfølgelig heller ikke høre mere fra os, det er klart, og jeg beklager at det ikke har været tilfældet. Jeg vil meget gerne have, at du skriver dine oplysninger til post@onfone.dk, så vi kan få dette klaret snarest muligt. Vi har flere afdelinger hos Onfone, og nogle sidder ikke in-house. Det kan være her at kommunikationen er knækket, og det vil vi meget gerne se nærmere på.
Jeg beklager meget den gene det har medført.
Mvh
Lasse
I forbindelse med køb af ny computer har Proshop vist sig som yderst kompetente og imødekommende. De har ikke forsøgt at sælge de dyreste varer, men har sammensat en god computer indenfor det budget jeg havde sat - kun overskredet med kr. 14,-
Og det skal siges at den sparker så meget røv, at det har nulstillet mit cpr-nummer :)
Vi tegnede en ejerskifteforsikring med maksimal dækning på 10 år, i starten af juli 2009, da vi overtog vores hus. Den førstkommende vinter ville vi anmelde en skade omkring manglende isolering ved vores vinduer. Vores køkken var umuligt at varme op, og det viste sig at sålbænkene ved begge vinduer i køkkenet var af massiv beton/cement fra den yderste klinke og helt ind til bordpladen. Forståeligt nok at der var koldt i køkkenet sådan som det blæste. Før vi fik sålbænkene lavet havde vi besøg af jer for at anslå omfanget af skaden. Vi forklarede, hvor kulden kom ind, men alligevel valgte manden at bore et hul i vores mur langt fra det sted, hvor kulden kom ind, og der var jo så rigeligt med isolering. Han forklarede os, at grunden til det var koldt, var ikke manglende isolering, der hvor vi havde vist (og hvor han ikke tjekkede) men årsagen var at bordpladen var lagt helt op til vinduet. Da vi så selv lavede det kunne vi jo så konstatere, at der faktisk ikke var isoleret op til 15 cm hele vejen rundt om vinduet – hvilket han også kunne have set, hvis han havde kigget det sted som vi havde anvist. Hvis jeg går til lægen og klager over ondt i benet, ville det jo også være lidt mærkeligt, hvis han tjekkede mit øre!
Vi havde beskrevet i vores angivelse af skaden, at der var fodkoldt, hvilket jeres mand ikke var enig med os i, men det hang nok sammen med, at han valgte at vade ind i vores hjem med sko på. Og det er da også helt korrekt at antage, at hvis vi valgte at beholde vores støvler på indenfor, så ville vi nok ikke fryse på fødderne – men af mange forskellige årsager tager vi altid vores fodtøj af i vores eget og i øvrigt også i andres hjem.
Vi tænkte ”ja ja – så laver vi det selv” og gik glade endnu en vinter i møde og lagde nu mærke til, at det faktisk er lige så koldt omkring vores andre vinduer og at det ikke kun havde været fra køkkenet, at kulden kom. Så det skal vi lave nu her til efteråret – det er ikke helt billigt og vi har svært ved at forstå, hvordan manglende isolering ikke høre ind under fejl og mangler og dermed skulle være dækket af vores ejerskifte forsikring.
Da vi tegnede forsikringen fik vi forklaret at en ejerskifteforsikring skulle dække de skjulte fejl og mangler der ikke står beskrevet i tilstandsrapporten, og ingen af de fejl/skader som vi har anmeldt, er beskrevet i tilstandsrapporten, alligevel er der ingen dækning.
Vi føler os snydt når vi har betalt så mange penge for en forsikring, der alligevel ikke dækker, når vi har brug for den og vi bliver sure over at have tegnet den i et selskab, der åbenbart har den politik at lægge røret på, hvis man ikke gider høre på kunden. Jeg kunne forstå det, hvis jeg havde skabt mig eller været i røret i en halv time eller på anden måde havde været til gene. Men jeg beder om en forklaring på, hvorfor I ikke vil dække vores skader og ”dut – dut – dut” - Det er virkelig dårlig stil!!!
Hej Frank,
Der er bestemt ikke Alkas politik at lægge røret på - heller ikke hvis vi har en vred eller utilfreds kunde i røret. Vores politik er at være åbne og imødekommende over for vores kunder, så jeg kan kun beklage, at en af vores medarbejdere har gjort det over for dig.
Hvis du ønsker, at vi ser nærmere på din konkrete sag skal jeg bruge flere oplysninger. Du kan sende mig en mail på lag@alka.dk.
Hilsner
Lise Agerley, Kommunikationschef, Alka
Vi bestilte Viasat kort efter vi flyttede i hus, og efter 3 bokse og 7 kort lykkedes det os endelig at have signal i en hel uge i træk. I det år vi havde Viasat fik vi oplyst at ved signal fejl skulle vi blot tage strømmen fra boksen - vente 1-5 minutter - sætte strøm til igen og så skulle det være løst. Men når det skal gøres 3-4 gange i ugen, så må der være noget andet galt.
