Skulle have lavet 100 stk. storformat blækprint for en stor kunde, og havde leveret PDF samt en A3 laser print til at sammenligne med. Pga. tidspres skulle de sende materialet direkte til kunden. Efter levering ringer kunden og siger, at det ser "lidt mærkeligt ud". Da jeg ser et print mangler der en masse elementer på materialet, og transparente elementer er pludselig ikke så gennemsigtige mere. Det ser hæsligt ud og ligner på ingen måde mit A3 eksempel. Vesterkopi manglede kontrol af printet. Både i forhold til skærm og A3 print. Og det viste sig, at de slet ikke kunne skrive filen ud, selvom det var en helt alm. pdf lavet i Illustrator og Indesign. Deres drivere fejlede igen og igen. Deres reaktion? De trak lidt på skuldrene og virkede ikke specielt kede af det, men jeg skulle selvfølgelig ikke betale for det. Jeg gik i stedet til www.kopicenter.eu og fik det printet perfekt fra dag til dag.
Jeg har benyttet Hovedstadens Kopicenter til en del opgaver efterhånden og kvaliteten har altid været i top. Priserne er rimelige og leveringen er hurtig. 100 stk. storformat blækprint fra dag til dag finder man ikke mange steder. Et firma som Vesterkopi kunne slet ikke printe PDF'en! Folie er heller ikke noget problem for Hovedstadens Kopicenter.
Vi havde vandret tværs gennem Vesterbro for at finde et ikke-ryger sted, og med et fint ikke-ryger mærkat på døren følte vi os sikre på at vi kunne nyde vores drikkevarer uden passiv røg. Der blev dog hurtigt tændt for smøgerne efter vi havde sat os, og bartenderen meddelte os at rygning skam var tilladt.
Da vi forlod stedet pillede jeg ikke-ryger mærkatet af døren. Man kan da i det mindste melde det klart ud. Men det er måske ikke så nemt eftersom stedet serverer "egentlig mad" og derfor slet ikke må tillade rygning uanset at stedet muligvis er under 40 Kvm.
Vi lever i 2012. Se nu at få styr på de rygeregler og lev op til dem.
Jeg har benyttet Home både som sælger og køber flere gange, og jeg må sige at jeg generelt er skuffet. Som køber har jeg oplevet mæglerne som meget uvidende om, hvad det er de sælger. I det ene tilfælde foreslog mægler, at jeg kunne installere en vaskemaskine i et lille rum i et trappetårn, uden afløb, og hvor døren åbner ind i rummet, så der slet ikke var plads. I et andet tilfælde påstod mægler at væggene var lavet af beton, selvom det var åbenlyst, at det måtte være noget andet ud fra lyden, når man bankede på dem. De har også stået i vejen for tidligere overdragelse af nøgler og undladt at udlevere alle nøgler efter køb.
Frem for alt oplever jeg mæglerne som dårlige sælgere, fordi de ikke sætter sig nok ind i tingene. Jeg ved ikke om andre mæglere er bedre? Fremadrettet vil jeg selv stå for fremvisning, når jeg skal sælge en bolig.
Lidt positivt skal der dog også være plads til. Deres website er generelt bedre end konkurrenternes.
Michael Wojciechowski fandt anmeldelsen nyttig
Jeg spurgte til en vares lagerstatus en sen aftentime og fik svar inden for en time. Ingen andre havde varen på lager, så jeg ville lige være sikker. Varen blev afsendt næste dag og prisen var fin. Perfekt forløb.
Jeg har tidligere haft nogle udmærkede oplevelser på Ricemarket, men i går fik vi en lidt skuffende familiemenu. Maden var ok, men ikke så inspirerende som tidligere, og mængden var ikke helt tilstrækkelig, så man endte med at spise sig mæt i ris med sovs. Og uden egentlige tallerkener sad vi og spiste direkte af de forskellige skåle og fade. Først da gæsterne ved siden af, fik samme ret, gik det op for os, at vi skulle have haft tallerkener! Man kan selvfølgelig ikke forvente det vilde i denne restaurant-kategori, men oplevelsen var ikke helt de 660 kr. værd (2 pers. et lille glas vin og en fadøl).
