We are hiring!

Betinas profil

profilbillede af Betina
Betina
Anmelder
Kvinde
Denmark

Betina om sig selv

Kontakt Betina med en privat besked
Vær opmærksom på at Private beskeder ikke må udnyttes til hverken reklame, spam eller anden form for chikane. Respekteres dette ikke kan brugeren bag beskeden slettes. Er du selv udsat for uvedkommende henvendelser via Private beskeder så kontakt os venligst, så undersøger vi sagen.

H S-o

Uforlignelig service

Superprofessionelle fagfolk, hvor det virkelig fornemmes at de brænder for det de laver - og holder sig opdateret på alle fronter, så man til alle tider ved at man får de bedste produkter.

Jeg kan kun give mine bedste anbefalinger.

Telenor

Talentløse og umoderne

Så blev vores arbejdsmobiler igen spærret, fordi Telenor ikke har styr på egne arbejdsgange. Det er så dilettantisk som Telenor fedter rundt med fakturering og udsender rykkere m.m. uden at orientere sig om de aftaler der rent faktisk er indgået med kunderne.

Selvom vi har bedt om at få fakturaer i deres online portal, og har oplevet at mobilerne blev spærret en gang før, så magter de stadig ikke at bevæge sig ind i det 21. århundrede - og levere fakturaer elektronisk. Til trods for at det er en 'service' de udbyder. Inkompetent er vist ordet der bedst beskriver det setup.

Vi har for længst påbegyndt overflytning til andet selskab, så måske er det en slags ekstra ligegyldighed over for vores kundeforhold, der gør at de simpelthen ikke gider sætte sig ind i problemstillingen - og få det løst. Men når jeg læser andre anmeldelser igennem her på sitet, kan jeg se at der er alt for meget rod i deres fakturering, og det er bare ikke godt nok at vi skulle henvende os to gange før vi kunne bruge vores telefoner igen. Pga. Telenors fejl.

Opdateret 14/5: Vores finansafdeling fik endelig kontakt til en Telenor medarbejder, der ville sørge for at vores fakturaer blev sendt elektronisk. Der blev lovet bod og bedring, og alligevel kan jeg i dag konstatere at vores mobiler er lukket igen. Talte med en virkelig ubehøvlet medarbejder i kundeservice, som mere eller mindre indikerede at det var vores egen skyld når vi ikke bare kunne få sendt en papirfaktura - hvilket ikke giver nogen mening når Telenor tilbyder en elektronisk løsning, som de åbenbart ikke kan finde ud af at effektuere.

Mads Thomsenog Yousef fandt anmeldelsen nyttig

Brandos.dk

På mange måder godt...

Der skal ikke herske tvivl om, at jeg synes Brandos har fat i den lange ende når det kommer til at drive en online skobutik. Kæmpe udvalg og favorable returneringsbetingelser (en omstændighed hvor danske webshops stadig halter bagefter udenlandske webshops). Det er rigtig godt!

At det kun bliver til tre stjerner nu beror på en knap så god oplevelse jeg havde forleden, hvor jeg faldt over et par sko jeg gerne ville købe, men hvor jeg kunne se, at samme model (i forskellige farver) koster mellem 1249-1349. Jeg faldt for et par der kostede 1299,- men synes alligevel det var lidt underligt at jeg kunne få en tilsvarende 50,- billigere. På producentens hjemmeside kan jeg se at alle modeller uanset farve har samme pris (165€/1227,- DKK) så det giver ikke den store mening med så store udsving. Brandos afviste at sælge den model jeg havde udset mig til 1249,- og derfor kiggede jeg naturligt nok andetsteds - og kunne se at modellen har været nedsat med 20% på producentens hjemmeside, så det må være en ældre model.

Nuvel, så lever jeg nok fint uden de sko, men Brandos bør lige se deres prissætning efter i sømmene - for en merpris på op til 122,- i forhold til producentens salgspriser - viser lige pludselig, at der er en ret god grund til at Brandos kan profilere sig på 'gratis' returfragt.

