We are hiring!

Bents profil

profilbillede af Bent
Bent
Anmelder
Mand
Denmark

Bent om sig selv

Kontakt Bent med en privat besked
Vær opmærksom på at Private beskeder ikke må udnyttes til hverken reklame, spam eller anden form for chikane. Respekteres dette ikke kan brugeren bag beskeden slettes. Er du selv udsat for uvedkommende henvendelser via Private beskeder så kontakt os venligst, så undersøger vi sagen.

Mobil Shopping

En perfekt handel!

Har nu foretaget mit 1. køb her hos mobil-shopping en såkaldt opladeradaptor fra sony ericsson CBC 100. Smart sag til at oplade et reserve batteri mens du stadig kan bruge din mobil med et andet batteri. Jeg kan kun sige, at alt forløb perfekt. Varen kom til tiden og i ordentlig orig. indpakning. Kundeservice fungerer fint og er hurtig til at besvare spørgsmål. Vil selvfølgelig handle her igen og håber de igen kan leve op til en perfekt handel.

E Handelsfonden

E Handelsfonden sørgede for jeg fik mine penge tilbage!

Havde købt et mobilbatteri hos Mytrendyphone, som jeg valgte at returnere iht. fortrydelsretten, da det var af ældre dato og havde brugsspor, som indikerede det ikke var nyt. Mytrendyphone ville ikke betale mig pengene retur, da de blot påstod de ikke havde fået varen retur. Jeg havde ellers som dokumentation fået en indlevringsattest fra Postdanmark som dokumentation. Alligevel kunne jeg ikke få mine penge retur. Henvendte mig da til E Handelsfonden og fremlagde sagen. Dagen efter modtog jeg en mail fra E Handelsfonden, at de ville tage kontakt til Mytrendyphone og meddele dem, at de skulle betale mig pengene retur efter gældende ret, som siger sælger bærer risikoen ved evt. bortkomst eller forsinkelse ved returvarer. Jeg havde jo også bevis for det var sendt retur i form af indleveringsattest. Det fik åbenbart Mytrendyphone til at reagere for samme dag modtog jeg en mail fra dem, at beløbet var overført til min konto. Ok det var en "klokke" klar sag, men hvad nytter det at have ret, hvis man ikke kan få den ført ud i livet. Det hjalp jo ikke noget, hvad jeg sagde/skrev til Mytrendyphone. Det gjorde det derimod, da E Handelsfonden kontaktede dem. Begrundelsen må vel være, at Mytrendyphone elers havde mistet retten til at anvende e-mærket, hvad jo er en reklame for dem. Jeg tror bare, at alt for mange købere specielt ved mindre købsbeløb opgiver og slet ikke kontakter E Handelsfonden. Gjorde flere købere, som bliver snydt det, ville vi få bedre mulighed for at få fjernet e-mærket fra de useriøse sælgere. Men det kræver, man selv gør noget ikke blot for egen skyld, men for alles skyld. Bemærk E Handelsfonden ikke har nogen bagatelgrænsebeløb.

QXL

Et godt sted at købe og sælge!

Jeg har gennem nogle år både købt og solgt varer på qxl. Man må ikke glemme det er et auktionssted, hvorfor det er et "must" at sætte sig ind i reglerne om, hvordan man handler. Har man gjort det, kan man gøre udmærkede handler. Som køber er det en god ide at tjekke sælgers karakterbog. Det øger chancen for en seriøs handel. Som sælger gælder det samme. Man kan ikke udelukke useriøse købere. Vil man undgå dem kan man vælge, at ens auktion kun gælder for eks. købere med min. en god handel bag sig, som har udløst en positiv karakter. Er man inde i reglerne er det et rimeligt sikkert sted at handle. Som sælger skal man dog lige gøre sig bevidst, at det koster i alt ca. 10% at gennemføre en handel i gebyr til qxl. Personligt har jeg gjort fine handler. Sælgerne er generelt meget hjælpsomme og yder en service mange professionelle firmaer kunne lære noget af.

MEBE fandt anmeldelsen nyttig

DBA - Den Blå Avis

Udmærket sted at købe og sælge

Efter DBA blev købt af ebay er der sket både gode og mindre gode ting for sælger. Sælger kan nu annoncere gratis, men der er mange der udbyder varer så konkurrencen er hård. Du kan let drukne med din vare, hvis andre også har tilsvarende vare til salg. Din placering afgøres ikke længere som tidligere af om hvor fyldig beskrivelse, du har lavet eller antal billeder. Det afgøres nu af om du vil betale for nogle ydelser, som så berettiger dig til at rykke højere op på listen over varer til salg. Men alt i alt en meget besøgt side, hvor man har gode chancer for at sælge og købe mange gode ting.

GulogGratis.dk

Et godt sted både at købe og sælge!

Nem og meget brugervenlig portal. Gratis at sætte ting til salg og du får en placering efter tidspunkt og dato, du indrykker en annonce. Med tiden rykker du længere ned i det omfang, du har en vare til salg, som andre også har. Helt fair men ønsker du at optimere dit salg kan du bare redigere og indrykke igen og straks liger du i toppen igen blandt evt. konkurrerende produkter.

Telia

Telia er nu ikke så riinge endda!