Vores kombivogn har altid kørt skævt. Butikken påstår at vi har kørt ind i et eller andet og bøjet noget, men det passer ikke. Den har fra første tur kørt skævt. Vildt irriterende.
Stellet ruster hurtigt pga. for tynd krom. De malede metaldele, herunder fælge, ruster også, fordi lakken er for tynd. Jeg ved ikke hvad de mener med kryptonit-stel, men det holder altså ikke til en enkelt måned i det danske vinterklima.
Dækkene (med luft) er i virkelig dårlig kinesisk kvalitet og punkterer hele tiden. Jeg har somme tider lappet den flere gange på samme dag. Nu har jeg indlagt et plast-bånd i dækket, hvilket har hjulpet.
Lidt godt er der selvfølgelig også. Fittings til at sætte stel og vogn sammen er smart og fungerer rigtig godt.
Vi bruger en billigere barnevogn til 1.000 kr. nu, som ganske vist er tungere og mere bøvlet at skille ad, men den kører bedre og er aldrig punkteret.
Jeg vil ikke købe Emmaljunga igen.
Vedr. http://shopeu.ecco.com
Efter mere end en uge skriver de til mig, at pakken er sendt, men der går yderligere 4 dage før den kommer afsted - kun fordi jeg rykker dem.
De sender med GLS, selvom de skriver, at de sender med PostDanmark.
GLS forsøger ikke en gang at aflevere pakken til døren, men leverer til en pakkeshop. som ligger mere end 1 Km længere væk end den nærmeste pakkeshop.
Det kunne være så meget bedre.
Ecco, se: Mail ID: 61125
http://shopeu.ecco.com/dk/da/vilkar-og-betingelser
10. Leveringsbetingelser
Varer der bliver købt på www.shopeu.ecco.com bliver leveret af Post Danmark. Priser for levering er kr. 49,-.
Kære Jeppe,
Vi beklager meget den uheldige oplevelse, du har haft med dit køb. Vi har sendt dig en seperat mail omkring forløbet. I forhold til levering til pakkeshop, så har vi for nyligt relanceret vores webshop og er i den forbindelse gået over til levering med GLS. Beklageligvis var vores leveringsbetingelser ikke opdateret. Dette er efterfølgende rettet og gjort mere tydeligt, ligesom vi inden længe giver mulighed for at man selv kan vælge pakkeshop eller levering til firmaadresse, hvorved det bliver meget nemmere at få sin pakke.
Med venlig hilsen
Kundeservice
shopeu.ecco.com
Jeg havde ingen dækning på min bopæl i stue, samt gårdhave, selvom det er midt på Amager. 18 Måneders erhvervs-kontrakt satte mig i en skidt situation, men 3 var helt fair. Jeg blev tilbudt kompensation eller en øjeblikkelig opsigelse af kontrakten... Det havde jeg ikke ventet.
Det sidste års tid har jeg oplevet rigtig mange større og mindre udfald. Det længste varede i mere end et døgn. Det er ikke i orden for en seriøs udbyder.
På hjemmesiden fremgår det tydeligt, at mindre pakker bliver leveret med Post Danmark til adressen, hvis man er hjemme. I mit tilfælde påstår Post Danmark at pakken var "Uden omdeling", så jeg skulle selv ned og hente den på posthuset uanset om jeg var hjemme eller ej.
Torben Sørensen fandt anmeldelsen nyttig
De sidste 6 gange jeg har handlet på nettet, har Post Danmark leveret upåklageligt og til tiden.
Forbind din Facebook profil med Trustpilot med 1 enkelt klik - og få vist dine venners anmeldelser!
Tak til vores mest aktive brugere! Uden dem ville Trustpilot ikke være Trustpilot.