Besvarelse fra Brandos.dk

30. marts 2012

Hej Betina.

Mange tak for din fine anmeldelse. Mht. prissætning følger vi altid de vejledende priser som vi får fra vores leverandører. At der var forskel i prisen på de to modeller, kan som du selv nævner skyldes, at de to sko er fra to forskellige kollektioner, hvoraf den ene er fra forrige års kollektion og den anden er en ny kollektion. Derfor kan priserne vi får fra vores leverandører svinge sammen med generelle valutasvingninger, når skoene ikke er fra samme kollektion/samme år.
Vi ligger altså ikke ekstra oveni prisen for at kunne tilbyde gratis fragt. Vores priser er altid de vejledende (danske) priser som leverandørerne kræver at vi følger, og derfor vil prisen på en sko hos os være den samme som i en almindelig skobutik, medmindre vi eller skobutikken har valgt at sætte skoene på tilbud.
(Der er dog tilfælde hvor vores leverandører ikke giver os nogen vejledende priser, da forsøger vi altid at finde ud af hvad andre sælger samme sko for, og på den måde sætte den rigtige markedspris. Men der kan forekomme variationer).

Endnu engang tak for din anmeldelse og god weekend!
Mvh. Katrine Rasmussen
Country Manager Brandos.dk

Bystroom

Perfekt

Jeg har handlet hos ByStroom et par gange, og begge gange har jeg modtaget mine varer meget hurtigt. Det kan kun beskrives som tilfredsstillende.

Derudover er det altid et godt 'move' at have gratis levering. Når jeg handler på nettet tjekker jeg altid priser på forskellige sites, og her kan leveringsomkostninger ofte være det der gør at jeg handler andetsteds. Det behøver jeg ikke tænke over her. :)

Lookfantastic

Overall content

Lookfantastic.com has been my favourite supplier of beauty and haircare products for many years now. In the beginning i did find their delivery charges way too expensive, but with free worldwide delivery now I'm very pleased.

On a couple of occasions my orders have been delayed, but I've always received the goods sooner or later. I would estimate most deliveries arrive within 1-2 weeks.

As for customer care I recommend calling them instead of writing. E-mail communication is incredibly slow and incompetent, whereas I've never been unsatisfied when phoning them.

Trustpilot

Utroværdigt

Beregningen af trustscoren er hemmelig, og selv om den baseres på Bayes' beslutningsteori, så er der ukendte faktorer, der gør, at det bare ikke er helt troværdigt. Lidt ærgerligt. Derudover er der alt for mange fejl på siden, og når man som virksomhed betaler skyhøje abonnementer for overhovedet at få lov til at besvare egne kunders anmeldelser, så skal der være styr på tingene. Her til aften kan man fx ikke logge ind på virksomhedsmodulet. Det er ikke særligt fedt når der ligger anmeldelser man gerne vil besvare.

Skulle man være i den uheldige situation at man vil kontakte TP telefonisk, så kan man lige så godt opgive på forhånd. Er du heldig havner du efter en rum ventetid i receptionen, og får et surt svar om at hun da godt kan tage imod besked, og at der vil blive ringet tilbage indenfor 48 timer. Det sker bare ikke. Amatøragtigt.

Opdatering efter svar hvori Trustpilot skriver: "Beregningen af trustscoren er på ingen måde hemmelig"

Kan du så lige forklare det svar jeg har fået fra jer på mail, hvori der står "Beklager den lange svartid. Den specifikke udregning er hemmelig da vi ikke ønsker andre portaler at kopiere vores udregning." Og hvorfor skulle andre portaler være interesseret i, at genskabe noget der dybest set er utroværdigt?

Opdatering efter Joakims tilføjelse omkring blogindlæg på http://blog.trustpilot.com/review-ranking-system/ - Jo, jeg har skam fundet tid til at læse den forklaring som faktisk ingenting forklarer - og så kan jeg se at min kommentar til indlægget ikke bliver offentliggjort. Hvad er det man kalder det? Nå ja, utroværdigt!

