Det var en beslutning af de større at kaste sig ud i at få udskiftet et ældre eternittag med et diagonalskifer-tag. Men da der under alle omstændigheder skulle et stillads op for at gennemføre projektet, besluttede vi at tage den helt store tur og få udskiftet det nedslidte træværk på husets gavle med cedertræ, samt alle vinduer i tagfladen og gavlene. TekTag blev fundet på nettet og kontaktet primært pga. at hjemmesiden signalerede erfaring med diagonalskifer. Mødet med Sonni var en ren fornøjelse og der var ingen tvivl om at den rådgivning som her blev tilbudt var i en klasse for sig. Der skal derfor ikke være nogen tvivl om at selv om fastpris-aftalen var helt igennem i orden, så var det følelsen af at være i super-kompetente hænder der gjorde udslaget i forhold til at TekTag skulle have den samlede entreprise.
Heldigvis var det ikke kun rådgivningen som var i top: Fra stilladset blev sat op og til vi med stor tilfredshed kunne godkende det færdige resultat ca. 11 uger senere (et par uger mere end planlagt – en konsekvens af den våde danske sommer anno 2011) har det været en ren fornøjelse at have håndværkere omkring huset. Sonni, Michael og Louis var alle utroligt behagelige bekendtskaber og leverede en topprofessionel indsats hver eneste dag. På trods af opgavens størrelse, skred projektet frem fuldkommen som planlagt (kun vejret drillede) og Sonni var lynhurtig til at foreslå og gennemføre løsninger af de få uforudsete småting som opstod undervejs. Efter endt arbejde var oprydningen 100% upåklagelig og vi fik lejlighed til grundigt at gennemgå det færdige arbejde med Sonni, igen en meget behagelig oplevelse.
Det allervigtigste er dog følgende: Vores nye tag er helt vildt flot, der er ikke den mindste finger at sætte på noget!!! (og det er ikke nogen selvfølge, da diagonalskifer vist ikke er det nemmeste tagmateriale at lægge…). Det samme kan for resten siges om vores gavle og vinduer, så det kunne de også klare med bravour. Alt i alt må vi give TekTag vores absolut varmeste anbefaling!
Forbind din Facebook profil med Trustpilot med 1 enkelt klik - og få vist dine venners anmeldelser!
Tak til vores mest aktive brugere! Uden dem ville Trustpilot ikke være Trustpilot.