I ca. 2 måneder havde vi ingen signalfejl, men derimod begrænset tv, dvs. der var alle programmer, texttv, kanalinfo og alt hvad et barn i voksealderen måtte begære, desværre kun vist på ca. 10% af skærmes 32" - prøv at se CSI Miami med forstørrelsesglas..
En dag blev vi så ringet op af en service medarbejder, der lige skulle høre hvorfor vi ville meldes ud af Viasat - meldes ud??? vi har sendt boksen til reparation ?!?
Vi kontaktede kundeservice og ville ud af vores aftale med øjeblikkelig virkning - DÉT kunne vi så sandelig ikke få lov til, det var jo kontraktbrud osv. (her folder hustruen sig ud) og forklarer dem at manglende signal, 3,2" tv, signal fejl, 3 bokse, 7 kort og pil-lortet-fra-hinanden-4-gange-om-ugen var kontraktbrud fra deres side.
Det skulle så eskalere yderligere da Viasat forsøgte at trække regningen 2 gange fra vores konto, den blev heldigvis afvist, men nu mente Viasat jo så at vi ikke havde betalt, og varslede os med inkasso og RKI. Vi kontaktede RKI og lagde vores betalingsoversigter frem, de svarede tilbage "Det ser fint ud, vi blokere Viasat så de ikke kan indberette jer", dernæst tog vi kontakt til Forbrugerstyrelsen, og til sidst informerede vi Viasat at henvendelser fremover kunne de rette til vores advokat -nu var det (CENSUR) slut.
Ca. 20 min. efter den mail var modtaget hos Viasat, blev jeg ringet op af en meget højtsiddende dame, der kunne tilbyde mig guld og diamant kanaler... Jeg takkede pænt nej ;) Vi skal ikke nyde noget af deres service, eller mangel på samme.
Hej Frank Pedersen,
Ud fra din beskrivelse lader det til, at du har været meget uheldig med alle de tekniske problemer du har været udsat for. Jeg ville ønske, at du ville give os en chance for, at vise at vores produkt er af en fantastisk kvalitet når det er installeret korrekt.
Det er meget beklageligt at hele din sag er eskaleret på den måde, som det nu er sket. Jeg vil meget gerne tage din sag op – og se om ikke vi kan finde en løsning på en anden måde. Ønsker du det, vil jeg bede dig sende mig en mail, med dine personlige oplysninger, til kundeservice@viasat.dk og i emne feltet skrive ”Att. Søren Bruhn”.
Med venlig hilsen
Søren Bruhn
Viasat A/S
Min hustru og jeg har handlet meget på CDON, men efter vi blev truet med inkasso og RKI efter en bestilling der gik helt galt, har vi valgt andre at handle med.
Vi bestilte 2 cd'ere og fik den ene leveret, underligt nok stod de begge som værende på lager, men det var kun den ene vi modtog. Efter nogle måneder modtog vi så nummer to, og så begyndte det.
Ved bestillingen var begge skiver på lager, og blev derfor betalt samlet, hvorefter forsendelsen blev delt. Vi forklarede dette til CDON som ikke reagerede på vores henvendelse. Vi tog kontakt til inkasso firmaet og gjorde dem opmærksom på problemet, og fremlagde sågar beviser for betaling samt datoer for modtagelse.
I dag over 6 måneder efter har vi stadig intet hørt fra CDON, jeg synes godt en undskyldning kunne være på sin plads. Men så længe den udebliver, så handler vi andre steder.
Vi har haft Telmore i mange år, og de få gange vi har ladet os friste af andre tilbud, er vi endt i skuffelse og øjeblikkelig anmodning om at komme tilbage til Telmore.
Min oplevelse med EDF.dk har været bemærkelsesværdig. I starten var alting hurtigt og effektivt, men da jeg er en kunde med mange spørgsmål, oplevede jeg at der gik længere og længere tid mellem supportens svar til mig, og til sidst var vi helt oppe mellem 9 og 14 dage uden svar - det er ikke acceptabelt.
Jeg havde gentagne gange problemer med rettighederne til at slette/omdøbe/flytte filer på serveren, hvilket var til stor irritation, samt i mange uger blev deres system ved med at henvise mine besøgende til en gammel backup af min side og ikke den aktuelle.
Jeg kan ikke anbefale dem :(
Jeg har efterhånden været lidt rundt om de forskellige webhosts. Min oplevelse med ZXNet.dk har været positiv og seriøs fra starten. Jeg skrev rundt til forskellige og havde nogle ønsker og krav, og ZXNet svarede lynhurtigt.
Deres kundeservice er også i top. Hos min tidligere udbyder kunne jeg nå at gå på arbejde og sove fra 3 gange, hos ZXNet går der knapt nok et døgn :D
Dan Kronholm fandt anmeldelsen nyttig
Forbind din Facebook profil med Trustpilot med 1 enkelt klik - og få vist dine venners anmeldelser!
Tak til vores mest aktive brugere! Uden dem ville Trustpilot ikke være Trustpilot.