Anders Eriksen, Mads Thomsen, kasperog Povl Kvols fandt anmeldelsen nyttig

Besvarelse fra Trustpilot A/S

28. februar 2012

Opdateret
Hej Betina

Tak for svaret

ang:
"Kan du så lige forklare det svar jeg har fået fra jer på mail, hvori der står "Beklager den lange svartid. Den specifikke udregning er hemmelig da vi ikke ønsker andre portaler at kopiere vores udregning." Og hvorfor skulle andre portaler være interesseret i, at genskabe noget der dybest set er utroværdigt?"

Selvom vi ikke vil udlevere den specifikke kode (hvilket jeg tror du heller ikke kan få fra hverken netbanker, Google eller andre, der har brugt mange resourcer på en kode), der har kostet mange timer og mange penge at fremstille er måden hvorpå vi beregner karakteren ikke hemmelig - altså må du meget gerne få indsigt i det dokument programmøren har skrevet hvor han forklarer de forskellige faktorer, der tages højde for

Mvh Line

Trustpilot


Hej Betina

Beregningen af trustscoren er på ingen måde hemmelig, der er bare uhyre kompleks og tager højde for en lang række faktorer

Send os meget gerne en mail så skal du få et dokument, hvor programmøren i almindeligt sprog har forklaret præcis hvordan Trustscoren beregnes

Derudover kan virksomheder gratis besvare og rapportere anmeldelser, så det koster ingenting

Jeg beklager du ikke har haft held med at fat på os via telefon, du kan evt uddybe hvornår og til hvilket nummer du har forsøgt at komme igennem så skal vi undersøge sagen nærmere

mvh Line

Trustpilot

--- Opdateret 28/2 2012 ---

Hej Betina,

Du er ikke den eneste der har opfattet TrustScoren som hemmelig. Derfor har vi lavet en beskrivelse af hvordan vi scoringsystemet virker på vores blog, som jeg håber du kan finde tid til at læse.
http://blog.trustpilot.com/review-ranking-system/

Mvh
Joakim Ditlev
Trustpilot

Mailme

Ret ringe mailudbyder

Masser af spam, næsten ingen kapacitet, elendig formattering - ja mailme er ikke rigtig noget at skrive hjem om. To stjerner for at det trods alt er gratis at bruge - men igen, det er der væsentlig bedre mailudbydere, der også er. Kan ikke anbefales.

Humoerbutikken

Billige kostumer

Stort udvalg af kostumer - dejlig hurtig levering. Jeg har bestilt varer derfra mange gange, og har hver gang været tilfreds. De bedste anbefalinger.

Illux

Ikke helt godt

Jeg har muligvis været uheldig, for udadtil virker det som om Illux har styr på tingene - og er effektive. Jeg var bare ikke specielt heldig med min ordre.

Bestilte et tapet med en produktionstid på ca. 5 dage, hvilket passede fint med mine planer om at kunne nå at få det sat op til en bestemt dag. Spændt stred jeg mig igennem regn og storm for at hente tapetet på posthuset, men da jeg kom hjem kunne jeg se, at tapetet var trykt i helt forkerte farver (rød/pink i stedet for grøn). Skyndte mig selvfølgelig at skrive til Illux, at der måtte være sket en fejl - og de lovede at producere det rigtige tapet, så jeg ville kunne have det på en bestemt dato. Desværre kunne de ikke helt holde det løfte, så jeg nåede ikke at få tapetet klar til den ønskede dato, hvilket jeg var noget ærgerlig over.

Alt i alt ikke den fedeste oplevelse... men det skal trods alt siges at jeg bestemt tror Illux kan være bedre end jeg oplevede, for bestilling og kontakt til kundeservice foregik relativt gnidningsløst så det skal de bestemt have et par stjerner for. Og så ville jeg sagtens kunne finde på at handle hos dem igen (og så bare indlægge en tidsbuffer, så der var plads til eventuelle forsinkelser). ;)

Besvarelse fra Illux.dk

28. december 2011

Hej Betina

Beklager, at du har haft en mindre god oplevelse med os. Håber vi kan vise overfor dig en anden gang, at denne svipser ikke er standard.