Jeg har haft Telia gennem flere år og synes generelt de har leveret nogle udmærkede produkter og en udmærket kundeservice. De fleste af de medarbejdere jeg har talt med har været venlige og løst de problemer, der har været. Har tidligere oplevet fejl i regningen, men da har Telia været fair nok til både at rette fejlen samt yde en kompensation. Deres webshop fungerer upåklageligt og jeg har altid fået bestilte mobiler til tiden. Synes dog mobiludbud og mobilpriser er gået i den forkerte retning på det sidste. Dækningen her i landet kan jeg ikke klage over. Sammenligner jeg med andre jeg kender som bruger enten tdc eller sonofon(nu telenor), som er de nærmeste konkurrenter, ser jeg ingen grund til at skifte teleselskab. Jeg forstår dog ikke, at telia har indført et gebyr på betalingsservice på ca. 10kr. Det gør PBS vist heller ikke.

Mytrendyphone

PAS PÅ MED KØB AF BATTERIER, DER IKKE ER I ORIG. OG UBRUDT EMBALLAGE OG BENYT DIG AF E-MÆRKET - E HANDELSFONDEN, NÅR DU IKKE BLIVER KORREKT BEHANDLET

Jeg har tidligere købt et sony ericsson batteri bst 33. Batteriet blev leveret i en lille plastpose, men ikke i orig. ubrudt emballage. Batteriet havde brugsmærker og var af ældre dato. (INFO: PRODUKTIONSDATO STÅR TIL SIDST PÅ BATTERIET MED ÅR OG UGENR EKS. 07W43. (w=week)). Så man kan let se hvor gammelt batteriet er. Ifølge varebeskrivelse stod der, jeg sparede 330 kroner i forhold til vejl. udsalgspris og prisen kun var kr. 119,-. Jeg troede det var et tilbud, men har efterfølgende fundet ud af, at både Mytrendyphone og andre sælger batteriet som såkaldt bulk version til lav pris. Det betyder, at batteriet ikke er i orig. emballage fra sony ericsson, som kaldes en blister indpakning - hård plast indpakning, som med batteri normalt koster omkring 300kr. Men så er du også sikret batteriet er ubrugt. Jeg kan se på anmeldelserne, at også andre har haft problemer med køb af batterier, og kan kun sige, at det er min erfaring, at bulk versionen er for risikabel at købe. Mytrendyphone giver indtryk af, at batteriet er meget mere værd ved at skrive en vejl. udsalgspris på kr. 449,- for deres bulk version og nu pris på kun 119kr. Man tror således, man sparer de 330 kroner. Men det gør man jo ikke, da man ikke kan sammenligne et løst batteri med et batteri i orig. ubrudt emballage. Jeg opfordrer Mytrendyphone til at undlade at sige man sparer penge, da sammenligningen ikke er passsende samt gøre opmærksom på batteriet er en bulk version, og hvad det betyder.

BENYT DIG AF E-MÆRKET – E HANDELSFONDEN, NÅR DU IKKE BLIVER KORREKT BEHANDLET.

E Handelsfonden har ingen bagatelgrænse for beløb, du har købt for. Så i fald du eks. som jeg køber et batteri, som ikke lever op til varebeskrivelsen eller du bare fortryder et køb, så skal du selvfølgelig have dine penge igen. Overholder du 14 dages returretten og sender varen tilbage på samme måde, som du modtog den eks. som alm. brev så få lige en indleveringsattest på posthuset ved tilbagesendelse som bevis på, du har sendt varen retur. I mit tilfælde, blev Mytrendyphone ved med at sige, de ikke havde fået varen retur og derfor ingen penge retur. Ved gennemlæsning af de mange anmeldelser kan jeg forstå, jeg ikke er ene om denne oplevelse. Mange opgiver, da de fleste ikke gider slås for eks. et køb på 119 kr for et batteri. Mange er heller ikke klar over, at der ikke er nogen bagatelgrænse for e mærkede firmaer. Men du kan altså i fald Mytrendyphone ikke vil give dig dine penge tilbage henvende dig til E handelsfonden, som straks tager sig af sagen og meddeler sælger, at gældende ret skal følges.
I mit tilfælde fik jeg da også herefter mine penge retur. Ved en fejl har Mytrendyphone dog ikke betalt hele beløbet tilbage, men pr. mail meddelt mig, at det som sagt er en fejl, og de straks vil tilbagebetale det fulde beløb. Det går jeg så også udfra de gør. Mht. påstanden om ”vi har ikke fået din vare retur” og derfor ingen penge tilbage er det vigtigt at gøre opmærksom på, at E handelsfonden nævner, at bortkomst eller sen modtagelse af returvare er sælgers risiko og ikke købers i fald du kan bevise ved en indleveringsattest eller andet, at varen er returneret. Jeg kan kun anbefale E handelsfonden i fald du får problemer med en handel med Mytrendyphone. De reagerer meget hurtigt.

Søren Andersen, Martin, Heino, Carstenog Thomas fandt anmeldelsen nyttig

Top brugere

Tak til vores mest aktive brugere! Uden dem ville Trustpilot ikke være Trustpilot.

    0 og Er du sikker på du vil slette din bedømmelse? Er du sikker på at du vil slette denne omtale?