Det tapet, som du købte, havde vi fået mulighed for at sælge i 3 forskellige nuancer. Dog er det kun den grønne version (den du bestilte), som vi har valgt at sælge på hjemmesiden.
Fejlen opstår ved, at det er den røde version, som vi har lagt i vores "produktions-print-mappe", og vores produktionshold derfor intetanende producerer det forkerte tapet. Fejlen er nu rettet, så det ikke kan ske igen.

Da det hastede for dig at få den korrekte farve, gik vi med til at producere det nye tapet, inden vi fik den forkerte udgave retur, men i juletravlheden blev den alligevel 1 dag forsinket. Selvom vi har ekstra travlt i denne periode burde det naturligvis ikke ske alligevel, når nu vi har lovet dig noget andet. Det beklager vi.

Håber, at du på trods af vores fejl er tilfreds med selve produktet, og det resultat du har fået op på væggen.

Go Jul!

Topshop

Good experience - so far.

I have recently bought three pairs of shoes, and all have arrived in pristine condition and on time. Free shipping once you buy for more than £75 is amazing.

Fortunately, I have not been in touch with customer care, and can see from the other reviews that that's a good thing!

That's kind of critical, and I would hope for their sake that they realize that one bad experience is enough to make an otherwise happy customer turn elsewhere for future purchases.

Heppo

Gode intentioner, men...

Købte et par støvletter fordi jeg synes det var tiltalende med gratis fragt og returret - som det også fås andre steder. Lavede min bestilling, og modtog en bekræftelse med en fejlbehæftet adresse (intet vejnavn), så jeg skyndte mig at skrive til virksomheden, at adressen ikke så rigtig ud i bekræftelsen. Fik også relativt hurtigt svar, at det var der ikke noget at gøre ved - og at jeg kunne henvende mig til PostDK for at opspore min pakke.

Det havde jeg nu ikke i sinde, da det næppe kan være min opgave, så jeg skrev lidt frem og tilbage med kundeservice - og fik ganske hurtige og venlige svar. Desværre var de ikke særligt brugbare. Jeg sad lidt med fornemmelsen af, at de ikke rigtig gjorde noget for at løse problemet. Efter et par dage modtager jeg en leverancekvittering, og af den fremgår det, at kun postnummeret er forkert, så jeg føler mig overbevist om at jeg nok skal få min levering, og det gør jeg da også. Det viste sig så, at formatteringen i bekræftelsen udelod en linje i adressen, så den så forkert ud - uden at den reelt var det. Så jeg følte lidt jeg havde spildt tiden.

Da skoene kom, så jeg også til min store overraskelse, at jeg ville blive opkrævet 35,- hvis jeg returnerede skoene - og det er bestemt ikke det der står på hjemmesiden. Det tangerer jo bondefangeri. Så derfor bliver det ikke til mere end 2 stjerner.

Mptapeter

Ingen service

Jeg besøgte Mandrup-Poulsen Tapeter for et par måneder siden, da de har et væld af fede tapeter. Det de så ikke har, fandt jeg ud af, er kundeservice. Jeg kom ind i butikken en lille halv time før lukketid lørdag eftermiddag, og to ekspedienter var optaget af at ekspedere et par kunder.

Kiggede i deres mapper, og da en af ekspedienterne var færdige med en kunde kom han hen - ikke for at spørge om han kunne hjælpe, men for at bekendtgøre at butikken lukkede om et kvarter. Synes det var lidt underligt at han ikke i stedet spurgte om han kunne hjælpe, men ledte videre i mapperne. Fem minutter senere, da den anden ekspedient også var færdig med sin kunde sagde han så, at butikken ville lukke nu (stadig 10-15 minutter til lukketidspunktet på indgangsdøren). Den eneste anden kunde i butikken så sig febrilsk om, og spurgte så om hun ikke kunne nå at købe noget tapet. "Jo," var svaret, "men så skal det også gå hurtigt."

Så Mandrup-Poulsen tapeter er verdensmestre i at få deres kunder til at føle sig til ulejlighed - og helt ærligt - sådan et sted har jeg ikke lyst til at handle. Nå ja, da jeg kom hjem, skrev jeg en mail til butikken for at høre om det var normal praksis at behandle potentielle kunder på den måde. Fik aldrig svar, så det hænger jo fint sammen med min opfattelse af virksomheden som en, der er ligeglad med kundepleje.

Asos

Free delivery always great

I had a really lousy experience with ASOS years ago - back when delivery was ridiculously overpriced, and only just recently decided to see if things had changed. And they certainly have. :)

I've ordered several items, and all have arrived very fast. My latest order was placed last Sunday, and was delivered on Wednesday - that's just excellent!

For now I'm satisfied, and the items I've ordered have been perfectly fine, so I can't really comment on ASOS' Customer Care as I've not been in touch with them, but I'll give them the benefit of the doubt and hope that they know that taking good care of customers is essential if you want them to continue being returning customers.

Hotmail

Elendigt og spambefængt

Hotmail har bare aldrig rigtig lært det - og fungerer elendigt.

Søren Lund-Hansenog Yousef fandt anmeldelsen nyttig

Dorothyperkins

Tilfreds.

Jeg har købt mange ting på dette site, og er virkelig tilfreds med mine varer. Til gengæld skal man passe lidt på hvis man har brug for hjælp fra deres kundeservice, som godt kan være lidt ringe. Jeg har dig ved at skrive til dem på Facebook fået den hjælp jeg havde behov for, men kan godt se, at det kan være problematisk. Dog har returnering af varer aldrig rigtig været et problem, sålænge man husker at advisere om returneringen via websitet.

Overordnet er jeg meget tilfreds med websitet, og jeg elsker, at man selv kan skrive anmeldelser af tøjet. Det synes jeg mange websites kunne lære en del af. :)

HM

Billig og moderigtig

Elsker at det er så let at bestille og at udvalget er stort og moderigtigt. H&M brillierer med billige trendvarer, som gør at man sagtens kan være opdateret på nye trends uden at det skal koste en formue.

Er også ret pjattet med deres kundeservice, som jeg synes er meget imødekommende og hjælpsomme, og så har butikkerne jo verdens bedste returneringspolitik. Virkelig godt.

Til gengæld synes jeg det er lidt irriterende når man bestiller online, at man ofte skal vente ret lang tid på nogle varer, og at ens bestilling kan blive delt op i adskillige mindre pakker, fordi tingene ikke er på lager endnu. Ofte er leveringstiden så lang, at man får på fornemmelsen, at varen endnu ikke er produceret. Det kan helt sikkert gøres bedre.

NiceHair

Noget er billigt

Oprindeligt faldt jeg over Nicehair, da jeg ledte efter Essie neglelakker. Og de havde da også en del af de gamle sæsoners udgaver til ret billige priser. Meeeen, det er bestemt ikke her man finder de nyeste til en god pris - her er prisen 99,- hvilket er det samme som i almindelige danske forretninger - og en del over de $8-9 eller £8-9 man kan finde dem til på nettet.

Tak for svaret: Det koster dog de sidste stjerner, at I ikke selv er klar over priserne på sitet, da jeg bare ved at slå Essie op fandt fire lakker til 99,95 kr. Så er det ufedt at I skriver de koster mellem 39-79 kr. Og dernæst forsøger at bremse anmeldelsen ved at så tvivl om min status som kunde... ;)

Besvarelse fra Nicehair.dk

31. oktober 2011

Hej Betina,

Så vidt jeg kan se har vi kun Essie neglelak til salg fra 39kr og til 79kr.
Hvilket er langt under den vejledende udsalgspris for Essie i DK.

Vi kan desværre ikke hamle op med vores engelske/amerikanske konkurrenter da de får produkterne til en helt anden pris end os. - Men så vidt vi er orienteret er vi nogle af de billigste med Essie, lokaliseret i Danmark.

Feelunique

Ingen reaktion på toldopkrævning

Jeg bestilte flere gange, og modtog i min sidste levering en toldopkrævning. Der var dog ingen respons fra virksomheden, da jeg rettede henvendelse omkring det, så det er muligt, at det er lykkedes nogen at få pengene refunderet. Det er bare ikke tilfældet for mig.

Facebook

Jo da...

Selvfølgelig er jeg afhængig af FB som så mange andre, men jeg bryder mig ikke om deres lemfældige omgang med personlige oplysninger. Man skal jo nærmest tage en specifik uddannelse for at kunne gennemskue hvordan man beskytter sine oplysninger bedst muligt - og når man så endelig har forstået det, ja så laver FB det bare om, så man kan starte forfra.

DMI

Godt og oplysende

Med det danske vejrs omskiftelighed og mit foretrukne transportmiddel (cyklen) er jeg stor tilhænger af DMI's hjemmeside. Særligt fantastisk er nedbørsradaren, så man kan foretage nogenlunde troværdige vurderinger af hvornår man tage afsted så man ikke bliver ramt af en byge.

Derudover indeholder sitet mange interessante artikler om alt fra vejrfænomener til statistik.

Google

Ingen bedre

Google er en velintegreret del af min hverdag, og der går sjældent en dag uden minimum et opslag. Og så er Chrome egentlig min foretrukne browser, og den kan Google jo også tage æren for. Glimrende.

Basisbank

God indlånsrente, men...

Jeg har udelukkende Basisbank pga. den gode indlånsrente, for det er bestemt ikke en sindssygt serviceminded bank. Det har jeg egentlig heller ikke oplevet med andre banker, så det skal ikke ligge dem til last. Det er selvfølgelig lidt kritisk, at banken vurderes at være ret usikker, men omvendt er det ikke noget der kan få betydning for mine bankforretninger, så det betyder ikke det store.

Har du ikke brug for det store, og klarer du det meste selv, så er Basisbank såmænd ok. Særligt nu hvor deres forhadte årsgebyr nedsættes.

Ginatricot

Ok hjemmeside

Udmærket hjemmeside, der let og overskueligt lister udvalget. Selvom der kan være mange 'huller' i kollektionernes størrelser, så bliver der jævnligt 'fyldt op', så man ikke går forgæves.

Det allerstørste minus ved Ginatricot.dk er at man føler sig snydt med prisen, når man kan se at man betaler det samme i Norge, Sverige og DK - velvidende at DKK er omkring 20% mere værd end de svenske kroner. Der burde det bare være muligt at tilpasse prisen, så man ikke sidder med fornemmelsen af at betale 20% for meget.

Aarstiderne

Dyrt, og ikke superlækkert

Jeg er gået væk fra at få leveringer fra årstiderne, da jeg ganske enkelt ikke synes kvaliteten er god nok til prisen. Jeg er med på, at det kan være meget praktisk at få leveret til døren, men konceptet skal helst understøttes af kvalitetsvarer - og det synes jeg ikke altid er tilfældet. Og så bliver det hurtigt lidt overflødigt når man bor i byen, hvor man har let adgang til alskens frugt og grønt - og selv kan udvælge efter den kvalitet man ønsker.

Besvarelse fra Aarstiderne A/S

2. november 2011

Hej Betina

Tak for din anmeldelse. Jeg er selvfølgelig ked af, at du ikke helt synes, prisen matcher kvaliteten, og jeg håber, du vil kontakte vores kundeservice, hvis du har en specifik klage eller har fået en dårlig levering.

Husk, at du altid kan kontakte os, hvis du modtager en dårlig frugt eller grøntsag i din kasse. Så trækker vi den fra på din regning. Du skal blot sende en mail til info@aarstiderne.com eller ringe til os med oplysning om, hvad der ikke er i orden i din levering.

Vi lægger stor vægt på, at kvaliteten er i orden. Vi har fastlagte procedurer, der skal sikre, at varerne er friske. Derfor bliver der lavet kvalitetskontrol på pakkeriet, og som udgangspunkt er kasserne helt friske, når de bliver pakket.

Men da det er levende varer, vi har med at gøre, er der desværre altid en risiko for, at de bliver dårlige på det døgn, der går fra pakkeriet til din bolig. Det kan være svært at forudse, om en tomat fx vil modne for meget på det døgn, den er undervejs, og især bær er meget følsomme i transporten. Tomater kan fx også fremme modningen af bananer, hvis de ligger i nærheden af hinanden, så vi skal også tage højde for sammensætningen i kassen i forsøget på at sikre helt friske kasser.

Vi forsøger hele tiden at blive bedre til at forudsige, hvordan vores frugt og grønt vil modne og udvikle sig, så du som kunde ikke komme til at opleve kedelige grøntsager.

Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis der er noget, vi kan gøre for dig eller svare på spørgsmål.

Jeg håber, at du vil genoverveje at lade os levere dine grøntsager og huske på din mulighed for at få pengene tilbage, hvis dine varer ikke er helt friske.

Venlig hilsen
Anne-Mette Madsen

Stadium

Hov!

Stadiums hjemmeside lader en del tilbage at ønske. For det første har de meget sjældent varerne i alle størrelser, dvs. når man fx sidder og leder efter et par træningssko, så finder man ud af at der kun er 1-2 størrelser tilgængelige af den pågældende sko. Det virker ret uprofessionelt.

En anden ting jeg aldrig helt har forstået er deres rabatter. Det gælder både i forretningerne og på nettet - for som oftest er der en eller anden rabat, så når man betaler i kassen er prisen lavere end man troede. Ikke at det er skidt, men så står man lidt med følelsen af, at hvis der var prisgennemskuelighed, så ville man have købt mere... Oh well, man kan jo ikke rigtig brokke sig over at få tingene billigere, men det ville give mig en bedre shoppingoplevelse hvis jeg vidste hvilke priser jeg kunne regne med.

Kino

Glimrende overblik

Er rigtig fint, at man kan skrive egne anmeldelser samtidig med at man får et godt overblik over nye og kommende film. :)

www.SmartGirl.dk

Udmærket

Jeg har foretaget en del handler hos smartgirl.dk, og har handlet gode varer med hurtig levering.

Fandt engang en vare, jeg netop havde bestilt hos dem, billigere på et andet site, og kontaktede dem for at høre om de kunne matche prisen. Det kunne de ikke, men var alligevel lydhøre, og gav afkald på forsendelsesomkostningerne, så prisen næsten blev den samme alligevel. Det er god service, som gør at jeg bestemt gerne handler der igen. :)

Ellos

Ingen service

Havde en kontrovers med deres inkompetente kundeservice for et par år siden, og har naturligvis ikke handlet der siden. Men dengang kan jeg huske, at deres forskellige rabatter var vildt forvirrende, og selvom udvalget var nogenlunde, så var kvaliteten af varerne ikke noget at råbe hurra for. Og så var deres kundeservice ikke imødekommende, og jeg endte med at fravælge dem.

Når det kommer til kundeservice kunne de lære en del af H&M - et andet lavprismærke, der godt kan finde ud af at yde service. For det er faktisk ret enkelt.

Google

Bedste webmail

Ingen spam, og enkelt design. Jeg er tilfreds.

Thaiaway

Overpriser og ventetid

Thaiaway startede som en rigtig god idé med simple og (sundere) retter til nogenlunde priser. Men i takt med at der er strømmet kunder til biksen er priserne blevet skyhøje, og da der slet ikke er tale om gastronomi i verdensklasse begynder det at virke som om konceptet blot bliver malket.

Der er ingen service (hjemmesiden er fx også nede nu), og ofte varer det vildt lang tid inden man kan hente maden (hvis man da kan komme igennem på tlf), så fastfood er det bestemt ikke. Ærgerligt. Jeg vil i hvert fald se mig om efter alternativer - og dem er der heldigvis masser af.

Top brugere

Tak til vores mest aktive brugere! Uden dem ville Trustpilot ikke være Trustpilot.

    0 og Er du sikker på du vil slette din bedømmelse? Er du sikker på at du vil slette denne omtale?